Uhh det bli’r godt nok tidligt mørkt…

Ja, jeg ved da godt, at vi nu skriver sidste ende af oktober. At vi lige om lidt skal stille terassemøbler og ure tilbage, så vi kan nyde lidt mere dagslys, inden vinterens mørke for alvor sænker sig. Men jeg har vist ikke helt fået justeret mit hvornår-blir-det-mørkt-barometer.

Så i går løb jeg frejdig af sted lidt i seks, uden pandelampe og trafikvest, men bevæbnet med hund, gps-ur og iPhone. For der sku’ saftsusme prøves lidt gear og lir af. Jeg har hevet to ugers træningsprogram ned på uret fra dem her for at prøve, om det er noget for mig. Om det kan sparke gang i min manglende motivation og evne til at få prioriteret mit løb og til at komme ud af døren. Godt inspireret af hende her, som det har virket rigtig godt for.

Min nye og ælskede iPhone kom med på turen. For jeg skulle da lige have taget nogle billeder undervejs. Right! For det blev sådan set rigtig hurtigt tusmørke. Og så er der ikke så meget at vise frem. Men fik afprøvet app’en Nike+gps. Hmmm gad vist om den måler rigtigt? Synes godt nok jeg løb langsomt. Det kan jo også være hundens tisse-snuse-pauser, som satte det gennemsnitlige tempo ned.

Men løb, det gjorde jeg. Lejet af laurbær fra skolernes motionsdag sidste fredag var godt nok blevet fladt og nærmest visnet væk. En uges afståen fra måske været god restitution. For det var en tjotal god tur. Selv bakkerne op af 7’er-vejen blev taget i løb, og de er ikke for tøser. Og modsat Dr. Lillys råd mod knæproblemer. For ifølge det råd skal bakker af den art forceres i rask gang. Men visse vasse, benene var gode, jeg havde masser af luft luft nok, så jeg trampede deropaf.

Skoven er forladt, når der er oktober og klokkeslettet nærmer sig halv syv. Om aftenen. Der er visse fordele; hunden kan løbe løs på udvalgte strækninger, der er ikke mtb’ere, som lige pludselig kommer ud af krattet, og man har al skovens herlighed for sig selv. Ulempen – stor og altoverskyggende – er desværre, at det sgu bliver svært at se særlig meget. Jeg kunne ikke engang følge med på uret, så det med at lære uret at kende-turen gik i vasken. Jeg havde jo heller ikke lige læst brugsanvisningen. Overhovedet. Så det med at trykke videre til næste runde/temposkift/whatever gik lissom fløjten. Jeg havde nok i at orientere mig nedaf på stien, især på det sidste stykke, hvor det er en smal, bugtet skovsti, som jeg elsker at slutte på. Det er leg i løb. Eller omvendt?

I hvert fald var det lige før, det var blevet fald i løb. Det var blevet ret tusmørkemørkt. Og jeg er funktionel natteblind. Synes jeg selv. Alt forandrer sig og ser anderledes ud. Så turen blev lidt kortere end planlagt; 5,4 km. Men SÅ gode km. Med overskud. Det skal så lige holdes vedlige. Smiley, der blinker

Advertisements

6 thoughts on “Uhh det bli’r godt nok tidligt mørkt…

  1. Det er lige nu skoven er allersmukkest synes jeg – det er lige før den kan få mig ud og løbe (altså lige før) Tillykke med fødselsdagen forleden 🙂

  2. Hej Katrine
    Jeg er også en af dem som ikke helt har vænnet sig til at det bliver så tidligt mørkt… Det førte den anden dag til at jeg i meget tusmørke var ved at være hjemme og så en kantsten som en hvid streg på vejen – ups jeg var nær slået omkuld pga. mit ringe mørkesyn… Nøjedes dog med forskrækkelsen, heldigvis.
    Spændende hvad du synes om løbeprogrammet når du får prøvet det af – jeg prøvede også lige at kigge derind og snuppe 14 dage gratis. Men men jeg kan se at det program jeg har fået på ingen måde svarer overens med det jeg forventer at løbe, så det bliver vist ved prøveperioden.
    Uanset at din tur ikke gik helt som ventet, så lyder det som om du hyggede dig og nød løbet – så det er jo slet ikke så ringe endda :-).
    Knus Gitte

  3. Kom til at grine lidt 😉
    Kan lige se dig for mig ravende rundt i mørket…… Men det er altså også tarveligt at det skal blive så tidligt mørkt. Jeg har heldigvis lysløjper – så læge der ikke er sne for så kan jeg ikke få lov at løbe der – og masser af oplyste stisystemer i mere bebyggede områder. På det punkt er det godt at finnerne er så sportsfanatiske!
    Jeg håber du får afprøvet alle dine gadgets i lys og så kan du sikkert klare dig senere i mørke. For der er godt nok mørkt hos dig!!! Hsuker jeg godt!
    Knus og bliv så ved med at løbe….

  4. Det der “lær uret at kende” er mest bare e prøve på ens tålmodighed, synes jeg. Ekstremt frustrerende, og jeg kender flere (mænd *tsktsk*), der er stået af efter at være blevet kommanderet op og ned i fart på den allerførste prøvetur.
    Jeg er heldigvis så priviligeret at jeg har tidligt fri hver dag, så jeg har ingen problemer med mørke og jeg kan styrte direkte ud og løbe i god tid før det bliver mørkt.

  5. Pandelampe…sådan en må jeg vist anskaffe mig, hvis jeg skal løbe hen over vinteren. Og så vil jeg da lige kigge lidt på de der programmer. Måske kan de også få mit løb i en god struktur.

    God søndag 🙂

  6. Vi tænker vist alle på det i disse dage. Nu hvor det bliver endnu tidligere mørkt… Hvordan skal vi igen igen komme løbende igennem den mørke tid?
    Pandelamper, trafikveste, blinkende reflekser og så en god portion viljestyrke….
    Mon ikke?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s