Timing–eller samspil?

Jeg har smidt lidt hints i løbet af den sidste tid om, at jeg formodentlig bevæger mig stille, men ikke uden bølgegang og skumsprøjt ind i det der overgangsaldernoget. Klimakterietid. Menopause. Pause fra hvad? Når man rammer minussaldo på østrogenkontoen, er der sgu ikke noget at holde pause fra. Det er slut, du. No pausing here. It’s not coming back. Hverken fertiliteten, østrogenniveauet eller den ungdommelige spændstighed (hahaha) eller hvad det nu er, vi mister i den proces. Eller hormonelle omstillingsproces og –nedtur.

Så det er det, som gør mig humørsyg, irritabel, doven, træt, træt, træt, øm i håndleddene, det, som spolerer min nattesøvn i perioder med kaskader af nattesved og i det hele taget optager mit sind, fordi der pludselig er tanker i mit hoved, som ikke har været der før. Og jeg taler ikke om de innovative, kreative og selvudviklende tanker. Næ nej. Men det kommer jeg vist tilbage til senere. Når jeg er blevet klogere. På det.

Men når det nu rammer. Altså den hormonelle rutsjetur, som det er. Når den nu rammer logistik-, køkken- og morchefen på matriklen er det fandme smart, at Storepigen er ude over sin hormonelle ombygning, at Lillepigen – næsten – er ude af sin “udviklingsperiode”, også kaldet trodsalderen. Ikke fordi der vist er så mange hormoner indblandet i den. At tævehunden ikke lige er i løbetid. Og endelig at Den unge mand på matriklen faktisk er dét; en ung mand, og lige bortset fra forrige aftens udskejelser, en yderst fornuftig én af slagsen.

Så derfor er det bare timing; big time. Fordi der så er plads til, at mor kan være lige så mærkelig og få al opmærksomheden, fordi hun er den eneste på matriklen, som opfører sig lettere utilregneligt – noget af tiden –, lettere ude af balance – hyppigt –, og i det hele taget er ude i noget følelsesmæssigt uafklarethed. Så skal hende her nemlig ikke også tage hensyn til flere andres hormonelle ubalancer.

En klar win-win situation.

Tror jeg nok.

symptomsofmenopause

Reklamer

11 thoughts on “Timing–eller samspil?

  1. Jeg syndes det er snyd at vi kvinder skal have en ekstra hormon omstillings process.
    Evolutionært set er det heller ikke helt logisk.
    At vi skal have så stor en del af vores liv i en ægløs tilstand.
    Men:
    Studier af gamle kirkebøger har vist at kvinder som blev rigtigt gamle faktisk havde højere fitness (fik flere børnebørn) end dem, som døde kort tid efter, de var overe det der med at få børn. For mænd gjorde det ingen forskel, hvor gamle de blev. Efter at de havde fået forplantet sig selvfølgelig.
    Så måske giver det biologisk mening at vi flipper hormonelt ud, når vores unger har mindre behov for os.
    For så at transmogriffe os til de her fantastisk velafbalancerede modne varme rummende uegennyttige kvinder, som står klar til at hjælpe ungerne med at få den næste (og nu også næste igen?) genneration godt på vej? Fulde af livsvisdom og sådan?
    Kilde: Fitness benefits of prolonged post-reproductive lifespan in women (Nature, 428, 178-181).

  2. Det er sgu lidt af et job at være kvinde! 🙂

    Jeg har det endnu til gode. Det må gerne vare lidt endnu. Synes jeg. Bare fordi.

    Knus og go’ dag.

  3. Først og fremmest tillykke med den unge mand….Øhhh. godt at det gik som det gik og han ikke begyndte at vandre rundt og lave ulykker.

    Det lyder lidt uhyggeligt det der hormon helvede. Hvordan ved man om det begynder og hvad gør man ved det???? Jeg er jo i en alder hvor jeg kan forvente en sand storm af hedeture osv. kaste sig over mig hvert øjeblik. Håber naturligvis at jeg intet kommer til at mærke. Har en teori om at meget løb og sport holder symptomerne nede – men det er måske bare en illusion? Hold ud og giv familien combat-suits så de kan overleve – og afreagér her på bloggen.
    Knus og et par isterninger herfra 😉

    1. Det kommer snigende. Først tror man, at man er ved at blive mærkelig. Så depressiv. Så ikke. Så er man bare pissed off lidt. Så undrer man sig. Taler måske med sin læge. Et par veninder, som er midt i eller over det. Og så kører turen igen. Men så er man lidt klogere. Og håber, at det ER overgangshalløjet. For ellers ser det skidt ud! 😀
      Knus og tak

  4. Ikke selv nået dertil (blev testet i efteråret), men et godt råd til det med nattesved. For selv om hormontallene siger not yet til overgangsalderen, så har jeg haft det der nattesved ugentlig. Rådet er Silkedyne. Ikke silkedynebetræk, men dyne. Jeg fik en i januar og har ikke haft et eneste tilfælde siden. Desuden tager jeg E vitaimer, som også skulle afhjælpe lidt på den del.

    Dejligt der er plads til dine hormonændringer – om end det er træls for os kvinder 🙂

  5. Det er en pest. Men på et tidspunkt bliver det bedre. Og det hjælper at løbe. Det ved man. Også selvom det ikke føles sådan.
    Det ville bare være værre uden.

    Jeg er i Hillerød torsdag. Skal vi løbe?

    1. Jeg sover ihvertfald som en sten efter en lang tur tidlig på aftenen… Jeg ser frem til, når tingene normaliseres igen.
      Buhh, torsdag. Har møde til sent og skal lige have alt på arbejde på plads inden afrejse…sender dig lige en sms. ;-D

  6. Sundhed klarer alt ! En sund krop bliver ikke syg, hverken i humøret eller i temperaturen. Spis ordentligt dvs. ikke kød fra de 4-benede, spis græskarkærner og soyabønner og alle andre sunde økologiske grøntsager og fisk, så har kroppen det fint ! Selvfølgelig kan der være mange stressrelaterede ubalancer, men de kan afbalanceres ganske enkelt af en dygtig behandler. Jeg har aldrig mærket noget andet end at menustrationen standsede for nogle år siden, og det er da ikke noget problem 🙂 Har faktisk forsøgt at trøste en 13-årig med, at det går over om 40 års tid 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s