Forårstur

Det værste, som kan ske, når man forsøger at komme i en ordentlig løbeform igen, er, hvis man bliver syg. Altså udover at blive skadet. Når influenzaen, forkølelsen, hosten, maveondet og lign. rammer, betyder det en midlertidig timeout fra løbeskoene og skoven. Og guderne skal vide, at jeg i løbet af det sidste halvår jævnligt har raget forkølelser til mig. Nu ved jeg, at der findes mere end 100 forskellige vira, som kan forårsage forkølelse. Jeg er så bare rendt ind i flere af dem.

Hvorom alting er, så står jeg stadig tilbage med problemet: Løbe eller ej? Og der er rigtig mange meninger om den problemstilling, hvis man spørger ud i rummet. Så jeg greb fat i Elsk at løbe af Tor R. og Bente Klarlund. Deres kap. 15 handler om løb ved sygdom, og selvom jeg ikke regnede med at få et klokkeklart svar på mit dilemma, tænkte jeg, at de to nok kunne formulere et svar, som var enkelt at gå til.

Først gennemgår de, hvad der sker med immunforsvaret, når vi løber. For der sker noget, når vi er fysisk aktive. Men hurtigt blev det klart, at jeg ikke er ude i at være udsat for det “åbne vindue”. Dernæst kan man læse, at vi faktisk ved meget lidt om, hvorvidt det hjælper at holde sengen ved sygdom. Om man så kan holde ud at opretholde en normal hverdag, når man er syg, er noget andet. For slet ikke at tale om smitterisikoen. Hen mod slutningen af kapitlet kan man så læse om nogle forholdsregler, som vi kan bruge som rettesnor for, om hvornår man kan løbe eller hvornår skoene hellere skal holde pause. De bruger over og under halsniveau som en slags delelinje samt + og – feber. Over; ok at løbe (med enkelte modifikationer), under; pause.

Så min tilstand dømte både og: Forkølelse; løbe, men hoste; pause. Men så var det nu bare lige det, at jeg har hostet i rundt regnet otte uger. Og gjorde det sidste år. Og lige har været til lægen, hvor der intet var at høre på lungerne. Og får penicilin bare fordi. Så jeg lod forkølelsen veje tungest og løb af sted ud på eftermiddagen i går. Og MON ikke det var herligt at komme over i skoven, som duftede af forår og lød af forår. Fuglene var i fuld gang, og jeg droppede hurtigt Tavares, Will Smith, J-Lo og de andre til fordel for skovens lyde. Løb ned omkring skovdammen, hvor blishøns og andre vandelskende fugle var ved at indtage søen igen, fandt nogle af de mindre stier for at få tjekket underlagstilstanden ud, og den var absolut acceptabel. Lidt ujævn her og der pga gamle hjulspor fra skovmaskinerne, men vissevasse; det gik omend lidt langsommere og hoppende frem og tilbage. Jeg fik løbet 7 km stille og roligt, og det føltes godt. Bare at være ude igen og i gang.

Og hvordan går det så i dag? Kroppen var lidt øm her og der, da jeg stod ud af sengen her til morgen, men det fortog sig hurtigt. Men hosten er blevet værre, ligesom jeg snotter omend mere nu end i går. Det springende punkt er, om en mindre forværring i tilstanden skyldes løbeturen eller ej. Egentlig tror jeg ikke, fordi så ville det være for hårdt at løbe og være ude.

Så mon ikke jeg skal ud igen i morgen?

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

8 thoughts on “Forårstur

  1. Selvfølgelig skal du afsted. Jeg synes, det der med ikke at løbe med hoste er noget sludder. Hold da helt op, hvor jeg skulle have holdt pause så. Du skal selvfølgelig ikke løbe, hvis du har feber, og når du havde sådan en fin tur i går, så er der ikke spor i vejen med at løbe.
    Og skoven er jo helt fantastisk nu.
    Knus Helle

    1. Det er den nemlig. 🙂 Og du kan tro, at jeg har tænkt på dig, hvis jeg overfaldes af hosten undervejs. Jeg kan stadig huske din beretning om dine kvaler til Cph Maraton midt i pollensæsonen. 😉 Men pudsigt nok så hoster jeg ikke undervejs, kun senere. Men det føltes nu også ok.
      Knus herfra 🙂

  2. Jeg mener man skal mærke efter! Måske prøve en lille tur og se, hvordan det går. Når man har en virus i kroppen, bruger kroppen kræfter på at blive rask igen. Få skidtet væk for at bruge andre ord. Hvis man så samtidig er meget fysisk aktivt, så kan man udsætte sin helbredelse, fordi kroppen så skal restituere yderligere. Men igen, mærk efter, prøv.

