Hvert-andet-års-halstørklæde?

Jeg elsker at strikke tørklæder. Variationsmulighederne er uendelige, man kan bruge løs af lageret og resterne, mixe og blande og freestyle, når man er parat til det. Det halstørklæde, som Den unge mand på matriklen fik halvfærdigt i julegave for to år siden, har været et hit. Ingen grund til at hvile på laurbærrene, han er derfor et nemt offer, så off jeg var med lidt uld fra Garnudsalg, lidt inspiration fra Isager og Haumann og godt mod. Det blev pillet op 3/4 dele henne i processen. Jeg skulle nok have standset lidt op på vejen, men så har jeg lært det. Anyways…det er færdigt, vasket og klart til at komme til at hænge om halsen på den unge mand. Indtil om to år, hvor han får et nyt. Måske…

DSC08364

DSC08365

DSC08366

Hullu-bulu….hvor er du henne?

Jeg har været fraværende i et stykke tid. Ganske længe synes jeg selv. Kort sagt: Jeg har taget en time-out fra Weblandet. Både Blogland, Instaland og FB. Det var egentlig ikke planlagt. Sådan på den overvejede-agtige og voksne måde. Næh, jeg læste et indlæg ovre hos Maria. Jeg slettede FB fra min telefon, også selvom jeg synes, at jeg ikke OD’ede på de forskellige sociale medier. Men det at fjerne FB fra telefonen gjorde en forskel. Spørg mig ikke hvorfor. Men jeg sivede langsomt tilbage i at bruge mere af min tid uden at have næsen nede i en skærm.

Den tilstand blev langt mere omsiggribende, end jeg havde tiltænkt den. Jeg har ikke skrevet, postet eller læst rundt omkring i flere uger. Men til gengæld har jeg forhåbentlig været mere til stede lige der, hvor jeg i ethvert øjeblik befandt mig. Det har føltes godt, ikke som noget savn eller go cold turkey. Næ, det har føltes meget naturligt og ligetil. Lige nu har jeg ikke reflekteret godt nok over det. Andet end at ingenting er statisk, alt er dynamisk, og tingene ændrer sig hele tiden. Heldigvis for det. Så måske trængte jeg bare til et break, en tænkepause, hvor jeg slet ikke tænkte over bloggen, Instagram og alle de andre mødesteder?

Jeg ved det ikke. Så helt. Men jeg er godt nok glad, hvis du stadig hænger på herinde. Også selvom jeg er noget ustabil i øjeblikket.

IMG_6438

Ugen der gik…

DSC08107

Det kan være noget så hårdt at komme i gang med arbejdslivet efter en ferie. Især en af slagsen, som har været fyldt med selskab, snak, samvær og nærvær. Det har bare været pisse hyggeligt med al de ro, alle de dejlige mennesker og al den (fri)tid. Men vi startede op torsdag, og ved nærmere eftertanke var det faktisk en ret så god idé. Dels fordi jeg ikke skal stå klar kl. 8.15, dels fordi så er ugen kort. Rigtig kort endda. Og når det nu faktisk er rigtig rart at starte på arbejde igen, se og sludre med kolleger, blive mødt af glade og friske børn, så er det win-win. Jeg kom op i gear igen, men det skete faktisk først halvsent fredag eftermiddag, da der var en lille (arbejds-)overraskelse til mig ang. især uge 3. Det skal vi nok få styr på. I fællesskab eller hver især. Visse vasse… det er 2014, det er et nyt år, og året er stadig “frisch vom Fass”.

Jeg er ikke meget for at lave nytårsforsæt. De holder ikke. I hvert fald ikke dem, som jeg lavede i mine unge dage. De var sikkert både ukonkrete og uholdbare på den lange bane. Anyways… det afholder mig ikke fra at lave nogle ønsker for det nye år; hvad jeg ønsker mig for det nye år, hvad der gerne skal ske, og især tanker om, hvordan jeg kan få de ting til at ske. Måske er det same same. Som nytårsforsæt.

De ønsker kommer ikke som en færdig pakke, fordi året er ved at rinde ud. Jeg har sgu da alt for travlt de sidste dage i året til at tænke kloge tanker, som leder hen til en proces. Eller jeg er for afslappet og detkanjegsagtensnåogdetkommerafsigselv-agtigt til at samle sig til noget konkret. SÅ…det eller de ønsker kommer drypvist. De følger den naturlige og hverdagsagtige gang og folder sig langsomt ud. For der er noget statusagtigt over årsskiftet.

Anyways… mit første ønske for 2014 er, at jeg får holdt fast i at få min daglige motion; mine cykelture til arbejde (15 km hver vej), mine løbeture, mine gåture med hunden. Det giver mig energi og overskud til alt det andet, og jeg vil prioritere det.

Vær velkommen 2014!

