Hovsa – og så var ferien slut…

Ærligt talt så var jeg SÅ meget med på Johnny Margretes indledning til hendes nytårstale. Det med at tiden går lidt hurtigere med alderen. Det har sgu lige været nytår. Sidste år. Og det har faktisk lige været en masse ting. Som lige skete for et par måneder eller fem siden. Men så viser det sig, at det nærmest er flere år siden. Som i fire år siden.

Sådan har jeg det åbenbart med tiden i øjeblikket. Lige som om jeg ikke er helt synkron med dagene og tiden. På den der lidt-bagefter-hele-tiden-måde. Så lige pludselig var 17 dages juleferie forbi. Manner den var lang og alligevel pludselig forbi. Med et slag er hverdagen og arbejdsdagen og rutinerne i gang igen. Ferien har gjort godt kan jeg mærke. Så jeg er fuldt funktionsdygtig.

Dvs. knæet driller big time. Jeg løb en tur i forgårs på 6 km. Tidligere en kort tur for mig, men nu er det det længste i over en måned. Jeg gjorde alt det, jeg nok ikke skulle have gjort; løb morgenløb tirsdag morgen (kort) og løb så igen og længere onsdag. Knæet kunne jeg mærke hele vejen. Ikke at det gjorde ondt, men det gjorde opmærksom på sig selv. Vendte jeg om eller kortede turen ned? Nej da. Jeg er nok i fornægtelsesfasen i løb og i angstfasen, når jeg er i ro.

På tirsdag skal jeg ringe til en idrætslæge. Imens træner jeg lidt core og mave hjemme på gulvet. En app på iPhonen hepper og holder tid og styr på øvelser. Og så håber jeg på en kort tur med Løbelilly i weekenden. For dét trænger jeg til.

IMG_1090

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s