Cykeldag 6; fra Kruså til Jejsing

14. Juli 2013

Der var ingen grund til at blive længe i Kruså. Det hele bar præg af, at vi var tæt på grænsen; der var langt til indkøb, trafikerede veje med hurtig trafik og en campingplads (og en campingmutter) uden ambitioner om at gøre opholdet til noget positivt. Samtidig var det vores dyreste overnatning på turen; vi måtte slippe kr. 273,-, inkl. tre varme bade og miljøafgift, som man åbenbart kun betaler i grænseområder (???!!). Samtidig var vi løbet tør for kaffe. Normalt drikker jeg ikke frysetørret kaffe. Det smager bare ikke godt. Men lige den økologiske Instant kaffe fra Peter Larsen smager faktisk som rigtig kaffe. Det er ikke løgn.

Så efter en morgenmad bestående af havregrød, Cup o’Noodles og vand vendte vi cyklerne vestpå. Næste overnatningssted var på plads; vi skulle overnatte på en af de såkaldte primitive teltpladser, hvoraf en del er Naturstyrelsens, men en langt større del er hos private, som tilbyder en del af deres have eller en mark, hvor man kan slå sit telt op. Vi skulle cykle til Jejsing, ca. 10 km øst fra Tønder, hvor Karen og Børge Johnsen har en mindre overnatningsplads.

Efter en lang tur på godt 42 km, i modvind og ad meget lige veje, ankom vi til en lille oase. Karen og Børge Johnsen har siden 1999 været med i oversigten over primitive overnatningspladser. De har haft både malkekøer og grise på gården, og defor kom de ikke på meget på rejser. Derfor fik de ideen til at bringe rejsende tæt på dem for at høre historierne. Derfor fik de bygget et shelter, der er indrettet bålplads, og man har adgang til både toilet og brus. Meget fornemt. Derudover var der bare ro.

Allerede da vi smøg os ned i soveposerne vidste vi, at det ville blive en rolig nat og en rolig morgen i de omgivelser.

(Fotos følger senere, når jeg kan finde noget WIFI)

– Posted using BlogPress from my iPad

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s