Run Forrest, run…eller hvordan det føles, når man løber med en 18-årig

Det føles, som om man bliver sat af. Når jeg tager en tur med Den unge Dame på matriklen, kan jeg ikke følge hendes tempo. Det ender med enten med; at blive en hård tempotur for mig (det er jo også rigtig fint, så jeg kommer ud af min komfortzone. Det sker ikke så tit….) eller en løbetur sammen, hvor jeg løber et godt stykke bagved og kun indhenter, når Andrea enten har fået sidestik eller går, så jeg kan nå op (jeg satser altid på sidestikket, så kan jeg også nå at få vejret). Fedest!

Alligevel synes jeg, at det er top-dollar-hyggeligt, når vi smutter af sted sammen i løbeskoene. Også selvom at hun har musik i ørerne, og vi sådan set ikke taler så meget sammen. Det er dejligt, at jeg får lov til at vise og indvie hende i stierne i skoven, så hun en dag også har knækket findvej-koden til St. Dyrehave. Nu er hun fra naturens hånd udstyret med en noget bedre indre GPS end mig. Ikke så meget stedspasser og geografisk mongol der, som her. Men det kræver lidt at kaste sig ud i 11 km2 uudforsket skov. Guderne skal vide, at jeg for vild en del det første stykke tid. Jeg havde endda kort med. Men shyyy….sig det ikke til nogen. Eller højt. Jeg er jo til tider sådan en, som tager andre folks børn med på tur i uudforsket terræn og område.

Anyways…. vi havde en dejlig sen eftermiddagstur derovre i skoven. Hunden trængte, og jeg trængte. Og Andrea trængte vist også. Lige om 14 dage skal vi løbe Støt brysterne-løb. Tænk, efterhånden er jeg lidt træt af det gode formål, som Alt for Damerne samtidig tjener big time på. Men det er bare monster-hyggeligt at mødes med nogle andre chicks i varierende alder, løbe et par km eller 5, og så kaste en sandwich ned, mens vi hygger os på et tæppe og varmer os ved bedriften. Nå, mere om det, når vi nærmer os. Men et formål og en sag, som fortjener og skal have opmærksomhed.

Så for at komme lidt mere ud at løbe de næste to uger, and beyond, har jeg plottet løbeaftaler med mig selv i kalenderen indtil d. 15. sept. Bare fordi der går for meget cyklen til arbejdet og arbejde og alt muligt andet i den. Og det værste: Jeg elsker de løbeture. Jeg suger energi og glæde. Og ilt og alt muligt andet. Så – just do it og Run Forrest, run.

IMG_8623

IMG_8624

IMG_8625

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s