Endnu en bro og et løb

Fragt over Storebæltsbroen i bus. Allerede kl. 12.30. Der var flere afgange senere, men vi havde været for langsomme til at få dem. Så udsigt til at skulle tilbringe rum tid i startområdet. Better be good!

Nemt at finde parkering, masser af Hjemmeværnsfolk, bevæbnet med en gun diriger-stav og trafikveste OG uniformer, som viste vej, opsamlingspunkt for busser lige ved. Vi gik lige op i en bus, og den kørte kort efter. Ingen spildtid her, men så meget mere ventetid på den anden side.

Godt ovre på Fynssiden fik vi hurtigt udleveret startnr., chip og t-shirt. Det blæste og var faktisk koldt, så vi fandt en lille plet imellem andre ventede, tæt op af et beplantningsbælte, som kunne yde lidt tiltrængt læ. For vi havde undervurderet temperaturen lagt sammen med ventetiden. Det var nemlig halvkøligt, og vi tog alt tøj på vi havde med os. For lidt!

Og så ventede vi. Og ventede.

Der sker ikke så meget. Andet end at kigge på den stadig stigende mængde af løbere, som defilerede forbi, og vi gættede på, om de mon havde en bil stående lige ude på p-pladsen, som de kunne holde sig varme i. Kort sagt: Not much to do og samtidig var vi travlt beskæftigede med at holde varmen. Vi frøs. Og vi blev lidt småtrætte og stive i leddene.

Endelig blev det tid til at aflevere bagagen. Totempo, så var den væk. Og vi var efterladt med vores skraldepose som eneste beskyttelse mod vinden. Jeg valgte at beholde både kasket (de havde jo lovet vedvarende regn), vest udover både lang- og kortærmet løbeshirts. Og tørklæde. Frossenpinde var vi. Fandt vores startboks hurtigt. Igen masser af frivillige og glade hjælpere, som viste vej.

På nuværende tidspunkt har vi ventet i ca. 3½ time og er klar. SÅ klar til at komme af sted, få det overstået og komme hjem i varmen og under en dyne. Basic needs. Så bevæger hele strømmen af 12000 løbere sig endelig langsomt fremad mod motorvejen i en lang bugtende slange, efter at Chris MacDonald havde holdt en kort, men skulle det viste sig senere effektiv for mig peptalk, inden han satte sit nr. på brystet og løb på 1.20 et eller andet. Blæremås! Smiley, der blinker Men på den anden side; så kunne han jo nå hurtigt over og klappe mange andre i mål. Han var så gået, da Løbelilly og jeg nåede til Halsskov.

Lige pludselig var vi i løb og krydsede startmåtterne. MON ikke folk fik travlt med at få startet alle urerne? Og hvad kan jeg sige? Det gik ligeud. Rigtig meget ligeud. I lang tid. Men pudsigt nok gled kilometrene bare forbi. Jeg lærte et nyt, ganske enkelt trick. Sikkert kendt af alle andre, men nu er jeg jo lidt langsom…. Man tæller ned. Nu er der kun 18 km tilbage, nu er der kun 16 km tilbage, det er jo bare turen fra Rungsted til Snekkersten. Og sådan kom vi forbavsende hurtigt til Sprogø, hvor det første store depot lå. Med frugt, saft og vand.

DSC05424

DSC05434

Jeg var grådig; snuppede både vand, banan og saft. Kastede nærmest saften ned og tænkte først lidt senere på, at den smagte stærkt. Her burde min hjerne havde reageret lidt hurtigere og frarådet mig fra at spise bananen, men det var jo bare med at få skidtet indenbords og videre. Jeg havde regnet med 1 min. til indtagelse i gang og så videre. Tiden holdt og alt blev indtaget. Det var lige inden 9 km mærket.

Der var stadig et stykke vej, men jeg talte jo nedad. Så nu var er kun 12 km tilbage. Blæsten tog til i styrke, det begyndte at regne, himlen så endnu mere truende ud og stigningen op af højbroen blev påbegyndt. Vores tempo indtil nu havde været meget stabilt. Dét kan jeg efterhånden godt finde ud af, godt hjulpet af min ven FR305. Vi lagde ud i det hidtidige tempo, men justerede lidt ned. Jeg ved faktisk ikke, om det holdt, for vi synes faktisk ikke, at det var så slemt. At løbe opaf.

