Issue: cykelhjelm?

Jeg cykler ikke uden cykelhjelm. Punktum. Jeg tør ikke. Ikke mere. I 1986 faldt jeg på min cykel på vej ind til juridisk fakultet på Vor Frue Plads og i Studiestræde. Dér havde jeg min daglige gang og læste på 3. år. Jeg er væltet, faldet, who knows what et sted på Nørrebrogade langs Assistens Kirkegård. Af hvilken årsag er uvist. Det var den 19. marts. Det var lidt smattet på cykelstien, det var morgen, trafikken var tæt, og jeg havde spist en Julia Vøldan-syre-base-salat til morgenmad (don’t try that. Det fucker din blodsukkerbalance helt op. Og det var so much the 80’s).

Jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg husker svagt ambulancens sirene. Jeg kommer lidt til mig selv, da der er nogen, som tager mit tøj af. De klipper trusserne af mig, og jeg reagerer dybt nede fra min underbevidsthed. Nogen taler højt og indtrængende til mig om at ligge stille, inden jeg forsvinder ned i bevidstløshedens tåger igen.

Jeg husker meget lidt fra det første døgn. Jeg husker at få et par strøjter i ballen. Jeg husker mine forældre ankomme. De var meget stille. Det plejer de ikke at være. Det i sig selv var ret underligt. Tænkte jeg nede i tågerne. Jeg tror nok, at et par af mine veninder var på besøg. Måske er det, fordi jeg gerne vil tro, at de kom for at se til mig eller måske er det, fordi de har fortalt mig, at de kom. Jeg husker den mandlige sygeplejske, som igen og igen gav mig de sprøjter i ballen, så jeg endelig kunne holde op med at kaste op.

For dét kan jeg huske. Sådan svagt. Jeg kastede op. Mange gange. Pga. den hjernerystelse, som cykelstyrtet havde påført mig. Og ikke bare en lille hjernerystelse. Næh, det var en af de større og omsigsgribende. Jeg kunne ikke gå, tænke, forstå eller fatte ret meget i flere dage. Da jeg efter fire dage blev udskrevet, startede jeg med at knalde hovedet ind i biltaget, da jeg skulle sætte mig ind i mine forældres bil. Jeg kunne ganske enkelt ikke bedømme afstanden. Og min far var ikke den pylrende eller meget omsorgsfulde type;  stort set alt kunne (og skulle) ifl. ham løbes væk. Så jeg skulle bare hjem (til mine forældre, ellers havde jeg ikke fået lov til at blive udskrevet, eftersom jeg boede alene, og et ophold på sådan en medicinsk afdeling kan man fandme blive syg af.) og have ro og tages af. 

Jeg fik mit første grand mal-anfald ca. en måned senere. Jeg havde godt fornemmet, at ikke alt var, som det skulle – og burde være – for sådan en ung stud. jur. som mig. Der var øjeblikke, hvor jeg ikke kunne afkode d-e-t, men så udemærket kunne se, at det genkendte jeg. Men betydning og udtale? Så kom det efter et panikagtigt lille minut eller to. Ah… det. Og så læste jeg videre i alle de bøger, som jeg var kommet bagud i. Og satte tempoet lidt op for at indhente. Men det gik jo ikke, og jeg faldt om i en venindes lejlighed, mens vi gik og malede. Hun troede, at jeg var ved at dø.

Jeg blev hentet af en ambulance, endte på skadestuen, hvor det hurtigt blev konstateret, at grunden til, at jeg havde ligget og rallet, spyttet blod og med kroppen spændt op i kramper, var et epileptisk anfald, formodentlig forårsaget af den hjernerystelse. Derefter fulgte et langt og frustrerende, ensomt og forvirrende behandlingsforløb for epilepsi, formodenlig forårsaget af arvæv på den venstre tindingelap.  De næste ni år havde jeg jævnligt absencer og grand mal-anfald, og i de år + fem til indtog jeg to gange dagligt forskellige anti-epileptika i variende doser. Det har frataget mig en masse. Der er så meget, som jeg ikke kan huske, der er så mange ting, jeg er gået glip af, fordi jeg enten havde et anfald undervejs eller lige havde haft et, som dømte mig sengeliggende og sovende i et par dage. Det fratog mig også mig selv; følelsen af hvem jeg var, og hvad jeg skulle. Epilepsien afgjorde en del, eller rettere medicinen gjorde, fordi den gav så mange bivirkninger.

Jeg kører altid med cykelhjelm. Jeg har slået mit hoved nok i dette liv. Jeg får aldrig de fjorten år tilbage. Men jeg skal fandme heller ikke slå mit hoved yderligere.

Tør du løbe risikoen?

Advertisements

12 thoughts on “Issue: cykelhjelm?

  1. Sikke en voldsom beretning og der er nok mange der kører uden hjelm der ikke tror eller ved, at det kan gå så galt.

    Jeg kørte for 3 år siden min første længere tur (25 km) og da jeg kom frem sagde jeg aldrig mere cykling uden hjelm. 2 dage efter var hjelmen indkøbt og jeg cykler aldrig uden. Heller ikke på korte ture. Mit hovede er for vigtigt til, at jeg tør gamble.

