Shop till you drop

i NYC, især når dollaren er lav. Eller som jeg; shop till you not, for jeg blev nødt til at stoppe, fordi det blev lidt for meget. Sådan lidt for meget med alt det udbud og udvalg og forbrug. Ok, ind imellem. Indtil det føltes ok igen. At shoppe videre. Smiley, der blinker

For jeg shoppede en del. Det kommer man jo til. Som regel. Fordi det er både nyt og velkendt, og udbuddet er helt unaturligt stort; 2 etager damesko i Macy’s og videre i den skala. Men retfærdighedsvist skal jeg jo skynde mig at sige, at det var jo ting, tøj, sko, makeup, som vi alligevel skulle have. Og vi tog det shopping, som vi boede i nærheden af. Og måske lige kom forbi sidst på dagen. Så opsøgende og eksperimenterende var shoppe-turerne ikke.

Macy’s er super; solbriller af alle de kendte mærker til en meget billig penge. Sko til mor, tasker, shorts, skjorter og t-shirts til mændene i familien. Husk at få 10% kort i Customers Service, som ligger et par etager oppe, og som giver 10% på alt, undtagen parfume. Vistnok verdens største stormagasin. Gammeldags Illum’s stemning. Jeg kunne ikke finde noget tøj, som duede, men sko og undertøj er udbudt i rige mængder. På 151 West 34th Street.

SONY DSC

Levi’s Store på med ditto bukser i stort set alle størrelser og modeller. Har aldrig været inde i sådan en stor cowbøjderbux-bix. Fedest til 300 kr. parret. Der er flere afdelinger på Manhattan. Vi røg ind i den ved Times Square.

Niketown i mange etager med et udvalg af sportstøj. Løbetøj og løbesko og løbebh’er. Og toppe. Foretrukne model til $ 100.

SONY DSC

Sephora og mange andre parfumerier. Alskens makeup og cheap cheap. Matas go home…

Borders; helt vidunderlig kæmpe boghandel i flere etager. Med lænestole, kaffesalg, ro, gratis trådløst internet og bøger, bøger, bøger og blade. Købte et par kilo eller fem. Anne Tylers nyeste, Elizabeth Nobles nye, løbelitt.

Hittet for unge mennesker: Abercrombie and Fitch. Skal opleves, for man tror det ikke. Ligesom den på Købmagergade, bare meget, meget større, (har jeg ladet mig fortælle). Høj musik, absurt høj mængde af parfume i luften og et utal af dansede ekspedienter. Fææææst. Tog flagshippet på Fifth Avenue. Det tøj, som blev bragt hjem til de unge mennesker på matriklen, gjorde den største lykke, og den gave kan få tømt opvaskemaskinen et utal af gange. OG hængt vasketøjet op. Findes på Fifth Avenue mellem 56th og 57th Street. Og NEJ – vi blev ikke fotograferet med den unge mand i indgangen. Sixpack eller ej.

Negle. Do it. Få ordnet negle. Der er nailsalons mange steder. Manicure og pedicure fås for en slik. Vi fik forskellige udgaver.

Shopping3

Shopping4

Og så Duane Reade; vores udvidede udgave af Matas, bare med blade, øl, sodavand, vand, chips, alskens snask faktisk og så alt shampoo, deo, hårprodukt-hejset. Ligger overalt og er det bedste og billigste sted lige at købe en flaske vand eller lign.

Det bedste, som blev hjembragt, altså i shoppe-afdelingen, var en vidunderlig kjole til Lillepigen. Eftersom vi boede i Garment district, hvor alle de store stofforretninger lå, faldt vi over et par butikker med festkjoler. Og når jeg skriver festkjoler, så taler vi pailletter, perler, tyl og pastel. Til mindre penge end fætter BR tager for deres udklædningshalløj.

SONY DSC

SONY DSC

Pyhhh…. hårdt men godt. Gode ting. Stor glæde hjemme. I’m exhausted…

Reklamer

3 thoughts on “Shop till you drop

  1. Åh hvor lyder det bare skønt. Og ser godt ud. Shoppe, hygge, negle, mere shoppe, Macy’s kender jeg, ja gammeldags Illum stil, det er næsten som at rejse tilbage i tiden …

    Kan godt forstå du er udmattet. Men det gjorde godt, gjorde det ikke? 😉

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s