Det, som til gengæld var slemt, var, at jeg havde fået noget, som føltes om betonmave. En solid lille betonblok havde indtaget min mavesæk. En halv banan blandet med noget alt for stærkt opblandet saft. Tilsat lidt nedkøling i de timer, hvor vi sad og lå på græsset inden starten. Så maven krampede i siderne, og jeg trak kun vejret øverst i brystkassen. Og jeg skal hilse og sige, at det er en ret ineffektiv vejrtrækningsteknik, når man løber. Også når man løber. Så jeg trak vejret ret hurtigt og blev en bekymringsanledning for Løbelilly, som holdt forsigtigt øje med mig. Jeg orkede bare ikke havde ikke luft til også at forklare min mavesituation for hende.

DSC05451

Men hér var det, at Chris MacD’s ord inden starten came in handy, som man siger: Pain is evitable, suffering is optional. Sammen med nogle sætninger, som jeg havde læst i en bog om vores forestilling om vores egen grænse for, hvad vi er i stand til at yde. Den er altid længere fremme, end vi tror. Og mon ikke det gælder for mig. Så jeg løb videre. Hey, man giver ikke op så let. Det er bare pisse ubehageligt.

Kan du se, at hun holder øje? Smiley, der blinker

Toppen af højbroen kom faktisk nærmere, selvom kilometrene ikke fløj forbi så hastigt som tidligere. Og min mave løsnede lidt op, selvom helt god blev den ikke. Jeg sippede lidt vand af gangen fra min egen flaske i løb, men hældte ikke ned, som jeg plejede. Min hydrering var fin på forhånd, så jeg vidste, at jeg ikke havde det store behov undervejs. Jeg vovede endda at skylle ½ gel ned med lidt vand, og det gik fint. Kunne dog aldrig mærke, at det blev optaget. Det kan jeg faktisk normalt. Smiley, der blinker Og vi holdt tempo. Altså stigningen taget i betragtning.

Såååååå går det nedad……

Hele vejen til Halsskov. Vejret blev værre, mere blæst, mere regn og en meget mørk himmel. Vi var vist allerede ret kolde, men jeg mærkede det ikke. Jeg kunne se på de løbere foran mig, at de var meget våde på ryggen, men eftersom regnen kom med vinden bagfra, mærkedes den ikke. Men jeg var stiv i benene og tilskrev det træthed. I bakspejlet tror jeg, at det også var kulden, som efterhånden fik fat. Jeg har ingen erfaringer med et sådant vejrlig, og hvilke konsekvenser det får. Det har jeg så nu.

DSC05486

DSC05490

DSC05491Da vi er nået over broen, er der godt 3 km tilbage. Vi løb af en smal grussti forbi musik og et stort væskedepot med vand, saft og banan. Jeg tog igen lidt saft og blandede med vand. Uden banan. Det gik fint, og hver km mod mål blev løbet hurtigere og hurtigere. En gammel hund kan jo lugte hjem. Smiley, der blinker

Jeg lagde ikke meget mærke til opløbsstrækningen. Jeg var blevet trukket af min egen personlige hare, som nu ikke havde mere krudt. Så jeg trippede og løb og rakte bagud, og så var vi i mål. Glade og tilfredse med en ny PR på 2:14:18. Og vi var våde og blev så hurtigt kolde. Vand, juice, frugt, goodiebag fra Rema 1000 og masser, masser af det. Vi skulle bare finde vores bagage og så over i bilen.

Det var lidt svært at finde lige lastbilen med mit nr, og jeg mistede Løbelilly. Så fandt Susanne mig. Så hyggeligt at hilse på igen. Sig til, når du kan se, at vi ramler sammen igen! Smiley, der blinker Men stor forvirring for mig. Fandt endelig både bagage og Løbelilly. Og bil. Og så sad vi der. For der var ingen bevægelse i køerne ud fra p-pladsen. I.N.G.E.N. Pludselig en åbning i en anden retning efter ½ time, og hvis der er andre, som har lært at stå på ski i Italien for 30 20 år siden, så ved man, hvordan man smutter i smuthuller.

Så smuttede vi sgu lige over broen endnu en gang. Til det vidunderlige sommerhus, varme, pizza fra Joes Pizza i Nyborg, rødvin, vand, vand, vand og lidt mørk chokolade. Og hyggesnak og varme dyner og tæpper. Til lidt for sent. Men hva’ pokker; vi løb et godt løb, det var et møg-vejr, og der var ingen krav til os.

