Kan man løbe om vinteren? :-O

Fredag er nok den arbejdsdag i løbet af ugen, som jeg glæder mig mest til. I denne periode. Hvis man nu skal vælge. I ugens løb er mine dage er ret forskellige, selvom de indeholder visse fælles træk, som er ufravigelige. F.eks. er der altid børn. Masser af børn. Det er der på en skole. Der er ringetider, hektise pauser, pludseligt opståede konflikter (oftest mellem børn), en konstant strøm af forskellige krav til stillingtagen og en masse grin og snak i kompakte åndehuller med kolleger.

Men de opgaver, som jeg skal opfylde, er af varierende grad. Jeg har fra de helt små til mellemstore børn til de børn eller unge mennesker, som snart er på vej videre. Om fredagen har jeg et valghold. Et sundhedsvalghold, som vi har kaldt det. Styr på krop og hoved er titlen, og 15 unge mennesker har valgt at møde op fredag kl. 12 for at tilbringe 3 timer med en dygtig kollega og mig i stedet for at gå hjem og holde weekend.

Det betyder, at de er motiverede og interesserede. I sundhed generelt, men også specifikt i motion, kost og alt, som holder os kørende som mennesker. Godt kørende. Vi taler kost, motion, ser tv-programmer, laver mad, mental sundhed, Bente Klarlund, vi laver core øvelser, løber, prøver O-løb, cykler; sådan en nøje planlagt miks-maks af alle ingredienserne. Og hvis vi overskrider tiden, vil de unge mennesker gerne blive (fredag eftermiddag!!!) og gøre færdigt. “For det er jo så vigtigt, og vi kan da ikke vente til næste fredag.”

Så der er dejlige arbejdstimer. Jeg er energifyldt, når jeg går derfra; efter at have haft en god sparring i undervisningen med en virkelig dygtig kollega, efter at mærket den entusiasme og motivation og vilje, som eleverne møder op med og for at have planlagt nogle gode timer, hvor tingene går op i en højere enhed.

Der kommer så også af og til nogle meget pudsige spørgsmål. Som i fredags. Hvor en af vores piger spørger, hvad vi dog skal gøre nu til vinter? Ikke forstået? For man kan jo ikke løbe om vinteren. Eftersom vi alle sammen var på vej ud at løbe, blev det en lidt for hurtig benægtelse krydret med en lidt forbløffet udtryk i ansigtet. Så mon ikke vi skal tale om løb om vinteren næste gang. Og løb i regn? Det falder jo lidt i samme kategori. Alle vil gerne i gang med at løbe regelmæssigt. Et par er rigtig godt i gang. Så vi skal få dem til at holde fast. Også i gennem vinteren. Når vi slipper dem inden jul.

DSC04955

Og så skal jeg lige huske selv at holde fast. For løb om vinteren, i snevejr, i snestorm, kan lade sig gøre. Man skal bare være klædt på til det. Sådan overall. Godt løb her til vinter!

Og så er der en god artikel her: http://www.lobnu.dk/loeb/frygt-ikke-loebeturen-om-vinteren. Hvis man nu er i tvivl….

Reklamer

5 thoughts on “Kan man løbe om vinteren? :-O

  1. Jeg vil bestemt også være med på det hold, der siger, at man sagtens kan løbe om vinteren. Jeg har altid gjort det og har jeg ikke, har det være en ufrivillig pause på grund af skade. Som sidste vinter. Men ellers kan jeg næsten glæde mig til pigskoene og den anderledes oplevelse, det er, at løbe på den måde. For det er jo anderledes. Med meget tøj på og andre udfordringer. Men flot!

    Håber både du og dine og jeg kan løbe os gennem vinteren. Jeg har f.eks. lige været ude og løbe i tåge. Det er der nok også nogen der påstår, at man ikke kan! 😉

    God dag. Knus.

  2. Hej Katrine
    Selvom det ikke er af særlig relevans i forhold til indholdet, må jeg altså lige kommentere på det – som altid – dejlige kreative sprog. Super skønt at læse! 🙂
    Kh Julie

  3. Meget spændende læsning!!!
    Jeg forsøger hvert år at fastholde mine løbeture et par gange om ugen når det bliver vinter, men det holder hårdt!

    1. Siden sidste Finbulvinter tror jeg, at mange gik helt i stå med at løbe. I hvert fald udenfor. Men lidt udstyr hjælper jo altid. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s