En anden form for hosting…eller strikkeklubben er i live

I tirsdags var jeg vært i en anden funktion. Vært for strikke-hækle-nørkle-klubben på mit arbejde. Det var det første møde i dette skoleår og samtidig vores planlægningsmøde for vores Fanø-tur. For vi skal til Strikkefestivalen på Fanø i år. Faktisk var det på den måde, at det hele startede. Fordi vi var nogen, som ytrede ønske om at komme til strikkefestivalen og se, hvad det var for noget.

Så vi har mødtes hver anden tirsdag i ulige uger fra midt august til slut maj i en større eller mindre gruppe. Nogen gange 14, andre gange 4-5. Men det kortsigtede mål har været at hygge os med garn og pinde og hæklenåle og det langsigtede (for nogen af os) har været at tage til Fanø i september med 7-8000 andre strikke-hækle-lystne kvinder. Sommerhuset til 10 har været på plads i lang tid, detailplanlægningen er også på plads; hvem kører med hvem, hvem køber ind, hvem skal have cykel med, hvad skal vi have at spise? Vi har ikke fået nogen workshops. Mand, de var jo udsolgt i løbet af 14 dage, hvor vi havde meget andet at tænke på: En truende storkonflikt, hvor vi endte med at blive lockoutet.

Men det skal ikke gøre oplevelsen mindre; altså at vi ingen workshops har. Vi skal hygge os, strikke, hækle, opleve, shoppe lidt garn og suge til os af inspiration. Det bliver en oplevelse. No doubt. Lidt ligesom kvindeløb, bare mere langstrakt og koncentreret. Lige som til vores tirsdagsmøder går vi ikke ned. Slet ikke på forplejningen. Den har vi altid styr på. Smiley, der blinker

IMG_8594

IMG_8596

Advertisements

3 thoughts on “En anden form for hosting…eller strikkeklubben er i live

  1. Det lyder hyggeligt! I må have en rigtig god tur til Fanø. Vi tager ikke afsted i år, men har planlagt en anden weekend til hyggeligt samvær med garn, pinde og denne gang med planer om at farve garn efter vores eget hoved (og evner).

    Knus LisbethK

    1. Uh, det lyder også godt. Vi har ikke fået nogen workshops, så vi skal også bare inspireres, suge til os (første Fanø Strikkefestival for alle), shoppe lidt garn og ellers strikke, hækle og hygge os. Måske ses vi om 2 år? 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s