Skolernes Motionsdag

Mens et uhyre stort antal skolebørn i dag er ude og røre sig i anledning af den 31. Skolernes Motionsdag, er jeg allerede gået på efterårsferie. Jeg har ikke “fået” dagen, fordi min arbejdsplan er fyldt op med meget andet. Det er ærgerligt, for det er en hyggelig dag med masser af bevægelse. Hos os på Lynge skole er det løb, cykling og bevægelse på mindre hjul; skate/wave boards og rulleskøjter. Det hele handler om så mange km som muligt. Nå ja, og så en god og hyggelig dag med snak og samvær på tværs af klasser og aldre. Sidste år vandt min klasse i deres gruppe. Jeg havde børn, som løb mellem 16 og 8,5 km i løbet af de ca. to timer, hvor de kan løbe på ruten. De var så pavestolte bagefter, trætte, men stolte. Flere var vokset mentalt, fordi de havde gjort noget, som de ikke troede, at de kunne. Det var dejligt at være vidne til.

I år må jeg så undvære. Både løb, hygge og at være med til at heppe “mine” børn fremad. De har hver især fortalt mig i dag, hvor mange runder de vil løbe i morgen. De vil gøre det bedre end sidste år. De har fået smag for det. Det der med at strække deres egen formåen, når det gælder. Vi har jo trænet lidt. Hver tirsdag og torsdag morgen løber vi, inden vi går i gang med læsning, opgaver og andet. 880 m rundt om skolen. Nogen tager den to gange, fordi de er hurtige. Så de er klar. Jeg vil tænke på dem hele formiddagen, mens jeg sidder og skriver nyhedsbrev til forældrene, planlægger undervisningen de næste fire uger efter ferien og får hæklet lidt. Men i tankerne løber jeg. Sammen med mine 2. klasses børn.

IMG_9116

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s