Jeg kom SÅ godt ind i det nye år. Både rejecocktail, kransekage, chokomousse, canapéer og hvidt brød lykkedes for mig. Det kørte bare derudaf i køkkenregionen. Nå ja, det er måske svært at fejle på en rejecocktail, der er ikke så meget, som kan gå galt. Om ikke andet så holdt jeg tiden, lige til det sidste og efterlod køkkenet i et mindre rod og susede til nytårshalløj i gode venners lag. Nogen gange skal der kun fire voksne til at gøre en fest, så det blev det. Og et par børn eller tre. Så vejen til de første timer af 2014 var belagt med godt selskab, god mad, gode grin, god snak, masser af vin og andre spiritusholdige drikke. Der var nok af det hele, både stjernekastere og konfetti. Og Manden på matriklen og jeg sluttede aftenen natten med at gå hjem. Delvis gennem skoven, for det var sikkert sundt med lidt frisk luft, og herude kommer der ikke en bil kl. 4 om morgenen. Åbenbart heller ikke den 1. januar.

Så jeg holdt fri i går. Min krop krævede restitution både på den langvarige og den udstrakte måde. Heldigvis havde alle andre i min nærhed det på samme måde, så vi så både Min søsters børn i sneen og skihop fra Garmisch-Partenkirchen. Se, det var en rigtig nytårsdag. Jeg håber, at du også er kommet godt ind i 2014. Med alt, hvad du synes, at der skal til.

DSC08200

IMG_9947

DSC08198

DSC08221

IMG_9953

Maskesjov…

Nu går det en gang imellem lidt galt for os, når humøret og selskabet er det rette, og der er noget let prøveligt. Også i går på Frederiksberg i den lækreste butik på Gl. Kongevej. De har meget lækkert, og hvis jeg nu vandt i Lotto, brugte jeg nogle af dem der.

Vores sjov kostede ikke noget, og vi grinede gevaldigt. Af os selv, men lod masker være masker og daskede videre ind af Gl. Kongevej.

IMG_9924

IMG_9925

IMG_9923

IMG_9926

Årsafslutning 2013

I stil med sidste år bliver der nok ikke så meget status og evaluering på denne årets sidste dag. Det kommer bare ikke lige på kommando, og i øvrigt har jeg lidt småtravlt. For naturligvis og helt i tråd med mig selv og min evne til lige at skulle en masse sådan på jeg-arbejder-bedst-under-pres-agtigt, skal jeg lige have bagt kransekage, lavet lidt rejecocktail på retro-Karolinemåden, rørt noget chokomousse og få smidt nogle canapéer/minihapsere sammen. I så god tid at hunden og jeg kan nå en tur i skoven, inden jeg skal lakke negle og dresses up, finde lidt glimmer frem og gøres festlig. Og i øvrigt ligesom alle jer andre være klar med bobler, godt humør og godt selskab til Dronningens nytårstale kl. 18.00.

Så undskyld mig; jeg er smuttet til køkkenregionerne. Så kan du ha’ et …

IMG_9878

Vi ses på den anden side i 2014.

Julen 2013 i glimt

Denne jul har jeg taget fri fra billeddokumentationen. For en gang skyld. Jeg tænkte ikke engang på det. Lidt af en befrielse. Men til min dagbog skal der puttes det lidt ind, som trods alt fandt vej ind i min kamerarulle i løbet af de sidste dage.

Det var en dejlig lille-juleaften med alle børnene hjemme. Efter at have lavet rødkål, stegt anden og lavet alskens andre juleforberedende ting det meste af dagen, var mit udgangspunkt lige den aften, at der ikke rigtig ville være nogen organiseret mad. Men eftersom at en rest pizza og lidt frisklavet karrysild ikke faldt i den bedste jord (og ikke på den forkælede måde) blev en køreuddannet næsten voksen sendt af sted efter ris på den udenlandske måde. Sushi’en blev derefter indtaget foran fjernsynet, mens tv-julekalendererne og julefilm kørte. Det var en god aften. Afslappet og med alle tre børn her. Jeg finder helt ro, når alle er hjemme.

Juleaften var både med familie og venner. En dejlig, hyggelig og nær aften som i mange andre hjem. Den aften skal vi være sammen med de mennesker, som vi holder af, og som vi slapper af i selskab med. Sådan var det heldigvis for os i år. Igen. Det eneste, som manglede, var de to store. De fejrede jul med deres far og den del af familien, og de glædede sig til at være sammen med deres jævnaldrende fætre og kusiner. Jeg savnede dem, men samtidig ved jeg, at de har det godt. De mangler mig ikke mere. De nyder det selskab, som de er i (og det er et godt selskab, som jeg også savner), og sådan er det, og sådan skal det være. Det giver mig ro i sindet og tager savnet og kedafdet-heden ud af mig.

Det har været en god jul. Jeg er taknemmelig. Vi har det godt alle sammen, vi får luksus-gaver, ingen er syge, og det går godt for alle i min nærhed. Så jeg er taknemmelig.

Jeg håber, at du også har haft en god og dejlig jul.

IMG_9839

IMG_9844

IMG_9846

IMG_9845

IMG_9849

DSC08180

IMG_9851