    Jeg kunne ikke drømme om at løbe med hoste. Men det er nok bare mig! 😉 Min krop er et godt barometer og jeg synes den fortæller mig, om det er OK eller ej. Spørgsmålet er om jeg hører efter?

    Jeg svømmede i går, dejligt, godt, hjælper så meget på mit bækken! Tror at træningen fremover bliver 50-50 løb og svømning og det har jeg det superfint med.

    Ha’ dejlige dage. Gode løbeture. God bedring. Og god weekend selvfølgelig. Jeg er på vej til Spanien. Nyde livet i en uge … 😀

    Knus

    1. Jeg er enig. Mærke efter og i virkeligheden ved man også inderst inde, om man har det ok til en løbetur. Men hvilken indre stemme vinder? Sofakartoflen eller den uforsigtige, som er bange for at miste form? Som jeg skrev ovenfor, hoster jeg mærkelig nok ikke undervejs. Nogen gange ikke i timevis, for så pludselig at hoste helt vildt i ½ time. Meget, meget mærkeligt. 😉

      Det lyder så godt med din svømning. Det er jo super god træning. Det glæder mig virkelig, at du er kommet i gang med det, som du holder af at gøre.

      Jeg håber, at du får en herlig uge i Spanien. Vejret, omgivelserne, maden, vinen, selskabet? God tur!

      Knus 🙂

  3. Jeg er jo kun i en spæd opstart, men med snot og hoste var jeg total smadret da jeg kom hjem efter bare 3 km i går. Min hoste ekspolerede og i dag er den bestemt ikke bedre.

    Desværre er jeg også sadan indrettet, at når jeg reder mig sådan en virus, så skal jeg regne med 6 – 8 ugers hoste. Skod!

    Så jeg tror jeg kæmper videre mod hoste og manglende motivation 🙂

    Sejt, at du kom afsted.

    1. Det lyder som om du skal tage den lidt med ro de næste par dage. Og det lyder også som om vi er ramt af det samme; hoste i det som synes som en uendelighed.
      Det er træls, men vi kan håbe på snarlig varme, så vi kan komme af med hosten.
      God bedring! 😉

  4. Ahhh – at finde en blog med løb som hovedtema, det er MUMS ! Super inspirerende, for jeg ER igang, men meget langsomt og med gumpetunge bevægelser. Endnu. Jeg fik mig dog en lille bitte tur på 2,5 km igår, og lysten til at fortsætte er i DEN grad til stede. Manglen på tid, er problemet her, men den skal altså findes den tid, for lysten er der bestemt 🙂

    Jeg har aldrig løbet i det omfang du gør (nu har jeg kigget godt langt ind i din blog), men følelsen og glæden ved at løbe regelmæssigt, og tilfredsstillensen ved at deltage i et løb er SÅ stor. Hele sidste år løb jeg stort set ikke. Året inden havde jeg et fantastisk flow, og det er DET jeg vil tilbage til.

    Lang smøre, bare for at sige TAK – du gav mig sparket til at for alvor få gjort noget ved det igen 🙂

    KH Maria

    1. Vi har alle været begyndere på et tidspunkt (eller flere) hvor man rammer muren efter 4½ min. Og alle kan huske det. 😉
      Det gør mig da kisteglad, hvis mine skriblerier kan inspirere og motivere dig til at komme ud at løbe. Oftere eller længere eller hvad du nu vil. 😀 Og let’s face it – det gør ondt og er pisse træls i lang tid, før det pludselig en dag er ok, føles godt og man faktisk længes efter turen, motionen og alenetiden.
      Så – GOD TUR – i morgen? 😉
      Kh Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s