Hey! Det er weekend! Tiltrængt. Wheee…

Manner er jeg træt. Stadigvæk. Og jeg har ikke engang lige født (aj, det pjat er jeg sådan set for gammel til, selvom jeg nappede en lige på falderebet) eller løbet et maraton eller cyklet tværs over USA (det er kun Chris McD., som gør sig af med noget så voldsomt). Jeg har ikke engang løbet eller cyklet særlig meget. Næ, jeg har bare været på arbejde en uge til.

Bare på arbejde. Ikke mest i selskab med voksne mennesker, som ikke selv kan åbne deres mælk eller finde deres trøje. Ikke mest i selskab med personer, som er over 1,20 høje eller som har glemt deres madpakke. Mest i selskab med 22 små personer, som er suverænt gode til at arbejde i værksteder. Og blive ved med det. I selskab med de samme 22 små, som bliver helt vildt glade for at få en frilæsningsbog, som jeg har valgt til dem, og som bliver helt vildt stolte af den besked (Fint! Flot! Smiley) som jeg har skrevet til dem i deres skrivehæfte. Som springer ud af døren, når de sendes af sted for at løbe to runder i den store skolegård for at få iltet blodet og rørt kroppen, og som kommer rødkindede tilbage, kaster sig ned foran Smartboard’et og er klar til næste omgang.

Og som kræver, at jeg forholder mig til noget sådan ca. hvert 5. sekund. Ok. Lidt overdrevet, men ikke meget. Spørger du dig selv, hvorfor skolelærere kan tale så meget? Fordi we do it everyday, all day. Når de her små personer på en 6-7 år vil fortælle dig alt og intet, stort og især småt. Hele tiden og ikke altid lige på det bedste tidspunkt. Men det bliver bedre, og de gror til. Og bliver større og dygtigere og bliver ganske langsomt, næsten uden vi store lægger mærke til det, større, mere selvstændige og mere bevidste.

Men det bedste? De er alle 22 dejlige, kærlige og elskelige børn, som alle skal have farvel-knus kl. 13.00, når de er krydset ind i SFO, de har uden betænkligheder placeres mig som deres faste anker i deres skoletid, og dét gør mig ydmyg. Og det gør mig virkelig glad hver gang, jeg træder ind i lokalet og mødes af glæde, smil og tilløbende børn, som vil dele noget.

Men manner, jeg er også lidt træt. Men hvad – det er weekend. Håber din bliver en god en af slagsen.

Omvendt 1.b

Reklamer

3 thoughts on “Hey! Det er weekend! Tiltrængt. Wheee…

  1. Bliver helt mor blød i knæene over din beskrivelse.
    Hvor er det godt at der er voksne som dig i folkeskolen til at tage de små i hånden, og gi’ knus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s