Det der løberi-noget…

Bare fordi jeg ikke skriver om det lige pt. Sådan særlig meget eller særlig ofte. Det der løbe-noget. Så er der ikke, fordi jeg ikke tænker på det.

IMG_4159

Jeg tænker på det rigtig, rigtig meget. På hvor meget jeg savner mine regelmæssige ture og progressivitet i min træningsplan. Jeg tænker på, at det er ret mærkeligt ikke at have et løb, som finder sted om ikke så længe. Og på, hvordan det er mærkeligt ikke at have nogen plan, mål eller retning for turene.Og på hvor meget jeg prøver at berolige mig selv med, at jeg vil slippe fri for småskaderne og kunne løbe af sted, hvor maskineriet kører/løber som smurt. Og samtidig øver jeg mig rigtig meget i bare at løbe for at løbe en tur. Uden andet mål end at løbe en tur.

Det er hårdt at være slået hjem. Helt hjem og over startlinjen uden at modtage startpengene. Men ikke helt som at gå direkte i fængsel. For det er dér, jeg løbemæssigt er lige nu. Siden ferien sluttede har jeg løbet et par gange, forsigtigt og med tilbageholdt åndedrag, for det var næsten ikke til at holde ud, hvis anklen gjorde ondt igen, hvis achillessenen brokkede sig eller knæet skurrede. Og at løbe med tilbageholdt åndedrag er lettere belastende. Jeg har brug for al den ilt, jeg kan trække ind.

Min tur i går ved aftenstide var lige, som den skulle være. Ro, sol ned gennem træernes blade, skygge, sol, brede stier, smalle stier, en ivrig hund, som måtte plaske i skovsøen, møde med et par andre løbere, som også lod familien og aftensmaden vente. Og der var ingen mislyde fra mit aldrende legeme, selvom turen på godt 5 km ikke ligefrem var en dans på roser. Selvom min cykelform er god, er min løbeform dårligere end ringe. Så jeg føler mig slået hjem. Tilbage til 5 km i laaaaangsomt tempo med vejrtrækningsøvelser ind imellem.

Jeg vil tilbage. Tilbage til at være fitter og slimmer (jaja, luk munden og flyt røven) og til selv at vælge, om jeg skal på dagens tur skal løbe langt eller kort. Og ikke være begrænset til at tage en tur på max. 5 km. For det var fedt at være i den gode løbeform.

IMG_4152

Reklamer

4 thoughts on “Det der løberi-noget…

  1. Godt at du fik flyttet løbeskoene fra bryggerset og ud i skoven ….. jeg var helt nervøs for at din blog måtte tage navneforandring, da bekendelserne fra “løbeheksen” var noget manglefulde, for os der følger med på sidelinien 🙂

    1. Hahaha, MON ikke jeg har tænkt det samme. Mange gange. Det her var jo oprindelig min træningsdagbog. Ting ændrer sig, men de skal beholde kernen og det oprindelige. 🙂
      Godt du har fundet kommentar-funktionen. 😉

  2. Hej Katrine,
    Ja det er svært at mærke at formen er blevet dårligere, når man har prøvet at være i god form. Det er bare ikke særlig fedt at mærke man er blevet tungere og langsommere. Men jeg tror alligevel, at kroppen husker, og kommer hurtigere i god form end hvis man aldrig havde været det. Bare husk at være tålmodig…. så skal du nok blive god igen og flyvende.
    🙂

    1. Hej søde Karina
      Godt at høre fra dig. Og godt at læse dine opmuntrende ord. 🙂 Jeg håber også, at alderen ikke indhenter mig – eller min krop – inden alt andet falder på plads. Men det handler vist også meget om det mentale lige nu. Jeg kan næsten ikke holde ud, hvis der bliver noget skadesværk igen.
      Knus 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s