En mørk og stormfuld eftermiddag…

Så er det ved at være slut med løb i dagslys på hverdage. I går var det den første tur, hvor det var mørkt, da jeg løb afsted og endnu mørkere, da jeg vendte hjem. Jeg skal lige vænne mig igen. Til at løbe i mørke. Jeg har faktisk ikke noget imod det, men der er visse ting, som skal være opfyldt. For det første skal jeg have en effektiv pandelampe. Det hjælper på effektiviteten, hvis man lægger tre batterier i den i stedet for kun to. Dét lyser den nemlig ikke ret meget af. Dernæst skal hunden være med. Det er den så alligevel altid, så den betingelse volder ikke problemer. Trafikvest –tjek! Ikke for km i skoven, men for de 400 m til og fra skoven af den mørke vej. Og så skal jeg bare lige vænnes til igen. Til at løbe i den der boble, hvor jeg har min lyskegle foran mig, og mørket ellers lægger sig som en dyne udenom. Massivt. Lyskeglen afslører grene, sten og vandpytter aka mudderhuller, men underlaget kan snyde. Det er ikke ubehageligt, det er bare anderledes. Og så mørket. Jeg slår vel egentlig hjernen fra, overbeviser mig selv om, at der vil ikke være nogen overfaldspersoner, trolde eller vampyrer i St. Dyrehave, bare fordi det er mørkt. Og der ikke er andre i skoven på det tidspunkt. Det går faktisk ret godt. Der er jo ikke andre muligheder, hvis man vil løbe i disse måneder, udenfor og bor på landet.

IMG_9586

IMG_9587

IMG_9589

Reklamer

4 thoughts on “En mørk og stormfuld eftermiddag…

  1. Men der er også noget hyggeligt og uforudsigeligt ved at løbe i mørke. Det er et andet slags eventyr. Det er lang tid siden, jeg selv har gjort det, fordi jeg nu næsten altid har mulighed for at løbe i dagslys. Men måske skulle jeg prøve igen. Med pandelampen! 🙂

    Ha’ en smuk dag.

    1. Helt enig! Det er bare en så anderledes fornemmelse i mørke. Det gør noget ved hovedet og sanserne. Prøv det igen. 🙂 Også selvom det ikke er nødvendigt. 🙂
      Og en herlig dag til dig. 🙂

  2. Nu har jeg jo ikke en hund der kan holde mig selskab på løbeturene, og min fantasi er sommetider lige livlig nok til at løbe skovture i mørke. Jeg læser nok for mange krimier😄. Jeg har også fået pandelampen frem og været afsted på et par tusmørke ture i skoven (fy det er jo privat skov omkring hvor jeg bor). Er det helt mørkt så holder jeg mig nu på asfaltveje hvor jeg føler mig mindre isoleret☺️. Men løbes skal der – også i mørke og kulde!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s