Dagens bekendelse

Jeg er og bliver en sofakartoffel. No more, no less. Så kan det godt være, at jeg kan løbe langt en gang imellem. Men der skal ikke megen slendrian og stilstand til, førend sofakartoflen slår kløerne i mig og hiver mig ned i sofaen. OG henter min bog, min hovedpude og laver liiiige en kande te. Der skal  bare lige en lille uges tid med forkølelse og influenza og et sygt barn til at skubbe sofakartoflen helt frem på første række.

Den sofakartoffel er næsten ikke til at drive ud af hoveddøren. Men hun beundrer virkelig det smukke snelandskab udenfor vinduet og glæder sig over solens stråler, som glimter i snekrystallerne. Hun er også ude i luften, kortvarigt, når postkassen skal tømmes eller skraldeposen bæres ud.

Det sker så, at hun – trods alt – overvældes af et ustyrligt behov for frisk luft, følelsen af frosten, som bider i kinderne og bevægelse i kroppen. Så hopper hunden rundt, spændt op af forventningens glæde om en tur ud over markerne eller rundt i skoven. Og overtrækkerne kommer frem, pandelampen, trafikvesten monteres, og pseudo-Kamik-Sorel-look-a-likes’ne bliver snøret.

Så derude i mørket, rask vandrende af en snedækket grusvej, forsvinder sofakartoflen lige så stille. Og bliver sendt tilbage til den bitte-lille plads helt langt væk. Og løbeheksen lover, at hun skal nok finde sine yaktrax frem fra gear-og-lir skuffen i bryggerset, hvor de sikkert gemmer sig på bunden. Hun tænker, at aftentemperaturen nok kræver den tynde fleece indenunder den store løbejakke og måske endda et par windbreakers over vintertights’ne. Så burde hun også være klar. For løbeheksen ved jo godt, at det er godt for hende. Hele vejen rundt.

Så… det er jo bare at komme derud. I mørket. I sneen. I løbetøjet.

Advertisements

2 thoughts on “Dagens bekendelse

  1. Jeg synes du er lidt hård ved dig selv! En ægte sofakartoffel havde vist ikke løbet de løb du har….. Og ville ikke blive så begejstret som du gør, ved at komme ud.
    Nej, tag dig op til revision og du vil se at du bare er alle tiders!!
    Knus Kirsten

  2. Det er jeg nemlig! Og nu er sofakartoflen pakket lidt væk igen. ;-D
    Knus til dig i den finske finbulvinter 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s