Jeg var lidt i tvivl, om hvad jeg skulle løbe i dag. Jeg havde nemlig ikke fået min sædvanlige løbeaftale om en længere tur i weekenden på plads, så jeg vidste ikke, om jeg skulle ud på 14-16 km i morgen eller søndag.
Men jeg havde rigtig meget lyst til ihvertfald en kortere tur, for nu var dagsregnen ophørt. Min yngste insisterede på at komme med i babyjoggeren, og det afgjorde det. En løbetur i St. Dyrehave med et næsten 3-årigt barn i babyjogger er en anstrengende affære, så jeg besluttede mig for en hyggetur med alt det, det indebærer, når man har yngste med.
Det blev til godt 6 km sent på eftermiddagen i overskyet, men tørt vejr. Skoven bar præg af dagsregnen, og der var vådt og tungt over det hele. Når man skal skubbe en babyjogger ladet med godt 17 kg op af bakkerne på grusstierne, er det god træning. Jeg løber med en højere puls end normalt, til trods for at jeg gennemsnitligt løber langsommere end ellers.
Undervejs kom jeg til at tænke på det interview med Lars Bom, som er i det nyeste nummer af Løbemagasinet, om hårdere træning ctr. langt og langsomt. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er til det sidste. Jeg synes, at det er dødhårdt at piske af sted med tungen ude af halsen og svovlsmag i munden under bruseren. Så hellere de lange hyggeture med en bedste løbemakker, hvor hverdagen og resten af tilværelsen lige bliver vendt.
En anden ting, som jeg blev bevidst om undervejs i dag, var, at jeg bliver NØDT til at tage mig sammen til at løbe maks-puls test. Jeg har endda fået forklaret, hvordan jeg gør det uden de store hjælpemidler. Faktisk kræver det ikke andet, end indsatsen og pulsuret. I dag kom min maks-puls nemlig ud over det, som den ville være ifl. min alder. Og jeg synes jo ikke selv, at jeg var helt der ude, hvor jeg tror, at man skal være, når man er i max puls området. Så det skal jeg bare se at få klaret….
Blablabla.... 