Glædelig grundlovsdag

En dejlig morgen at vågne op til. Solen står på fuldt blus, det er allerede tæt på de 20 gr, og vi har fri i dag. Dvs. yngstepigen Anna skal i skole til kl. 12, mens vi voksne har helt fri. Den unge dame på matriklen Andrea skriver sin DHO-opgave i denne uge, så hun er i gang. Om det kan tælles som en fridag ved jeg ikke. Dagen tæller jo med i opgaveskrivningsregnskabet. Mange butikker har lukket, enkelte har åbne, og vi har lige fået tømt vores papircontainer af en vinkende Fredensborg forsyningsmand. Så hvad er det lige med den der Grundlovsdag? Hvad er den for én?

Vi fejrer vores Grundlovsdag hvert år d. 5. juni som et minde om indførelsen af den første grundlov d. 5. juni 1849 med taler rundt om i landet. Dagen fejrer indførelsen af demokratiet her i vores land. Dagen anses ikke som en egentlig nationaldag, og den har også mistet sin status som helligdag. Derfor har man heller ikke krav på at få fri kl. 12 uden løntab. Om du har fri i dag, fremgår derfor helt af interne aftaler af forskellig art. Og for at gøre forvirringen total anses dagen for at være en helligdag i lukkeloven. Derfor har vi også tre forskellige udgaver af dagen herhjemme. I har sikkert også adskillige hos jer.

Så var det jeg tænkte, at eftersom vi ikke har sådan en rigtig national festdag som mange andre lande, hvor vi fejrer uafhængigheden, revolutionen, den første frie forfatning og andre for landet afgørende og store begivenheder, skulle vi så ikke ophøje dagen til en ordentlig gang fest med optog, sammenkomster i fællesskaber rundt omkring med grill og kolde øl, sange, musik og så tilsat lidt pynt i silkepapir og andet farverigt materialer? Sådan i stil med 4th of July, 17. maj eller Bastilledagen? Blive endelig enige om, at det er en national festdag, hvor vi lytter til nogle taler og fejrer, at vi har demokrati i dette land, at vi er stolte af det, og vi vil bevare det? En dag, hvor festivitasen er for alle, ikke kun for hardcore-arbejdere og gymnasieelever og andet godtfolk, som smutter til 1. maj.

Mens jeg venter på, at det sker, vil vi bare fejre dagen her på matriklen med fri leg, solnydning, inden vi til sidst tænder grillen og leger national festdag.

Advertisements

One thought on “Glædelig grundlovsdag

  1. Det syntes jeg er et godt forslag. Det er lidt fattigt at vi ikke har en form for nationaldag som fejres seriøst.
    På ambassader i udlandet har man valget mellem at fejre Dronningens fødselsdag eller Grundlovsdag som Danmarks “nationaldag” – så der er ikke engang nogen ens politik inden for de officielle korridorer. Her i Helsinki fejrer ambassaden Dronningens fødselsdag med en reception, i Israel plejer det vist at være Grundlovsdag.
    Så jeg stemmer lige ja til en god festlig dag med grill, flag, optog og musik i parkerne 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s