Jeg har løbet med børn i forskellige aldre på mit arbejde igennem flere år nu. Det sværeste i den proces er at lære dem, at det er ok at løbe, selvom man er forpustet. De skal vænnes til at blive ved med at arbejde (løbe), selvom de er forpustede. Det er ligesom en kode, som skal knækkes. For nogen er det helt automatiseret, og de løber af sted som små maskiner fra første dag. For andre er det en hård tilvænning, hvor opmuntrende snak, let pres, vedholdenhed (fra den voksne) og deltagelse kan være vejen frem. For hvordan gør du det egentlig klart for barnet, at det er ok at fortsætte med at flytte fødderne fremad i løb, selvom man bliver forpustet? Det kan jo ligesom ikke ungås…
I dag var så dagen, hvor jeg fik Yngstepigen med ud på en løbetur. Og skulle afprøve mine teknikker og tålmodighed på egen yngel. Vi har talt om det igennem længere tid, og idéen med at træne lidt løb har modnes i hende. Og jeg? Jeg har lokket med børneløb og indkøb af hendes første gear; tights og jakke. Det virkede. Så Anna kom af sted på sin første RIGTIGE løbetur. Med mor, hunden og storesøster. Med gåpauser ind imellem. Med masser af opmuntring og ros, når hun løb op af en bakke. Med tid til at samle nogle flotte nødder. Det var bare monster-hyggeligt og en god halv time. Jeg er optismistisk og håber, at vi skal af sted igen, inden ugen er omme.
Blablabla.... 
Det ser superhyggeligt ud! Og jeg elsker også at løbe sammen med mine børn.
Og jeg har egentlig aldrig tænkt over, at der var en løbe-kode, der skulle knækkes, men det forklarer måske hvorfor nogle har så svært ved det, også som voksne?!
Knus Lisbethk
Det er nemlig bare hyggeligt. En god stund. Også når der liiige skal samles nødder. 😉
Jeg tror, at der er personer, som aldrig har vænnet sig til at være forpustede. Og så nogen, som kan udholde mere. Måske? Jeg ved det ikke, men når vi skal have morgenløb med børn i forskellige aldre på skolen, er det bare virkelig svært for nogle af børnene at komme over den tærskel.
Knus
PS. Hvordan går det i benene? Jeg må læse mere om det der 1 km løb og 1 min. gang. Jeg kan godt huske, at du har skrevet om det tidligere på din blog.
Det går supergodt med benene (men venter lige med at løbe til i morgen) – og jeg kan varmt anbefale 1 km. løb – 1 minut gang. Men man skal huske at bruge det fra start. Det har ikke samme gode effekt, hvis man først begynder, når man er træt. Læs evt. mere her: http://www.jeffgalloway.com/training/walk_breaks.html
Jeg tjekker straks ud. 🙂 Tak! 🙂
Sådan Anna! Sejt løbet:-)
Hej Cille 🙂
Tak, tak. Jeg sender beskeden videre til Anna. Det bliver hun glad for.
Kh Katrine
Jeg går netop med tanker om at få mine døtre med på løbetur igen. Vi kastede os ud i det sidste år og der havde jeg præcis de udfordringer som du beskriver. “Lokkemidlet” var at vi kunne slutte turen af med en jorden er giftig leg på en legeplads. God ide med løbegear til hende. Det vil jeg prøve. Mine døtre har meget svært med den forpustelse, som de synes river i halsen, så gode tips modtages gerne 🙂
Jeg skal nok rapportere tilbage. 😉 For selvom jeg åbenbart rammer godt hos mine 2. klasses elever og får dem til at overskride den der tærskel, er det jo langt fra sikkert, at det lykkes, når det gælder ens egne. 😉
Jeg har altid løbet med min datter super hyggeligt, men på et tidspunkt var der andre tilbud der var “bedre” men i dag i en alder af 23 år ringer hun til sin far og spørger om vi kan løbe den og den dag og selvfølgelig kan jeg det, hun siger at det er meget nemmere at komme ud og løbe når man har en aftale end selv skal ud så er der altid noget der kommer i vejen for den løbetur, jeg nyder det hver gang.
Så bare fortsæt Katrine og i andre, det er en af glæderne i livet og så længe man kan. 🙂
Hvor dejligt. Det er en god måde at ses på. Og så kan man få snakket helt uforstyrret. Jeg håber, at jeg vil få det samme privilegium, som du har med din datter. Jeg klør på, selvom det er lidt op af bakke med hende den lille i øjeblikket. 🙂
Ja det er utrolig hyggeligt, ja der bliver snakket fra vi starter til vi er hjemme igen, jeg håber for dig at du for både den store og den lille med ud og det er en helt anden måde at være sammen på. Ja klø på jeg krydser finger for dig. 🙂
Tak. 😀