Det gik lige så godt…

Næste bog i min læsekreds er Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden. Og eftersom jeg mødte op til første bogmøde uden at have færdiglæst vores første bog (bad-bad-bad….), er det mig yderst påliggende, at jeg denne gang møder top-forberedt op. Jeg overvejer endda at påtage mig en af de faste punkter som at præsentere forfatteren og hans bibliografi (hvis der er nogen) og kort ridse bogen op.

Heldigvis er jeg allerede godt i gang med Profeterne. Det gik faktisk helt af sig selv. Efter hårde første 15 sider tog den ene side den anden, og jeg nåede til s. 359, hvor Morten Falck tager til Evighedsfjorden. Så gik jeg i stå, og det er fortsat status. Jeg har ingen anelse om, hvorfor.

Men jeg har til 6. maj….

IMG_6966

I dag går jeg….

I hvert fald om et par timer er jeg at finde på den syddanske kyst, hvor jeg med et par dejlige kolleger og et par hunde går derudaf med fokuseret mål på en fadbamse og indkøb til resten af aftenen fra et sommerhus. For i disse lockout tider trænger vi til et sceneskift, hvor vi ikke skal lufte vores grønne kasketter og stille på til forskellige aktioner. Bare lige i godt 24 timer. Så er vi tilbage til fakkeloptog i forbindelse med byrådsmødet på Allerød rådhus. Men først skal vi strikke, snakke, strikke-snakke, luftes ved vandet, strikke og så drikke lidt vino.

Og det er vist meget godt, at jeg bare skal gå. For efter gårsdagens løbetur var jeg øm i benene, sådan rigtig øm. Turen var ikke lang, men jeg løb med Den unge dame på matriklen aka Andrea. Og selvom hun næsten lige er begyndt at løbe, vejer hun ingenting og har meget lange ben. Nå ja, så er hun også kun 18 år. Manner, hvor skal mor flytte skankerne og komme up in another gear. Men hvor dejligt er det lige, at det er datteren, som får mig af sted? For det er stadig for nemt for mig at lade være. Hvor mærkeligt det end er, tidligere tider taget i betragtning.

Så jeg findes kun i gang i dag. Men glæder mig til næste gang, når hende den langbenene spørger, om jeg ikke skal med ud at løbe. Dernæst mærker min tøven og siger: “Det er bare for nemt at lade være”. Så kan jeg lære dét, kan jeg.

IMG_7034

IMG_7040

IMG_7044

PS. Anemonerne er begyndt at lave tæpper i skovens bund. Bare et tip; smut forbi en skov og pluk dig 100 anemoner…

Til skræk og advarsel…..eller hvordan jeg ikke havde lært noget af andres erfaringer.

Jeg kunne også have en titel, som hed: Hvordan jeg næsten nåede at klage til Forbrugerombudsmanden OG kontakte Kontant. Eller: Da jeg endnu en gang fik en god service hos Apple.

Søndag skete det, som er alle forældres frygt: Barnet (Anna 6½ år) har fået lov til at hente app’en My little pony og et par andre. Hun er jo et lockout-ramt barn, som holder påskeferie på 6 uge og som har nogle forældre, som elsker at lave alt muligt rundt om på matriklen, mens hun passer sig selv. Nu er Anna jo et opvakt barn, som ser den kode, som hendes mor (mig) taster ind for at hente de tre forskellige – og gratis – apps. Tredie gang spørger hun, om hun ikke må taste den. Jo jo, svarer den meget ambivalente mor, som har taget flere forholdsregler, så der ikke bliver handlet uden indtastning af kode. Ever. De 15 min. respeed er fjernet. Koden til App Store skal indtastes hver gang, og eftersom det ikke sker så ofte, er den ekstra forretningsgang let at overkomme.

Nu skal jeg ikke kede dig med hele handlingsforløbet. Det er bare noget med en meget kold og meget stor spand kold vand (i overført betydning), noget med 15 kvitterings-emails fra iTunes med en masse køb på kr. 329,- hver, noget med en app, hvor man (børn) kan købe for rigtig mange penge på rigtig kort tid, noget med panikagtige skrig fra det opvakte barns mor og et barn, som ville lægge alle sine mønter i den fælles sparebøsse efterfølgende.

Jeg mailede frem og tilbage med Al fra iTunes Store overthere, og han har nu – for denne ene gangs skyld – refunderet beløbet for det opvakte barns utilsigtede og uforsætlige shopping i App Store. Og hun gjorde det godt. Da kvitteringerne holdt op med at flyde ind i min indbakke, var vi godt oppe over 5000,- kr. Vi slap med skrækken, slap for regningen, og så kan vi fandme lære det. Som i mig. Ingen børn – store som små – får mors kodeord igen. Bare surt Sunny boy.

Til gengæld elsker jeg Al, og jeg elsker Apple.

iTunes 23-04-2013 102617.bmp

Denne side var ikke den eneste…..

