Hvad en hundefører og jeg har til fælles

Se, dét var en overskrift, som fik dig til at klikke ind hos mig. For hvad er det nu, altså andet end at have en hund, som er fælles?

IMG_0558

Først skal du lige have forhistorien. Bliv hængende, den er ikke lang. Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt den overhovedet er interessant for andre, endsige for mig selv eller om det her indlæg faktisk ender i papirkurven uden udgivelse.

Sagen er, at jeg var på tur i løbeskoene her til eftermiddag. Sent. Tusmørket var begyndt at sænke sig. Der er aldrig nogen mennesker i min skov på dette tidspunkt. Det betyder, at hunden får lov at løbe løs på udvalgte steder. Hvor jeg ved, at vildtet ikke har deres veksler og så’n. I dag på vej af 1’er-vejen op mod kompasstjernen synes jeg godt, at der var et eller andet ???, som ikke plejer at kunne anes i horisonten, når man kommer løbende. Så hunden kom på snor.

Da vi nærmede os, var det så en 8-10 politimænd, et par mørke biler og så…. hele to hundevogne. Altså de der hvide, som rummer en 6 hunde i hver. Manner hvor kunne de gø. Altså hundene. På sådan en aggressiv måde du ved. Man har sgu ikke rigtig lyst til at nånånå eller ihihih den slags….

Og sådanne hunde, dem kan min hund ikke li’. Som i slet, slet ikke. Som i jegsættermigpåminbagdelnuhvorjegikkekankommevæk-agtigt. Hun er ganske enkelt rædselsslagen. Ikke en nok så flink og sød og udstyret med godbidder politimand med en lys beroligende hundestemme kan ændre på det. Hun skal fa’me ikke købes med ussel politi-godbid, du. Næ, hun gør da af ham i stedet for.

På nuværende tidspunkt har hunden fået vrikket sig ud af sin sele. Jeg lokker lokker lokker i bedste Victoria Stillwell-stil med høj, rosende og forhåbentlig beroligende stemme. Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan vi kom igennem mellem biler, vogne og politifolk. Men igennem kom vi og videre og hjem af 5’er-vejen. Helt hjem uden yderligere dramatik.

Nå men hvad var det så med det fælles træk? Jo jeg tænkte jo så, at det da må være et fedt job at være politimand OG kunne træne med sin hund (selvom jeg godt ved, at det er politiets hund, men den bor jo hjemme hos politimanden. Jeg har nemlig set ALLE udsendelser om Cato!). Sådan at rende og lave fritids-ting i arbejdstiden. Noget, som man alligevel ville gøre. Fordi det kan man rigtig godt lide at lave. Fedest, ik?

Og det er jo egentlig det, som jeg gør, når jeg 3-4 gange om ugen løber med børn (og en af gange med nogen af deres forældre) i min arbejdstid. Dvs. jeg får faktisk penge for det. Udover km i benene, hyggelige stunder og gode elevsamtaler med de børn fra min egen klasse. Win-win.

IMG_0556

Billedet er taget INDEN min hund havde den nærmest traumatiserende oplevelse med alle de der politiii’er og politihunde.

Reklamer

3 thoughts on “Hvad en hundefører og jeg har til fælles

  1. Årh altså, jeg kommer her også uden FB – helt frivilligt!!
    Du har ret, det er dejligt hvis man får lov at arbejde med lige det der får ens glæde helt i top. Tænker tit på hvordan jeg får løb, sygeplejerske, arbejde og sådan noget organiseret til en ting når vi skal tilbage til Israel…..Helle har nok en ide…..

  2. Jeg kan godt forstå, at hun blev bange. Det er jo grænseoverskridende. Godt I kom igennem!

    Og ja for pokker, at leve af det vi kan lide. Det, som glæder os og gør godt. Det vi er godt til, skabt til og som vi har talent for. Det burde vi alle gøre! 😀

    Jeg vil forsøge. Fandme så! Og god dag til dig du. Knus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s