Back on the road igen…

Der er gået mange dage siden min sidste løbetur. Jeg har cyklet, og jeg har gået lange ture, men jeg har ikke løbet. Sagen er, at jeg er blevet pisse bange for mit knæ. Nu hvor der ligger en diagnose. Så lige så snart knæet giver mislyde eller gør ondt, løber jeg ingen vegne. Men det kan sgu også blive for meget. Jeg har kunnet mærke, at den dårlige samvittighed melder sig oftere, mistænksomheden om min egen dovenskab sniger sig ind, og så bliver det hele too-big-for-my-body-agtigt.

Så i dag røg løbeskoene ud af deres hi, og jeg satte kursen mod skoven. Jeg har tænkt en del over min irritation over det langsomme tempo, min vigen tilbage fra bare at løbe af sted og i det hele taget hele situationen, som fortsat er lidt i limbo. Det første må jeg bare komme over, jeg er i dårlig form, vejer for meget og er sjældent ude af min komfortzone, når jeg løber. Så det er ved nærmere granskning ikke overraskende. Min vigen tilbage fra lige at smutte af sted, når jeg eks. har cyklet til og fra arbejde (herregud, det er jo kun 30 km), handler vist om angst. Skræk for at knæet lige pludselig bliver meget værre pga. overanstrengelse. Så det skal jeg lave en holdbar plan for. Nogle forslag? Samlet set er jeg jo bare pisse-bange for, at min knæsituation ender som min fars. Med et nyt knæ og et andet skidt-skidt. Det skygger for klarsynet og handlingslammer mig. Tror jeg.

Anyways. Jeg fik løbet en dejlig tur med hunden på 7 km i skoven i let regn. Vi havde det hele for os selv, og sådan en tur gør bare glad. Glad for at kunne løbe, glad for at have muligheden og glad og taknemmelig for omgivelserne.

IMG_2111

IMG_2112

IMG_2113

Reklamer

4 thoughts on “Back on the road igen…

  1. Jeg kan udemærket forstå din angst for at gøre knæet ondt.
    Efter hvad jeg har hørt er noget af det ondeste du kan gøre ved dit knæ faktisk at holde op med at bevæge det. Men det er så heller ikke det du gør med 30 km på cykel ;-).
    Jeg ville tage fat i nogen som ved noget om motion og artrose og lægge en løbeplan, med faste løbemål hver uge og meget langsom progression.
    Jeg ville bilde mig selv ind, planen er ufejlbarlig og sikker, samt at himlen vil falde ned om ørene på mig, hvis jeg ikke følger den slavisk.
    Og så selvfølgelig mærke grundigt efter og justere hvis knæet reagerer uhensigtsmæssigt.

  2. Jeg tror at Pernille er inde på det helt rigtige – ingen motion for knæet er faktisk værre også efter min mening. Du cykler og derved får du rørt kroppen, så løbeturene skal være noget du gør fordi du elsker det. For det ved jeg at du gør!
    Tempo: Jeg stod heller ikke forrest da der blev delt hastighed ud, men det kan ændres – hvis det da er det du skal med et dårligt knæ? Måske er det et af de punkter hvor du beslutter at det er vigtigere at kunne løbe roligt end ikke at kunne løbe overhovedet. For alle de intervaller og tempoløb jeg har feset af i vinterens løb, er garanteret ikke knævenlige. De er fartvenlige, men ikke mere end det. Lidt pres ud over det behagelige en gang i mellem hvor du kan mærke at det er dagen, men ikke mere noget med rigtige intervaller.
    Vægt: Det er jo bare at lukke munden, you know…. 😉
    Holdbar plan: find et program med LANGSOM optræning til halvmarathon / 10 km / hvad du nu syntes – og så overhold det som du gjorde før i tiden. Et løbeprogram overholder man ikke sandt? Der står at du skal træne om tirsdagen – jamen så gør du jo bare det, helt efter bogen. Løbe aftaler fordi du har nogen du kan løbe med. Lad knæet være med i beslutningerne, byt om på løbedagenes træningsmængde alt efter knæet – men kom ud. Det bryder sgu ikke bare sammen under dig, hvis du er fornuftig og konsekvent med træning sker der ikke noget. Det er bare ikke sundt med rykvis træning hvor du i en periode ikke løber overhovedet og så pludselig løber langt.
    Det var bare det jeg ville sige ik’… 🙂

  3. Kære Katrine,

    Hvad med styrketræning?
    Har du ikke fået anbefalet nogle øvelser?
    Det hjalp mig…
    Rigtig god vind og bedring med knæet. Jeg føler med dig!
    Knus karina

  4. Kære Pernille, Kirsten og Karina
    Tusind, tusind tak fordi I tager jer tid, tanker og energi til at lige at bikse nogle kloge tanker og forslag sammen til mig. Jeg er så glad. Jeg har allerede været inde og “researche” lidt, har ikke fundet nogen løbeplan for artrose-ramte, men til gengæld en artikel om en kvinde, som endte i en situation som mig. Nu løber hun ½ maraton. 😉 Og det med ingen motion er en myte. Sejlivet myte men forkert. Tværtimod.
    Så jeg lytter og går stille og roligt i gang. Jeg mangler at finde et løbeprogram, men mon ikke jeg kan finde det. Tiden har været knap de sidste par dage.
    Og Karina, dejligt at høre fra dig igen. Håber alt vel.
    Knus til jer 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s