Snapshots fra en lockouted lærer

Jeg havde ikke forestillet mig i min vildeste fantasi, at lockouten ville fortsætte så længe. Det er uvirkeligt at rende rundt herhjemme, uden løn, uden mulighed for at lave noget helt andet og på standby. Det hele tilsat en mærkelig mental tilstand og skiftende humør og tænders gnidsel over at skulle låne penge til det daglige forbrug og de faste udgifter. Men det fortsætter åbenbart.

Som lærer og forældre ønsker jeg bare et regeringsindgreb nu. Jeg gider ikke forklare, diskutere, forsvare, gøre rede for. Jeg vil bare gerne tilbage til mit arbejde og mine 22 1.B’ere.

IMG_6776

IMG_6781

IMG_6874

IMG_6879

IMG_6885

IMG_6982

IMG_2325

Ude af min komfortzone…

har jeg været mange gange, mens denne jakke har været undervejs. Jeg har syet hos en dygtig kollega, som er uddannet beklædningsdesigner og –tilskærer. Så for lang tid siden begyndte jeg med at lave mit eget jakkemønster. I denne proces fandt jeg ud af, at jeg arbejder meget, meget langsomt, når jeg er ude af min (kreative) komfortzone. Masser af udregninger, masser af fuldendt forvirring, hvor ingen af delene umiddelbart gav mening, en del tilretning af modellen syet op i stout, dele, som alligevel ikke helt passede sammen, og mig, som ikke havde en fløjtende fis anelse om, hvad der var galt.

Men når alt ender godt… Min jakke er færdig. Syet op i en “rest” jeansstof med lidt stræk i. Den føles så rigtig på. Jeg kommer til at gå den til døde. Jeg skal bare lige finde de helt rigtige oxyderede knapper. Og så skal jeg bare lige af med al overskudsfarven i stoffet….inden jeg sætter mig i en hvid sofa….

IMG_7006

IMG_7007

Bedre sent end aldrig…

Endelig er jeg blevet færdig med en gave. En gave, som blev givet til jul. I garnform. En niece ønskede sig et tykt, sort halstørklæde. Det er lige en gang snydepatent på pinde 9 i Drops Andes, tænkte jeg. Sådan lader sig jo strikke på en lille uges tid. Tænkte jeg. Hvorefter jeg pillede det første op, fordi det var blevet for bredt, da jeg nåede 450 gr. frem i halstørklædet. Flere masker i bredden og så derudaf igen. Voila! Lækkert tykt og meget youngish halstørklæde. Som forhåbentlig også kan bruges på kolde forårsaftener….

IMG_6969

IMG_6990

Tidsfordriv…

I disse lockoutdage forsøger jeg nu at få noget godt ud af dagene. Der er stadig aktioner, men ikke så mange som i starten, og det føles godt at være sammen med kolleger om fortsat at vise, at det ikke er os, som har valgt ikke at skulle på arbejde. Samtidig har jeg måttet acceptere de barske økonomiske konsekvenser; vi bliver nødt til at tage lån for at kunne klare udgifterne. Det er surt; udover realkreditten har vi ingen gæld. Det får vi så nu. Det er simpelthen så træls at tænke sig.

Så nu vil jeg have noget ud af tiden. Det er lidt ligesom at være på orlov, som man ikke selv har valgt, uden løn, og bare uden fuld dispositionsret over tiden. Der er møder og aktioner, som jeg føler mig moralsk og kollegialt forpligtet til at gå til. Derudover er de en vigtig faktor i forhold til mit humør. For lysten til at tale om konflikt og udrede misforståelser er så godt som ikke-eksisterende. Men det føles godt at mødes med mine gode kolleger. Sammenholdet er blevet en vigtig faktor i forhold til at holde humøret oppe.

Så: Jeg skal have læst den næste bog til Læsekredsen. Næste møde er i begyndelsen af maj, men jeg burde have tid nok. Vi skal læse Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden. Jeg skal have syet. En masse stof ligger bare og venter på mønstre og klipning. Jeg skal have hæklet videre på sengetæppet til Anna, og jeg skal have strikket. Jeg skal have løbet ture hver anden dag. Jeg skal bage. Keeping busy.

I går lavede jeg et par kort. Anledningen var to gaver, som skulle gives til de to unge damer, som bruger deres mandagsaftener på Springspirevipperne. Der manglede kort og indpakning. Det fik mig i gang med de kreative ting igen. Og det føltes bare så rart at bevæge mig ud af lockout-sumpen, som har kunnet suge mig helt ind og ned, så der ikke rigtig var plads til meget andet end sporadisk støvsugning og lidt sengetæppe-hækling.

