Inspirerende og morsom aften

Gør det. Hør og oplev hende, hvis hun holder en aften i nærheden af dig. Rikke Rønholt.

IMG_0730

For manner, hvor hun er morsom. Og oplysende og inspirerende. Og uhøjtidelig og selvironisk. Alt det kogt sammen med hendes frie tale om alt det, hun ved om træning, løb, motivation og drive gav en virkelig god aften. Hvor jeg bla. blev klogere på, hvad det er for en faktor, som hænger og er skyld i, at jeg ikke kommer ud og løbe lige så meget som eks. sidste efterår. Og blev klog på, hvilken løbehjernetype jeg er. Hvordan jeg tilrettelægger min træning på en forholdsvis enkel måde, så jeg også får den nødvendige og vigtige styrketræning med.

IMG_0734

Jo, jeg blev en del klogere. Selvom jeg vidste noget af det før, men tingene blev præsenteret på en anden måde. Jeg ved ikke med de andre tilhørere, men den gik rent ind hos mig.

For hun er virkelig charmerende og meget smilende og grinende. Og stolt over, at hun dagen før havde vundet sit første motionsløb; Julestjerneløbet i Hillerød på 5 km. Og hvor pissed hun blev, da hun i sit første 10 km-kvindeløb blev overhalet af først en kvinde på alder med hendes mor og derefter en gravid. Den sidste nåede hun da at overhale 5 m før målstregen. Så anekdoterne sparede hun ikke på. Og det gør et foredrag på knap 2½ time levende og energifyldt.

Men manner; hun har godt nok lange ben. Sagde hende her med slet skjult misundelse. Smiley, der blinker

Reklamer

Et spark til motivationen?

På mandag skal jeg igen ind til Politikens Hus. Denne gang for at høre hende her.

image

Det giver forhåbentlig et ordentligt spark til motivationen til at løbe her igennem vinteren…