første gang for alting

I tiden efter min skilsmisse for en del år siden nu var det en masse første gang’er. Første gang juleaften uden børnene, første ferieuge uden børnene, første fødselsdag uden børnene, første gang bilen brød sammen og der ingen mand var til at hjælpe, første gang, hvor en stor beslutning skulle træffes – af mig alene, osv. Senere blev der længere og længere i mellem første gang’erne. Naturligvis.

I går var der så en første gang igen. Måtte hente en spritstiv ung mand til en gymnasiefest, som kun lige skulle til at begynde. Tale om at drikke sig i hegnet. Mon ikke! Nå, men jeg skal vel være glad for, at det først sker nu, efter han er fyldt 18, og ikke i den periode, hvor jeg stadig ammede Lillepigen om natten. Havde frygtet scenariet, hvor man er midt i begge tidsverdener, ammende for så blive ringet op af en baccardistiv teenager, som er dårlig og skal hentes. Nå men dét blev jeg forskånet for.

Selvfølgelig er det ikke godt, at de unge drikker sig i hegnet. Men samtidig er jeg dybt taknemmelig for, hvor godt de unge mennesker passer på hinanden. For jeg blev ringet op af en ung dame, som går i klasse med den unge mand på matriklen, som mente, at han skulle afhentes. Jeg er glad for, at hun resolut tager den unge mands mobil og ringer til “mor”. Som kækt besvarer opringet med: “Hahaha, skal du allerede hentes?” Dét mente den unge dame, at han skulle. Det er ikke så interessant at referere hjemturen i den franske øse. Vi havde været forudseende nok og havde udstyret i orden; balje, poser og et par håndklæder. Så hjem kom vi uden at få overbrækket bilen.

Nu er han på højkant. Der er lavet røræg, bacon og pølser i store mængder, colaen er kommet på bordet, og vi er midt i lørdagen. Der er lidt mere stille end der plejer at være, men mon ikke der kommer til at flyve lidt hån igennem stuen, når Manden på matriklen kommer hjem lidt senere?

Og så fik mor endnu en første gang for alting. Til samlingen. Skåååålllllll…

PS. Det positive ved at hente en ung mand i spritkonserveret tilstand er, at han endelig giver ucensureret udtryk for sin kærlighed: “Mor…?! jeg ææææælsker min mor”.

Reklamer

3 thoughts on “første gang for alting

  1. Smiler for det satte mig omgående tilbage til den dag en veninde til vores ældstebarn ringede os op og fortalte, at det nok var en god ide at hente vores datter. Efter kun 2 timer til fest var hun, som du skriver, helt ude i hegnet. Kunne dårligt stå på benene. Tømmermænd….dem var der ingen af dagen derpå 🙂

    Og ja, der er rigtig mange første-gang’er i vores liv.
    God weekend.

    1. 🙂 Føler jeg – vi – er med i en klub. Af forældre, som alle har prøvet den der opringning, som får hjertet til at hoppe helt op i halsen, inden man finder ud af, at ungen “bare” er stiv. Og ikke kommet sådan alvorligt til skade… Der har været en del lykønskninger i løbet af dagen.
      God weekend til dig 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s