Nej, vi deltog ikke i et løb i Central Park på turen. Men guderne skal vide, at jeg havde søgt og googlet det hjemmefra. Det kunne jo have været lidt sjovt. Men én ting var vi enige om hjemmefra; en løbetur i Central Park skulle nås. Sammen med alle de andre New Yorkere og andet godtfolk, som tosser rundt i byens største grønne oase, især om søndagen. Så på mors dag startede dagen med en løbetur i Central park. Og Mothers Day er stor derovre. Ihvertfald i NYC.
Central Park er anlagt i 1850’erne af to arkitekter, fordi man mente, at eftersom byen voksede sig større og større, havde brug for et åndehul og grønne arealer. Den er blevet en af verdens mest berømte parker, og den er en blanding af asfalteret veje, grusstier, græs –masser af det – klipper, træer, bænke, legepladser og rekreative arealer. 
Den er absolut et besøg værd, hvadend man vil gå en tur, spise lidt frokost, løbe eller cykle en tur. For det er utroligt, så hurtigt lyden fra det pulserende leben på gaden forsvinder eller bliver til en svag summen. Det bliver ro. Og grønt. 
Mummy løb en kortere tur på knap 5 km, mens Løbemusen og jeg løb parken rundt. Næsten. Vi slog indover til venstre, inden vi nåede nordenden af parken. Hvis man tager turen på den store asfalterede vej, som går hele vejen rundt, er den præcis 10 km. Den fulgte vi det meste af vejen, kun afbrudt af løb langs Jacqueline Kennedy Onassis Reservoir.
Det siges, at man skal løbe mod urets retning rundt. Vi fulgte strømmen, og den gik med uret. Så visse vasse… Der var en del bakker, men ikke noget, som vi ikke er vant til fra skoven. Det blev til en tur på 9 km, hvor tiden fløj. Når man løber i fremmede omgivelser, er det, som om man flytter ind på stedet. Man ser mere, på en anderledes måde og oplever tingene på tæt hold. Sanserne er høj aktive og med hele vejen.
Der var selvfølgelig adgang til vand undervejs. Det kan drikkes, men smager af klor. Men når man er varm og tørstig, glider det jo ned. Uden problemer. Jeg synes bare, at det var en herlig service.
Jeg har desværre ikke noget billede af turen fra mit ur, da det valgte at have “low on battery” lige netop ved starten. Det var ellers fully loaded hjemmefra, men valgte altså at være kontrær lige på det mest irriterende tidspunkt. Så kan jeg jo lære det; altid at tage laderen med uanset hvad! Min irritation fyldte lige lidt mentalt den første halve km.
Tilbage til udgangspunktet på en varm søndags formiddag, som tilmed var Mors dag. Ikke fordi vi nogen sinde har dyrket den dag her på matriklen, men det er da lidt varmende, når en vildfremmed herre i elevatoren ønsker én “Happy Mothers Day”. Vi gik tilbage til hotellet bevæbnet med en frisk smoothie, som er avaible for hver anden blok.
Alle fotos er taget af Løbemusen på iPhone. 
Blablabla.... 