Afklaringens øjeblik

I tirsdags havde jeg en aftale på Idrætsklinikken på Gentofte sygehus. Se dét er et sygehus, som er svært at finde rundt i. Men jeg fandt opgangen og blev ret hurtigt kaldt ind. Igen var der ikke meget tid til at få vegeteret lidt med strikketøjet og Wordfeud. Jeg nåede to pinde og to træk, så blev jeg kaldt ind. Jeg bliver sgu nok snart nødt til at komme for tidligt, hvis jeg skal nyde lidt ventetid.

Læge Jonas spurgte meget og hev og sled i mit knæ, kiggede på et par røntgenbilleder, oplyste mig om, at jeg bare kunne have talt med ham på Hillerød, for der arbejder han til dagligt. Fedest. Og så kom dommen; begyndende slidgigt, da menisken og brusken er formindsket i venstre side af knæet, dér hvor jeg har ondt, når det er de tider. Og ikke så mærkeligt min alder taget i betragtning. Anbefaling: ikke flere ½ maratons, kun kortere løbeture på blødt underlag og så anden træning, som cykling og svømning, sørge for at få styrket muskulaturen omkring knæet og holde den vedlige. Og det ville jo absolut ikke gøre skade, hvis jeg lige smed 8 kg. Bom bom….

Jeg gik ikke i panik, jeg blev ikke ked af det, jeg tror bare, at jeg accepterede tilstanden. Knæets altså. Vist nok fordi jeg jo kun er generet i perioder. Og fordi jeg bare må passe mere på knæet. Så’n er det.

IMG_1430

PS. Jeg har et startnummer til Lillebælt Halvmaraton til salg. Smiley, der blinker

Advertisements

13 thoughts on “Afklaringens øjeblik

  1. Kære Katrine, for fanden da. Jeg tror altså ikke, at du skal opgive det med længere ture.Men jeg tror, du skal trappe meget langsomt op, kombineret med styrketræning af benene. Og at du holder træningen. Sådan at du ikke får de der elastikperioder, hvor du drosler helt ned og trapper for hurtigt op igen. Jeg vil med glæde løbe nogle små ture med dig i skoven. Og nu begynder jeg at komme mere til Hillerød igen.

    1. Du er en skat. 🙂 Og jeg har ikke tænkt mig at give helt op. Og tror, at du har ret mht. elastikperioderne. Den har jeg haft et par stykker af. 😉 Og ja tak til små ture med dig. Se dét lyder jo godt.

  2. Surt 🙂
    Men Helles strategi lyder fornuftig i mine ører, så længe du lytter til kroppen.

    Det der startnummer må være omtrent det nemmest at komme af med. Der er eksempelvis efterspørgsel på det i Løbeklubben på Facebooks startnummerbørs.

    1. Jeps, jeg har fået bedre nyheder. 😉 Og jeg tænker også det med at lytte og så prøve mig frem.
      Jeg tror heller ikke, at startnummeret bliver svært at komme af med. Tak for tips’et. 🙂

  3. Kære Katrine,
    Du finder din måde. Men hvis det ikke fungere med de længere ture, så er 10 km da også godt…. Du kan løbe masser af gode ture, hvor du får sved på panden. Og hvis du kombinerer din træning med styrke og anden træning, så vil du måske blive smerterne fri og gladere.
    Jeg kan godt forstå, at det gør ondt at vinke farvel til de lange ture (måske) for jeg elsker selv at løbe langt. Men det er godt at fokuserer på alt det du faktisk godt kan. Det hjalp i hvert fald mig i sin tid.
    God vind fremover
    Knus Karina

    1. Hej søde Karina
      Tak for det. Jeg tror også, at jeg finder mit leje. Og fokus på det halvfyldte glas tror jeg vil være en god strategi nu.
      Knus 🙂

  4. Kœre Katrine…hvor er det bare œrgeligt som alderen begynder at sœtte sine begrœnsninger for vores fysiske udfoldelser. Pas på dit knœ, jeg tror du skal vœre forsigtig med at forsøge dig med alt for lange løb ellers ender du med mange flere smerter…og mindre ture er da heller ikke så dårligt. Hvad der er slidt vœk kommer ikke igen og du må passe på hvad der er tilbage 😉
    Knus Birgit

    1. Det er nemlig pisse-irriterende. 😉 Jeg passer på, mærker efter og indretter mig. Dét må vist være planen. For det bliver ikke bedre indeni knæet, end det er nu.
      Knus 🙂
      PS. Dejligt du kigger forbi.

      1. Selvfølgelig kigger jeg forbi…lœser altid det nye fra dig 😉
        Knus
        Ps. Håber vi snart ses igen !!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s