IMG_6953

IMG_6950

IMG_6956

Test af Geyser løbejakke

For noget tid siden blev jeg spurgt af Jens fra Runforest.dk, om jeg ville være med til at teste noget af de udstyr, som de sælger. Jeg blev lidt paf, fordi jeg jo bare er helt-almindelige-mig, som sjat-og-pjat-løber og skriver lidt om det. Og smigret, fordi det jo ofte er de meget læste og velbesøgte blogs, som bliver tilbudt alt gearet og lir’et. Så selvfølgelig gad jeg godt, reklame und alles til trods, og fik i ugen tilsendt en løbejakke fra Geyser, som jeg så skulle teste. Det er da rigtig cool og fedt at bare få tilsendt lidt nyt udstyr og så få mulighed for at ytre sin uforbeholdne mening om det. Jeg havde bedt om en str. L, for det er mine andre løbejakker fra Nike og Craft.

IMG_6889

Første oplevelse; stoffet føles rigtig lækkert, blødt og ingen skarpe folder, når den pakkes ud. Sort – tjek. Næste punkt er pasform; argghhh, jakken sidder i str. L lidt for stramt til mig efter min mening. Det føles som en str. M. Gode råd er nu dyre. Jakken skal jo luftes. Yes; Andrea skal ud at løbe efter mig, og jeg får hende overtalt til at prøve den. Retfærdighedsvist skal jeg lige sige, at det ikke krævede megen overtalelse. Hun er normalt en str. S eller en M, hvis hun vil have tingene løsere. Og så var denne jakke helt rigtig til hende med en trøje under.

IMG_6901

Efter Andreas tur i skoven, blev jakken også godkendt, og den er hængt klar til næste tur. Den passer hende godt. Det er en anbefaling i sig selv, for hun har ikke gidet at løbe i jakke før. På mangelsiden bemærkede vi begge, at jakken mangler sidelommer og/eller en lomme bagpå. Der er kun en lomme på brystet. Og der kan man ikke have iPhonen. Den er for tung at have deroppe. Og så knækkede den ene sideelastik, da den skulle strammes.

IMG_6896

IMG_6895

IMG_6898

Men ellers en jakke i et lækkert materiale, som jeg klart vil foretrække i forhold til min ældre model fra Nike, som er i noget hårdere nylon-noget. Men lommerne mangler. Hvis man er afhængig af sådanne. Og de, som ikke har brug for lommer, vil sikkert synes, at det er fedt uden. Så er der ikke det ekstra stof til at fylde. Pasformen i øvrigt er fin til kvindefiguren; let taljeret model, så den sidder, hvor den skal. Nu blev jakken jo ikke udsat for større udfordringer end mine hofter og brystmål, så den får et par kommentarer med på vejen, når den har været ude i lidt regnvejr og andre vejrudfordringer.

Det’ fandme uhyggeligt nogen gange….

Manden på matriklen (kl. 22.43) (indefra soveværelset) (iklædt en iPad): Har din far været i fjernsynet?

Mig: Nej, han er jo lissom død……..

Mig: Øhhh, hvornår mener du? Sådan tidligere?

Manden på matriklen: Jamen, er det ikke hans stemme? (kommer med en iPad, hvor han er i gang med at se et afsnit af Historien om….) (Starter programmet forfra)

Mig: …………….(skriger) Det’ min far. Det’ min far……ihhhhhh…..(rolig igen) Det tror jeg fandme ikke, han selv nåede at se. Hvor scary! Shit hvor er han ung. Fuck, hvor er det mærkeligt….

Manden på matriklen: Det er godt nok lang tid siden. Mon Jan Schicker er med i den klasse?

Historien om kaffen - 22. sep. 2012  DR2  DR – Google Chrome 14-04-2013 224346.bmp

Historien om kaffen - 22. sep. 2012  DR2  DR – Google Chrome 14-04-2013 224402.bmp

Brunt i brunt til forår….

I eftermiddags sad jeg i et lunt lille hjørne på den ene terrasse med min Kindle. Jeg er i gang med Sonate for Miriam af Linda Olsson. En beskrivelse af, hvordan foråret når en lille svensk ø og på ingen tid får forvandlet alt det grå granit og brune flader til varme og strålende sten og grønne græsarealer, synes egentlig at passe meget godt til forårets ankomst i år. Lige pludselig er det her. Og i hvert fald her hos os er løgvæksterne først ved at folde sig ud nu. Græsplænen er fortsat brun i brun, og jeg venter spændt på, at den pludselig skifter farve. Underfundigt som en beskrivelse i en bog kan give et intensiveret blik på det hjemlige udsyn.

Men brunt i brunt var landskabet også omkring Snekkersten på lørdagens løbetur. Løbelilly og jeg havde sat hinanden stævne til en tur på 8 km. NU skulle vi se at komme ud på de længere ture. Igen. Vi er begge skadesfrie og ved godt humør. Vi endte på en 7,5 km’s tur, og jeg var godt træt i knæene. Men eftersom jeg ikke mærkede mere til det og ikke var øm i dag, skal jeg vist bare se at hoppe ud af min komfortzone lidt oftere. Piv piv!

Men manner, hvor er alting brunligt stadigvæk….

IMG_6894

IMG_6892