Tror du på tegn?

IMG_9126

Scene 1: Løbetøjet er på, skoene er snøret, hunden SÅ klar, og det er jeg vist også. Vi går op ad vejen, jeg tjekker min telefon, finder musik frem. Høretelefoner? No! Tilbage til huset. Hunden er forvirret, men går slukøret med.

Scene 2: Så er vi ude af døren igen. Høretelefoner kommer på. Det småregner nu. Jeg tørrer telefonen af. Vi går op mod vejen, hvor hunden skal i snor. Halsbånd? No! Tilbage til huset. Hunden er ikke meget for at skulle tilbage. Men heldigvis er “halsbånd” et ord i hendes ordforråd, så hun fatter det og løber i forvejen. Hun ved jo godt, hvor det er. Jeg tager lige en tår vand, når vi nu alligevel er tilbage. Det er så her, hvor jeg tænker, om det måske er et tegn? Et tegn om, at jeg ikke skal ud og løbe i dag. Jeg havde en total off dag i går og lå på sofaen det meste af dagen, energiforladt, træt og med en smældende hovedpine og urolig mave, som jeg prøvede at spise mig fra. Det lykkedes så ikke.

Scene 3: Jeg HAR jo tøjet på. Og jeg er ALDRIG vendt om, når tøjet er på, medmindre noget gør rigtig ondt eller jeg på anden måde har vidst, at der var noget galt. Så der er jo kun ét at gøre; spænd musikken på og derudaf. Jeg startede med Al Jarreaus Never givin’ up, som altid lige giver et kick og et smil. Glad sang, glad stemme og glad nummer.

Scene 4: Knap 2 km af stien mod Kirkelte føles mine ben som betonpæle. Som bare mangler piloteringen for at stå helt fast. Mand, de var tunge. Jeg søger indad for at finde resurser (hahahaha…) for at løbe igennem den følelse og komme videre til næste level. De kommer langsomt inden 3 km, right on the spot ligesom de plejer. Så jeg styrer bare lige over ved Kompasstenen og videre af 8-vejen nordpå. Med det bedste i ørerne: blandet Hall & Oates. Specielt et nummer kan altid få mig til at flytte benene lidt hurtigere…. Jeg hørte den tidlige udgave, men den nyere live-udgave er ikke at foragte. Og så varer den også godt 5 min. inkl. Darryl Halls 1,20 min intro-sang. Men men….det kører. Hør, genhør? og nyd!

Advertisements

2 thoughts on “Tror du på tegn?

    1. Tegnet for mig var vist, at jeg skulle komme af sted trods forhindringerne i starten. Hvis man da kan kalde min glemsomhed det. 🙂 Det blev en tur i højere tempo, end jeg har løbet længe. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s