    Mine børn bruger desværre ikke hjelm….hvis de en sjælden gang skulle grave en cykel frem. Til gengæld gav jeg min mand en hjelm sidste år. Vi cykler en del af de der 25 km ture sammen om sommeren og så skal han sq også tage vare på sig selv!

    Måske kan du omvende en enkelt eller to med dit indlæg. God weekend 🙂

    1. Jeg fortæller netop min historie, fordi jeg synes, at man skal tænke sig om. Og jeg ved, at to af mine kolleger købte cykelhjelm, efter at jeg kort havde beskrevet mine betænkeligheder ved at cykle uden hjelm. Den ene blev så desværre kørt ned forrige år, og hjelmen reddede hendes liv. Den var fuldstændig smadret. Så…selvom vi selv kører ordentligt og er yderst opmærksomme, kan der alligevel ske uheld.
      Min ældste kan jeg ikke få til at køre med hjelm, siden hans hjelm blev stjålet sidste år. Men jeg har ikke opgivet kampen. Han er 19, og måske kommer han til fornuft inden længe. Alle andre i familien kører med hjelm. Og det er jeg rigtig glad for. 🙂
      God søndag til dig. Og medvind på dine cykelture! 😉

  2. Sikken en voldsom oplevelse og ikke mindst konsekvenserne. Nej, jeg tør heller ikke. “Tvang” mine børn til det trods tåre osv…Min datter begiver sig dagligt rundy i KBH og det med cykelhjem. God weekend.
    Knus 🙂

    1. Tillykke med at du har vundet hjelm-kampen. 🙂 Den er hård, men åh, hvor er det rart at vide, at deres hoveder er beskyttede.
      Også god weekend til dig.
      Knus 🙂

  3. Tak fordi du deler din historie, der er vigtig! Det er så tosset at cykle uden hjelm, når nu man ligeså godt kan cykle med.

    Jeg har lagt et link til det her indlæg på min FB i håbet om, at flere tager hjelmen på og at der med tiden bliver færre, der har historier som denne at fortælle.

    1. Jeg kan jo egentlig godt forstå, at det kan være irriterende at cykle med hjelm. Hey, det gør ikke noget godt for frisuren (især de unge, og især tøsepigerne) og det er varmt.
      Jeg har bare vænnet mig til det. Og er pissebange, når jeg som i går havde glemt den. For uheldet skulle lige være ude og smide mig hen af asfalten, selvfølgelig pga en andens skyld. 😉
      Tak for link. I sagens tjeneste. For det er vigtigt.

  4. Fy for søren da en uhyggelig historie. Som jo altså er virkelighed og ikke en historie. Og nøj hvor kørte man uden hjelm den gang, for der var jo ikke nogen. Jeg lige som dig, i lige de år.
    Vi har alle sammen hjelme og alle bruger dem når de cykler – og det er egentlig min mands fortjeneste. Selv om jeg jo burde vide bedre, for der er så mange af de tilfælde hvor folk bare lige skulle ned til bageren og endte som dig.
    Men her er der ingen der kører uden, og det er der heller ingen der kommer til nogen sinde!
    Lige et knus fordi du stadig er til 🙂

    1. 🙂 Du er sød, er du. Nå men godt at høre, at I også er hovedsikrede, når I tager de tohjulede frem og suser derudaf.
      Håber alt er vel? 🙂
      Knus

  5. Det er meget enkelt…
    – I Danmark har man højere risiko for hovedskade som bilist/bilpassenger eller i hjemmet end på en cykel.
    – Vi bor i verdens sikreste cykelnation.
    – En cykelhjelm er ikke engang designet til at redde liv – kun beskytte hoved mod mindre slag i soloulykker under 20 km/t.
    – Risikoen for at styrte er 14% højere med hjelm PÅ.
    – Risikoen for alvorlig hjerneskade er højere med hjelm PÅ.
    – At promoverer / lovgive cykelhjelme gør at folk er skræmt væk fra cyklen – en katastrofe for den offentlig sundhed.

    Jeg mener ikke at folk der cykler med hjelme er idioter. Men folk som:
    A. Kæfter op om hjelme uden at vide nogetsomhelst om dem er ikke særlige kloge.
    B. Forsøger at projekterer deres egen irrationel frygt på andre er ikke særlige kloge.
    C. Bærer cykelhjelm men bruger den IKKE til bilkørsel, gåture eller i hjemmet er ikke særlige kloge.

    http://www.cykelhjelm.org. punktum.

    1. Hej Mikael
      Velkommen til. 🙂
      Jeg ved, at jeg har en større chance for IKKE at slå mit hoved hårdt, hvis jeg styrter på min cykel, hvis jeg har en cykelhjelm på. Dét har jeg faktisk prøvet. Altså styrtet med hjelm også. Det gik overhovedet ikke så skidt som første gang uden. Og jeg har sgu ikke lyst til at gentage første gangen. Så jeg har stadig min på. Også selvom jeg ikke ved noget om det. I din optik.
      Hilsener 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s