SONY DSC

Oplevelsen?

  • Mange glade og heppende hjælpere; både i startområdet, ved væskedepoterne, for hver 100. m hele vejen på broen, med oplysninger om næste toilet, væskedepot, antal km til mål synligt på brystet. Og endelig i målområdet.
  • God logistik hele vejen.
  • Masser og lange, lange borde med væske og saft. Og bananer.
  • Ingen forurening af Storebælt med krus, fordi der var tappehaner sat op på broen. Og så var der væske nærmest for hver 2,5 km. Super service. Som jeg ikke benyttede.
  • Ok – vejret. Det kunne have været bedre.
  • Hjemmeværnsfolk, som går på pizzabar, INDEN de har diregeret bilerne ud fra p-pladsen. Eller hvor de nu var gået hen. Men vi tillod os at forurene og lukke CO2 ud imens. I bilen. Vi var skidt-kolde og frysende. Så om vi så skulle vente ½ time længere? Og man kan faktisk komme ud af sin løbe-bh siddende på et forsæde.
  • Gode – og NYE – erfaringer med længere løb i dårligt vejr og koldt vejr og blæst. Kort formuleret: Man dør faktisk ikke, man kommer igennem.
  • Næste gang skal jeg have: sovepose, liggeunderlag, tykke bukser, varm trøje, vindtæt jakke, handsker, hue, andre sko end løbesko og varm te, med til ventetiden. I køligt og blæsende vejr. Jeg pakker bare en mindre kuffert. Smiley, der blinker

PS. Resten af mine fotos – fuldstændig ucensurerede – kan ses her: https://picasaweb.google.com/katkarlebo/BrolBStorebLt2011 

Broløbet Storebælt 2011 af kimbiakat på Garmin Connect – Detaljer.

Reklamer

14 thoughts on “Endnu en bro og et løb

  1. HI,

    Tillykke med din pr – flot løbet.
    De største sejre er vel også dem der ikke kommer let?!

    Lyder alligevel som om det var en rigtig god oplevelse og især “after partiet” lyder dejligt.

    Tror da snart jeg må have tilmeldt mig et eller andet løb….

    Kh Karina

    1. Du har ret; de største sejre er hårde på den ene eller anden måde, ellers ville de ikke være de største. Det her løb er bestemt et af dem, som jeg har lært mest af. Super erfaringer og virkelig motiverende.
      Og JA – tilmeld dig et løb. Måske kan vi mødes igen så?
      Knus 🙂

  2. Øv for en sej tur – det lyder rigtig hårdt. Har jo selv en uhyggelig masse erfaring med den slags vejr og så sammen at løbe op og op og op……Så flot klaret og du kan være stolt af dig selv. du vil sikkert for fremtiden være meget mere villig til at gå ud i møgvejr for som du selv siger: Man overlever det ganske glimrende. Og bagefter er det bare sådan en triumf!! Man kan se på billederne hvor meget vinden bare kan suse uhæmmet og regnen sjaske ned. Thumps up!!! Knus og god restituering (husk den bedste er faktisk en rolig løbetur….)

    1. Ja, du er vist den erfarne her. 😉 Jeg var ude at løbe to gange i går; først godt 3 km med klassen og så en små 6 km med Helle ovre i skoven. Hyggeligt og godt. Men kunne i den grad mærke lårbasserne op af en bakke. Ellers har jeg haft det nærmest normalt.
      Knus 🙂

  3. Ja sikken en tur, men du klarede strabadserne…Super sejt.Fedt med alle billederne…Som at være der selv!
    Og jeg mindes da jeg løb NY Marathon. Busser ud til Staten Island, og det var tidligt om morgenen.Og man havde drukket en del, og resultat::…en bus fuld af meget “tissetrængeden” løbere..Og nej, ingen toilet i bussen!!
    Desperationen var STOR! Mega STOR!
    Nå, vente tid og kulde, men man overlever jo som du ved..
    God dag til dig 🙂

    1. Herligt at det bringer dig tilbage i dine minder. 😉
      Den gode erfaring at gøre sig er netop, at man overlever. Værre og værre ting og sådan styrkes man.
      Håber alt går bedre med dig og en løbetur ikke har så langt i sigte.
      Knus 🙂

  4. Så du mig 🙂

    Super fin tid og jeg kan sagtens genkende noget af det fra min egen tur over. Var jo ret så utrænet og kunne knap klare 5 km uden at gå inden, men besynderligt nok fik jeg flyttet benene en del. Tror max jeg er gået 3 km i alt.

