Cykeldag 9 – Tønder til Hellevad

Onsdag d. 17. juli 2013

Antal kørte km efter i dag: 285 km.

Efter en total afslapningsdag i går var vi klar til lidt cykling i dag. Samtidig gik ruten nord-øst på, så hvis vi var heldige, ville vi få medvind noget af tiden. Og under alle omstændigheder slap vi for modvinden. Den koster i tempo og kræfter. Samtidig var der ingen bakker what so ever, så det var en leg. Vi skulle kun her til Hellevad, en tur på 43 km, og vi var rørende enige om, at vi sagtens kunne køre længere, fordi det gik så meget ligeud.

Vi er også blevet bedre til at holde pauser. Mindre pauser ind i mellem frokosten og ankomst til overnatningssted. Og så har vi vist bare vænnet os til at cykle. Og rykke videre. Vi ser frem til næste dag. Fordi man ser så mange ting og områder, når man bevæger sig af de små veje og i et langsomt tempo. Når man altså er vågnet helt op, hat fået pakketvalt sammen og er kommet op på cyklen og af sted.

Allerede i går lavede jeg en overnatningsaftale med Else Christensen i Hellevad. Igen et af de “primitive overnatningspladser” i bogen af samme navn. Herovre er der bare rigtig mange private, som tilbyder, at man kan overnatte på deres matrikel. Else er 93, bor alene, men har sin datter i nabohuset. Hun holder sin have næsten alene, og den er en af de der gamle haver, som tilbyder masser af naturlig skygge og mange “rum”. Så nu har vi slået vores telt op i hendes have. Teit har hørt hele hendes historie, og den kommer måske senere. Man betaler en symbolsk sum for overnatningen; 20,- kr pr. person og 10,- kr for bad. Det kan kun anbefales. Hvis du nu skal rundt i landet på cykel. 😉

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s