Tid til nyt gear på den beherskede måde….eller hvordan jeg så fik hørt mine Al Jarreau-favoritter.

Jeg er ikke holdt op med at cykle til og fra arbejdet. Cyklen har bare lidt flere pauser, fordi vi har haft mulighed for at låne en lille bil til at tage de værste logistiske transportudfordringer. Men ud skal den og jeg, i det nyslåede efterårsvejr, og det med nyt udstyr. En af mine fødselsdagsgaver var et par skoovertræk. Dét er smart. Man bliver ikke våd og kold om tæerne, hvis det er vådt, hvis man har sådanne overtræk på. Det ligner lidt, at jeg har klumpfod, men hvad gør man ikke i komfortens tegn? Skoene bliver ikke klistret til af snask og vand og alt muligt; det preller af på gummiet. Det andet nye gear er også en gave fra en kær veninde; en lygte med 400 m rækkevidde, som oplades over usb-porten. Der stod mit navn på den, som hun sagde.

IMG_5257

IMG_5258

På vej hjem hørte jeg så mine favoritnumre med Al Jarreau. For dem sang han ikke søndag aften i Falconer Salen. Han sang til gengæld en del sange fra Porgy and Bess efter at have været med i første sæt i sidste nummer. Hvorefter han sagde, at nu skulle han “to the bathroom”. Med et stort smil på munden, som gjorde, at der lige gik et længere øjeblik, før vi tilskuere fattede, at der VAR pause, og han måske VAR gået på toilettet.

Hvorom alting er, så var det en stor oplevelse endelig at opleve ham live. Jeg har sunget, jeg har danset, jeg har drømt, og jeg har forelsket mig til hans sange. Jeg har forelsket mig i hans stemme. Alt til de sange, som gjorde ham populær i en større kreds, end den jazzede. Dengang i de gode gamle og grimme ‘80’ere. Men jeg har altid haft en formodning om, at det var ikke lige der, ved det poppede og R&B hans hjerte virkelig bankede. Den mand skal bruge sin stemme til noget mere, noget større. Dét viste han, at han stadig kan i søndags. På trods af at han er 72 og tydeligt mærket af fysisk besvær. Stemmen var intakt. Hvis man lukkede øjnene, så var det som i gamle dage.

IMG_5247

IMG_5250

IMG_5251

Det var en interessant oplevelse, en virkelig god musikalsk oplevelse med NDR bigbandet og Joe Sample (anede ikke, hvem han var og gør det stadig ikke) og hans slave-inspirerede musiknumre. Jeg er glad for, at jeg har hørt ham live. Og ærgerlig over, at jeg ikke nåede det før. Men det var en intens oplevelse. For vi sad på første række. Som i helt up front. Midt for. Jeg har fortsat ingen anelse om, hvordan jeg har fået fat i de billetter. Først til mølle? Men første række betyder, at man har øjenkontakt. Og er med HELE TIDEN. Hvert ord og hver kommentar. Det kan godt være, at Al Jarreau er 72 og har sløset med sin styrketræning, men hans humør, hans positivitet og hans stemme var i top.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s