En spæd genopstandelse?

Efterhånden er det lang tid siden, at jeg har været herinde. Selvom jeg har været vidt og bredt omkring i Blogland og tjekke alle jer andres skriverier ud, har jeg ikke tænkt meget i mine egne af samme. 
Vanen med at få skrevet og vist billeder med jævne mellemrum var forduftet-agtigt, uden at jeg rigtig lagde mærke til det. 
Men jeg tænker, at jeg skal prøve at få noget skriveri op at stå igen. Se at komme lidt i skrive-flow igen…..

Sådan lidt ind imellem…

har jeg været på et broderikursus. Ved sådan en udmelding er der måske nogen, som får kaffen galt i halsen. På den anden side er der sikkert flere, som synes, at det da er så fint. Og som også tror, at broderi kunne gå hen og blive det nye strik. I don’t know. Det er ikke derfor, jeg gerne vil lære at brodere. Og for at komme udover den der korsstings-jeg-går-i-4.klasse-agtige måde.
For det er så mediterende at brodere. Jeg går helt ind i mig selv. Altså undtagen når jeg skal finde på, hvad jeg skal brodere. Hvilke sting jeg skal bruge. Så oplever jeg en kortvarig panisk tilstand. Indtil jeg finder noget inspiration eller bliver guidet fremad.
Det sidste blev jeg på de tre mandag tidlige aftenener, hvor jeg i selskab med 6-7 andre kvinder i afvekslende aldre blev guidet igennem en del forskellige sting. Det var vanedannende. Så til august er jeg på Broderiskole igen. Jæih!

20140526-214153-78113850.jpg20140526-214155-78115078.jpg20140526-214510-78310464.jpg<

20140526-215017-78617954.jpg

20140526-220518-79518185.jpg

Det er hårdt….

når man – jeg – gang på gang skal træne op igen. Det er lang tid siden, at jeg har været så langt nede løbeforms-agtigt, men det her føles som bundlinjen. Men jeg giver ikke op. Jeg har været dér – i god 10K form eller endnu bedre – og jeg vil komme derop igen.
Men fårk….vejen dertil er ikke køn, og den er ikke nem. Især ikke hvis det først føles nogenlunde ok efter 3 km….
Denne morgens tur blev på en naturskøn rute langs Klint Havnevej. En ud og hjem igen. Med sol og roligt hav, hvor et par marsvin var på vej ud af. Det var vidunderligt. Jeg var fyldt op af taknemmelighed, da jeg vendte hjem.

20140517-215521.jpg

20140517-215553.jpg

20140517-215601.jpg

20140517-215612.jpg

Lang tid siden….

Bare fordi jeg ikke skriver herinde, er jeg ikke helt fraværende i Blogland. Jeg suser rundt pletvist og sporadisk. Griner, bliver trist, får inspiration og elsker stadig ordene, budskaberne og billederne.
Hva’ mæ dej sæl? Tja, jeg arbejder, arbejder og cykler og dimser og piller og har dage fulde af gode stunder. Og ind imellem går jeg helt ned på energien og sover og ligger på sofaen. Så alt er, som det plejer.
I denne uge er jeg it-eksamensvagt. Endnu en gang sender vi lige om lidt en stor flok unge mennesker videre ud i den store, vide verden. Jeg bliver alting berørt. Det er stort for dem alle, mange er nervøse, men vi gør alt for at lette stemningen og støtte, hvis situationen bliver for overvældende eller computeren driller.
Når jeg sådan skal sidde stille i mange timer, er det toppen at cykle om morgenen. Også selvom det regner. Og det først startede, da jeg var 3 km inde i skoven. Men jeg har fundet en tørretumbler, så tøjet er allerede klar til senere.
Ha’ en rigtig god dag derude. Min ser godt ud…

20140507-110949.jpg

Hvert-andet-års-halstørklæde?

Jeg elsker at strikke tørklæder. Variationsmulighederne er uendelige, man kan bruge løs af lageret og resterne, mixe og blande og freestyle, når man er parat til det. Det halstørklæde, som Den unge mand på matriklen fik halvfærdigt i julegave for to år siden, har været et hit. Ingen grund til at hvile på laurbærrene, han er derfor et nemt offer, så off jeg var med lidt uld fra Garnudsalg, lidt inspiration fra Isager og Haumann og godt mod. Det blev pillet op 3/4 dele henne i processen. Jeg skulle nok have standset lidt op på vejen, men så har jeg lært det. Anyways…det er færdigt, vasket og klart til at komme til at hænge om halsen på den unge mand. Indtil om to år, hvor han får et nyt. Måske…

DSC08364

DSC08365

DSC08366

Hullu-bulu….hvor er du henne?

Jeg har været fraværende i et stykke tid. Ganske længe synes jeg selv. Kort sagt: Jeg har taget en time-out fra Weblandet. Både Blogland, Instaland og FB. Det var egentlig ikke planlagt. Sådan på den overvejede-agtige og voksne måde. Næh, jeg læste et indlæg ovre hos Maria. Jeg slettede FB fra min telefon, også selvom jeg synes, at jeg ikke OD’ede på de forskellige sociale medier. Men det at fjerne FB fra telefonen gjorde en forskel. Spørg mig ikke hvorfor. Men jeg sivede langsomt tilbage i at bruge mere af min tid uden at have næsen nede i en skærm.

Den tilstand blev langt mere omsiggribende, end jeg havde tiltænkt den. Jeg har ikke skrevet, postet eller læst rundt omkring i flere uger. Men til gengæld har jeg forhåbentlig været mere til stede lige der, hvor jeg i ethvert øjeblik befandt mig. Det har føltes godt, ikke som noget savn eller go cold turkey. Næ, det har føltes meget naturligt og ligetil. Lige nu har jeg ikke reflekteret godt nok over det. Andet end at ingenting er statisk, alt er dynamisk, og tingene ændrer sig hele tiden. Heldigvis for det. Så måske trængte jeg bare til et break, en tænkepause, hvor jeg slet ikke tænkte over bloggen, Instagram og alle de andre mødesteder?

Jeg ved det ikke. Så helt. Men jeg er godt nok glad, hvis du stadig hænger på herinde. Også selvom jeg er noget ustabil i øjeblikket.

IMG_6438