En forsinket start på efterårsferien

Sådan ca. tre dage forsinket indtager jeg min efterårsferie. Jeg prøvet at tøjle min irritation over forsinkelsen. Den skyldes i al sin enkelhed, at den omkringsigfarende luftbårne virus, som har hærget den sidste 1½ uge, endelig fik fat i mig. Selvom jeg er sprunget i flyverskjul hver gang, den er fløjet forbi. Men betingelserne var hårde; børnene i min 2. klasse lagde sig på skift, tre ad gangen, nogle kom hurtigt igen, nogle lagde sig igen. Arbejdsmæssigt en ret amputeret uge. Jeg troede, at jeg gik fri. Måske skulle vi ikke have givet efterårsferie-knus torsdag eftermiddag? I løbet af fredagen blev jeg mere og mere slap, gav op og krøb i seng. Det skulle bare hurtigt ud af kroppen det skidt. Uden at tage for meget af min ferieuge med sig.

Jeg har sovet og siddet stille i en sofa. Jeg har sovet en hel del mere, men nu er kvalmen og hovedpinen lettet. Jeg vil i gang med den der efterårsferie. Et par dage forsinket. Jeg vil ikke tænke på det, som jeg gik glip af til Kulturnatten og til en festlig fejring af en 18-årig i går. Jeg starter lige så stille op, håber, at virussen er hoppet videre, og finder energien frem igen. Jeg er vist klar, er jeg.

IMG_4876

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s