Bare en af de der dage….

hvor der både er dyk og højdepunkter, så man er helt stakåndet ved (arbejds)dagens afslutning.

Jeg cyklede til arbejde i dag. Ok, det sneede, men ikke særlig meget. Temperaturen holdte sig på beskedne –2 gr., det blæste lidt, men luften var fantastisk. Frisk og livsgivende. Så jeg smuttede af sted kl. 6.15. Det kørte for mig. Men efter 3½ km frøs gearerne. At vende om er ikke rigtig med i mit leksikon, så det blev til 11½ km i 3. gear. Og det var faktisk ok. Men ned af bakke holdt jeg op med at træde. Cyklen vibrerede for meget.

Så var der morgenløb. Mine faste soldater (og en forælder) mødte op, og vi havde en fin tur i forskellige små hold rundt. Lille og kort tur for L (3. klasses pige) og mig, men super hyggeligt i sne, mørke og blæst. Ikke møj varmt vand i bruseren tilbage i omklædningsrummet. Det kunne jeg ellers godt bruge efter rum tid i den frostklare morgen med det, som i radioen blev beskrevet som en chill-faktor på –22 gr. Det synes jeg så måske, var en smule overdrevet.

Hurtigt i gang i 1. klasse, hvor vi har romanlæsning af Mis med de blå øjne. Vi kickstartede morgenen med en gang Childrens zumba for at få søvnen ud af øjnene og pulsen op. De var bare så gode og klør på med krum hals. Mine 22 små finder sig i alle mine nye påfund, spiller med og synes, det er alletiders. De hopper og danser, griner og synger med. Når vi danser Waka Waka på en mørk fredag morgen. Hvorefter de bogstaveligt kaster sig over læsningen af og opgaverne til Mis og knokler derudaf. Og ikke vil holde pause og få frisk luft, fordi de er så optagede…

Nogen gange er dagene bare gennemgode. Tiden flyver af sted, jeg har lyst til at trykke på slow down knappen. Jeg har bare ikke fundet den. Men forhåbentlig findes den. Til de særlige gode dage, som så hjertens gerne må gå lidt langsommere end rigtig hurtigt….