En afslørende og resultatgivende dialog

“Nå, fik du så løbet en tur i weekenden alligevel?”

(Mig): “Øh, nej, det blev ikke lige til noget…. (pause) Aj, men jeg har også bare haft så travlt i ugen, og det hele flød, kender du ikke det, og ja bom bom….” 

(Mig igen): “Altså jeg synes bare, at jeg havde noget så meget at lave hele weekenden, og så ved jeg ikke………………………….. Men hvad med næste weekend? Jeg kan søndag?

På vejen ned af trapperne fra tredie sal tænker jeg lidt over det. Hvorfor var det nu lige, at jeg ikke kom ud at løbe i weekenden? Jeg havde jo masser af tid. Og masser af lave, men selvfølgelig kunne jeg uden problemer have presset 1 times løbetid ind, mellem rengøring, tøjvask og alt det andet. I gamle dage, som vi siger, var det alt det andet, som var skemalagt omkring løbetiden. Min prioritering af løbeturene er vendt på hovedet, og jeg sætter den simpelthen ikke højt nok på listen over de ting, som jeg bare SKAL nå.

Mine tanker har i løbet af dagen drejet omkring det. Men jeg kan simpelthen ikke få sat et tag på det. Er det, fordi jeg er i dårligere form end ellers? At jeg løber en del langsommere og må tage gåpauser? At jeg ikke har noget mål? Beats me. Men mon ikke det er samme gamle historie… Lige i dag stod den bare i al sin tydelighed. Og manner, hvor den bare er pisse-irriterende. Just do it! Right?

Anyways! Så røg løbekoene fandme på sent i eftermiddag. For Den unge mand på matriklen skulle i skoven i sine løbesko, og så var det pludselig endnu mere grotesk, at hende heksen her ikke kunne nosse sig sammen. Så af sted kom jeg. Og mon ikke, at jeg tog en tur rundt på de små stier, som jeg ikke har betrådt i meget lang tid. Og var taknemmelig for iPhones gps, da jeg – kortvarigt – mistede retningsfornemmelsen. Og mon ikke jeg fik løbet 6,7 km. Og mon ikke jeg nød bare at løbe på må og få i skoven? Og mon ikke jeg efter 4,5 km fik den vante fornemmelse af at kunne blive ved i evigheder? (Yeah in your dreams) Og mon ikke jeg bare elskede at have været af sted, da jeg kom hjem svedig og let øm i benene?

Pludselig var det noget, som var helt ved det vante. Hurra for det.

Sæt selv kryds ved den største motivationsfaktor. Smiley 

IMG_1825

Reklamer

4 thoughts on “En afslørende og resultatgivende dialog

  1. Det er jo tit at hvis vi ikke har et mål, så glider løbetræningen i baggrunden. For så behøver man jo ikke absolut at fræse derudaf i tide og utide. Nu er du også blevet slået helt ud af kurs pga. dumme knæ, men jeg er sikker på at knæene har bedre af at blive rørt regelmæssigt i stedet for i forskellige ryk. Så måske en ugeplan ville være på sin plads, sådan en der ikke kunne laves om på lige som du plejede? Bare lige for sundhedens skyld?
    Knus og god træningsuge 😉

    1. Se du kloge kvinde deroppe nordpå i al sneen 😉 Du har fuldstændig ret. Regelmæssighed er vist også en af kodeordene her. Tænkte faktisk lidt af det samme på vej hjem fra arbejde i dag på cyklen. 🙂
      Knus og gode ture til dig 🙂

  2. Gad vide om det er ude i skoven jeg skal finde min motivation så :). Fedte du kom afsted. Jeg prøver lidt igen også, men motivation er der ingen af. Men den kommer vel snigende på et tidspunkt.

    1. En tur i skoven har altid været den helt store motivation for mig. Bare skovens ro er en lise for sjælen. Tanken om den hjælper mig faktisk tit.
      Pludselig bliver du sikkert overmandet af lyst. Eller dårlig samvittighed. 🙂 Sender dig god energi og motivation. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s