smutski-dutski

Jeg smutter sgu. Resten af weekenden er jeg inddisponibel for familien. Midt i Storepigens sidste skoledags-tømmermænd (mest non-alcoholic) , den unge mands ny-erhvervede kørekorts-kuller-nervøsitet, Manden på Matriklens sætten nye vinduer i og Lillepigens dimsen rundt. Mon ikke de klarer sig? De er allerede inviteret på flæskesteg i aften, så mon ikke…

Jeg smutter nemlig lige til Korsør. For at blive fragtet over Storebæltsbroen i en bus, for derefter at tilbringe en del timer i Nyborg (eller rettere lige ved Raststellet ved starten på broen) , inden vi så bliver sendt af sted i løb tilbage over broen. Når vi så har løbet de 21,1 km, tager vi sgu lige den parkerede bil og smutter over broen til Nyborg igen. Forvirret? Det er lige før, at jeg selv synes, at det tenderer til at være bro-spamming.

Men Løbelilly og jeg smutter lige et smut i sommerhus og hygger os og slapper og snakker og har lidt alene-tid. Altså med hinanden. Til søndag aften. Så smutter vi sgu over broen igen. For at komme hjem. Men så må det også være slut. Med at race sådan frem og tilbage på broen. Indtil juli måned.

Kan man mon få mængde-rabat?

image

Reklamer

6 thoughts on “smutski-dutski

  1. Hej Katrine

    Måske vi også ses, jeg har samme ansigtsfarve som Fru E;-)Farven på trøjen er ikke bestemt endnu. Håber det bliver en god tur over for os alle, og du må rigtig hygge dig i sommerhuset 🙂

    Hilsen
    Susanne

  2. Hey..
    Håber du var “flyvende” over broen..Hehe..i havde vist medvind eller ??
    Og dejligt med sommerhus hygge..
    Knus

  3. @Fru E; spottede dig desværre ikke. Men var allerede inden start lidt underafkølet og træt. Håber du havde en god løbeoplevelse.

    @Susanne; SÅ herligt at hilse og give knus igen. Det er bare så hyggeligt, at du spotter mig. Og jeg kunne sagtens kende dig! Jeg var bare mere rundforvirret end godt var, fordi jeg hverken kunne finde mit bagage-sted eller løbemakkeren. Håber du og manden kom hurtigt hjem. Og blev varme. Tillykke igen til dig med endnu et flot gennemført ½ maraton. 😉

    @Tina; MON ikke vi havde medvind. Men man vænnes jo…

    1. Hej Katrine

      Stort tillykke med din nye PR :-))og et vel gennemført løb.
      Synes det er utroligt at man kan rende ind i hinanden mellem så mange mennesker, men det var rigtig dejligt lige at hilse på dig igen. Har planer om at løbe i Hillerød igen til november, måske vi ses igen der :-)Det var en arbejdskollega jeg var afsted med, manden i mit liv kunne ikke drømme om at løbe. Vi ventede en time i bilen inden vi kunne komme afsted, men vi havde kaffe og nougathorn, så det hjalp lidt 😉
      Knus Susanne

      1. Ja, det var bare så hyggeligt lige at ses igen. Det var utroligt, at du spottede mig imellem alle de mennesker. Og tænk, jeg mødte også en kollega i bussen til Fyn. Verden er lille…
        og selv tillykke med dit gennemførte løb. Din tid er jo ikke så ringe endda. 😉 Jeg plejer jo at løbe langsommere end dig.
        Jeg regner også med at løbe her i skoven igen til nov. Det var godt organiseret og lidt dogmeagtigt pga. tidspunktet. Vejret er jo ikke til at forudsige. Så om ikke andet ses vi forhåbentlig.
        Ok hils kollegaen så. 😉
        Knus 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s