Søndagsløb…eller lidt om, hvordan man støtter en god sag.

I dag var der en masse kvinder – og et par mænd – som løb på og i området omkring Charlottenlund Travbane. Løbet var Støt Brysterne løbet, som er arrangeret Kræftens Bekæmpelse og Alt for Damerne. Jeg må hellere skynde mig at tilføje, at jeg ikke havde tilmeldt mig, fordi det var et løb med en god sag. Det var udelukkende, fordi datoen passede os alle i gruppen. Så har vi den på plads. Min deltagelse var altså ikke bestemt af idealistiske årsager. Ikke fordi jeg ikke mener, at vi skal have meget fokus på sygdommen, få samlet penge til forskning, så der med tiden kan findes forbyggelse og måske en behandling og alt det der. Min ene faster døde af det, min anden (hende med alle maratonløbene) har fået fjernet et bryst, jeg går til ekstra kontrol pga den genetiske belastning, så jov, jov, det er sgi ikke, fordi jeg ikke tænker på det.

Jeg er også sikker på, at hvis jeg havde sygdommen helt close-up i mit liv, i min familie eller hos en veninde, ville deltagelsen i løbet betyde mere for mig. Jeg fik også en klump i halsen, da jeg løb forbi en ung kvinde, som løb for en navngivet veninde med en dødsdato. Men jeg kunne bare ikke sådan RIGTIG mærke The Good Cause. Ok, 50,- kr af de 200,-, som vi betalte for at få lov til at deltage og løbe 5 km på en rigtig hyggelig rute i området omkring Travbanen, gik til Kampen mod Brystkræft. Som Alt for Damerne sørger for bliver betalt. I hope so. Så vi støttede jo alle sammen økonomisk. Og lidt på forbyggelsessiden ved at være ude og løbe denne halvkolde og til tider regnfulde søndag i stedet for at smide os på sofaen.

Anyways…min lille gruppe havde en brand-hyggelig eftermiddag. Med godt løb; jeg var tæt på at komme under de 30 min., Den unge Dame på matriklen løb til uagtet en dårlig form og tilbagevendende sidestik, debutanten på 8 år løb hele vejen og gennemførte på 32 min med sin mor, den anden veninde passede et par børn, som heppede også efter løbet, mens hendes datter og dennes veninde snakkede næsten hele vejen og blev opdateret på hinandens liv efter efterskolen. Sammenholdt med en skovturagtig på gruset ved siden af banen med laksesandwich og små spinat-parmesantærter, muffins, kaffe og te, ja, så må jeg sige, at det var endnu en god måde at tilbringe nogle timer sammen på.

Den gode sag til trods. Jeg ved bare ikke, om det rykker på den lange bane for kampen mod brystkræft, at Alt for Damerne arrangerer et kvindeløb. Som de i øvrigt tjener på. Der er så mange andre former for kræft, som fortjener stor opmærksomhed. Skal vi ikke bare være enige om at være opmærksomme? Men hyggeligt var det.

IMG_8777

IMG_8779

IMG_8783

IMG_8794

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s