    Jeg opdager først, at jeg er gennemblødt da jeg kommer i mål. Mine sidste 3-4 km er lidt pløret. Var trukket ind i mig selv, nærmest i trance. Min bedste strækning var fra 10-15 km op ad højbroen. Ikke på tid, men det gik bare bedst der.

    Det VAR p**** koldt. Jeg fik krampe og sank sammen da jeg kom i mål. Her sad jeg i ca. 10 minutter, herefter 10 minutter om, at finde en der kunne guide mig til min bus og derved min taske og slutteligt 10 min. gang til bus. Jeg var piv våd og gennemkold. Rystede. Resultat? Maveonde af den lede slags med stadig kvalme. Men never mind, jeg er sq stolt 🙂

    Jeg klarede den på 2:25 og det er langt hurtigere end forventet 😉

    1. Nej, men jeg holdt øje efter dig og din røde trøje! 😉 Du skal da være stolt over bare gennemførelsen. Det var ikke for tudekikse i det vejr. Så hep til dig også! 🙂

  5. Jeg kom en del senere frem, faktisk for sent fordi jeg holdt i kø ude på motorvejen. Så jeg nåede ikke, at blive så kold i starten. Jeg havde dog også en stor jakke på, som jeg først tog af 4 minutter inden starten, da vi stod tæt samlet på broen.

    Jeg fik så heller ikke hørt Cris i starten, jeg var så heldig, at højtalerne ikke sendte lyden op forrest i venterækkerne. Tilgengæld overhalede jeg ham så på broen og hørte ham sige nogle orm om, at han ikke kendte sin tid, men blot havde fulgt med de andre. Ja, ja Chris. Lyve, det kan du.

    Jeg synes det var super vejr. Jeg holder langt mere af et halvmaraton i overskyet vejr end bagende solskin. Det var så fedt, at løbe. Jeg kunne holde mit tempo uden, at koge over. Så dejligt som jeg både fik råbt til hjælpere på broen og løbere i målområdet.

    Jeg kunne godt have brugt et krus vand mere undervejs på turen. Der var langt til første vand på Sprogø, og i mål jeg kunne godt have brugt den banan jeg ikke fik undervejs på løbet. Men jeg fik overrakt én banan og ét ælbe. Så det indtog jeg.

    Du nævner slet ikke p-tærterne. Der var to i min pose, så godt!

    1. Fantastisk at du overhalede Chris MacD. 🙂 Så kan vi jo nogenlunde gætte os til din tid… 😉 Jeg bryder mig heller ikke om at løbe, når det er for varmt og solen bager, så hvis jeg skulle vælge, ville jeg vist også have valgt det vejr, som vi fik. Det var min forberedelse på ventetiden og manglende erfaring med mig selv på længere strækninger, som haltede.
      Hvis du havde løbet meget langsommere, havde du nået at opleve den overflod, som der var i målområdet, da vi i den langsommere del af feltet ankom. Jeg tror måske, at de har holdt lidt igen. Vi kunne få alt det vi ville.
      Men P-tærterne! Jep. Det var der nemlig. Jeg slugte også en med det samme. Næsten lidt for hurtigt og grådigt. Blev næsten dårlig. Men det var super at få det med i posen. 😉

  6. Super beretning Katrine, som at være der igen.
    Dejlige billeder, utroligt der også lige var overskud til det, samtidig med din PR, endnu engang stort tillykke med den 🙂
    Mange hilsner
    Susanne

  7. Super beretning, Katrine! Og fedt med de mange billeder.

    Lyder hyggeligt med jeres smutvej – og vist den helt rigtige beslutning omstændighederne taget i betragtning.

    Knus LisbethK

  8. Tillykke med PR – dejligt at du som sådan havde et godt løb og I var jo så heldige at have god rygvind. Jeg har ihvertfald hørt om en del som satte PR i år :-).
    Din beskrivelse husker mig dog også på hvorfor jeg ALDRIG løber broløb igen (jeg var med i 2008 over storebælt). Alt den venten kan jeg bare slet ikke klare og så er sådan en lang bro bare alt for ensformig… Jeg glæder mig til at følge dig mod næste løbemål.
    Knus Gitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s