Cykeldag 4 (hviledag); Dybbøl og Sønderborg

12. Juli 2013

Fredag var vores første hviledag. Altså en dag, hvor vi overnatter to nætter det samme sted og kun cykler rundt til det, som vi nu vil se. Faktisk var dagen turens højdepunkt, fordi vi skulle se Dybbøl Banke og museet og området. Historisk interesseret, som han er, var Teit naturligvis i sit es.

Vi nød en rolig morgen og cyklede derefter samme vej tilbage, som vi kom af i går. For at aflaste cyklede jeg med Anna. Hun trængte til det, og mandens lår trængte til restitution. Det er ikke for tøsedrenge at cykle 40 km med en efterløberen lastet med 30 kg. På vej ind mod Dybbøl rundede jeg 1000 km på Koga’en. Heldigvis på toppen af en bakke, for hverken på vej op eller på vej ned var jeg bremset op for at forevige det øjeblik.

Dybbøl Banke var en stor oplevelse. Vi havde fået anbefalet filmen om starten på det store slag på forhånd, så vi var klar og målrettede. Selvom mere end 50 år adskilte det billede, som blev opridset, mindede det frygteligt meget om alt det, vi så i og omkring Verdun fra 1. verdenskrig sidste sommer. Det er stadig skrækindjagende og frygteligt.

Dybbøl museet er et levende og aktivt museum, hvor vi både hørte Rasmus Leths historie, bagte pandekager og stod ret og marcherede i geledder op til kanonaffyringen. Det var ret sjovt.

Mætte af indtryk fortsatte vi ind mod downtown Sønderborg. Vi manglede forskellige småting og så frokost. Efter at have travet op og ned af gågaderne i en lille times tid, havde vi fået nok af menneskemængden. Der var bare så mange mennesker, som slentrede rundt. Vi fik købt nogle store sandwich og fik handlet til aftensmaden og fandt cyklerne og cykelruten mod Gammelmark igen. Vi fandt en bænk på fastlandssiden helt nede ved vandet – i skyggen – og spiste vores sandwich til bølgeskvulp og udsigt til Sønderborg slot og bugt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s