Jeg har været en tur i Lyngby fucking Storcenter. Og omegn. Der var fandsusme mange mennesker. Og trætte og skrigende børn. I.k.k.e. nogen fornøjelse need I say? Men jeg var jo sådan helt set selv uden om det. For det kan godt være, at jeg for en gangs skyld var på forkant. Med kalenderlysdekorationen. Adventskransen. Og jeg har endda lavet flere andre julede lysdekorationtingester med alt muligt julet i og på sig. En hel uge før 1. søndag i advent var jeg foran. Hvilken glæde og tilfredsstillelse over at være FORAN. Som i foran inden december måned. Jaaaa, det er de små ting, som man skal værdsætte. Sådan når man totalt overrasker sig selv. På den fuldstændig overskudsagtige måde. Og resten af beboerne på matriklen. At der er kalenderlys d. 1. dec. og ikke først d. 8. eller 14.
Men tilbage til min selvforskyldte tur og ditto trængsler. Det vigtigste smuttede i svinget. Som i jeg-har-åbenbart-kørt-en-harddisk-formatering-på-øverste-etage. For jeg havde ikke fået fixet Lillepigens pakkejulekalender. Hun er sgu bare for lille til at konvertere til adventskalendergaver. So here we – altså mig – go. Én ting til som vender tilbage, når man får en efternøler. Ligesom perlepladeperler og plastikmad. Så dagen før dagen var jeg på feberredningsmanøvre. Rundt i Søstrene G, Tiger og Pan-f…- duro H.
Mission accomplished. Hvis vi lige spæder til med et par choko-nissemænd i ministørrelse. Så skal hun nok blive glad. Ok måske får hun sukkerchok allerede inden kl. 7, fordi hun også har en af de der Milka-dårlig-mælkechokolade-kalendere, som jeg ALDRIG fik som barn (derfor bliver en sådan påtvunget hver barn HVER jul). Men en pakkekalender får hun.
Vi starter bare med en pakke i morgen tidlig. Så må vi finde noget ophængningsnoget i morgen eller overmorgen. Det er sgu svært at nå det hele…
Blablabla.... 
Katrine, det er altså skønt at læse din ord. Og en dag – snarere end vi aner – skal vi altså mødes og snakke nogle af de dér ord sammen. Drikke te … eller andet. Og måske måske måske løbe. Du kan ellers tro jeg er blevet god på vippebrættet! 🙂
Tillykke med at du klarede Lyngby Storcenter. Jeg skal virkelig tage mig sammen til at klare den slags! Meget! 😀
Knus og go’ dag
Du kan tro, at vi skal mødes og ses og snakke og gå tur med alle hundene. Lige nu – og i et stykke tid – ved jeg bare ikke, hvor tiden bliver af. Men det vil ske. 😀
Knus til dig
Puha det lyder slemt…… Et mareridt…….
Vi har ikke pakkekalendre, men er med på sukkerchokket kl 6:45. Den slags eksisterede ikke dengang vi var børn, vel? Nå, jeg blev også bare spist af med en pakkekalender som min gamle mormor havde broderet til mig med sine gamle nærsynede øjne (så er vi lige i en Morten Korch-film) – og så hængte min mor bare lakridssnørebånd i den fordi hun ikke gik ind for så mange gaver. Hun var bare nærig, var hun!
Du er en GOD mor for den lille nøler og selvfølgelig skal hun have pakkekalender hver dag! Sæt en snor fast mellem to tegnestifter / søm på et stykke væg og hæng gaverne op på den – hun er ligeglad med designet, bare der er gaver!
Knus Kirsten
Det var faktisk helt opslidende. 🙂 Og du har fuldstændig ret – en snor på væggen og så pakken hængt op dér, er fint for Anna. Det er mere mor, som så gerne vil lave noget æstetisk, kreativt og meget smart. 🙂 ;-D Tak for at minde mig om det. Det er dét, som man har gode veninder til. ;-D
Håber du holder varmen.
Knus