Dagens feel good

Tror jeg nok. Hmmmmm… jeg har  – endelig – fået tilmeldt mig som organdonor. Det er jo tæskenemt. Lige ind på Sundhed.dk og ud i det direkte link i højre side. Så lige lidt nem-id, en samtykkeerklæring og så er man i det inderste. Hvor man skal tage stilling til organdonationens omfang, hvis det skulle komme så vidt. Som man så selvfølgelig ikke håber. OVERHOVEDET.

Men hvis det nu skulle gå så galt. Skal de så ikke have lov til at tage rub og stub? Hvorfor ikke? Det er da noget af et aftryk at efterlade sig. At hjælpe en syg person videre og til et forhåbentlig bedre og raskere liv. Jeg hakkede fuldstændig af, indtil mit blik nåede nedunder til opremsningen af de områder, man kunne vælge til. Eller fra om du vil. Hjerte tjek, lever tjek, lunger jeps i god stand tjek, bugspytkirtel, ad væk med den tjek, tyndtarm, hornhinder tjek tjek, hud… Hud? Hvad? Hvorfra? Fra de cellulitis-befængte områder på lårerne? Tjek, tag det endelig. Dét skal nemlig ikke vises frem. Ever. Men hvad nu hvis det er i ansigtet? Skal ungerne og manden på matriklen så ikke kunne se mig, når det nu er helt og adeles ovre og forbi? Fordi jeg er blevet pelset?

Efter at have forsøgt og få en s.e.r.i.ø.s. samtale om emnet i gang med Manden på matriklen (som har været registreret som organdonor med fuld tilladelse i årevis), hvor jeg – no need to say – ikke rigtig mødte nogen forståelse for min bekymring. “Hva skal du bruge den til?” “Øhhh… det…. nå…..”.

Altså blev det til en fuld tilladelse. Og det føles sgu egentlig ok. Sådan at kunne gøre noget godt. I næsten after-life.

Så jeg tilmeldte mig lige som bloddonor, nu jeg var i gang. I den branche. Jeps. Totally feel good. Næsten. Bare der ikke bliver brug for min hud….

image

Billedet er med tak lånt fra http://www.cyberdriveillinois.com/programs/organdonor/postercontest2004.html

Advertisements

6 thoughts on “Dagens feel good

    1. Nemlig. Og jeg synes jo, at nu hvor min far fik blod, masser af det, er det pay-back time. Igen håber jeg jo ikke, at det er mig, som får brug for det. Jeg var faktisk bloddonor i mine unge dage, indtil mine epilepsi år fik sat en stopper for det. Der var ikke så stor efterspørgsel på blod med masser af psyko-farmika i. 🙂 Så jeg røg ud. Men nu er jeg tilbage. I blodbranchen. 🙂

  1. Jeg har taget et helt andet valg.
    Da jeg boede alene med alle mine unger og var deres fundament i livet, så blev det altså dem, og ikke nogen andres børn, der var de vigtige. HVIS jeg skulle dø, mens de var børn/unge, ville de bedste odds for dem i forhold til at leve videre uden mig være den bedst mulige afsked. Jeg har været med til utallige dødsfald, og det er utilgiveligt svært, når børn mister en mor, som er eneforsørger. Ungerne skal leve videre med tabet, og derfor valgte jeg at give dem al den ro til afsked, som de ville have brug for, for at kunne tage tabet ind. Fordi de tre er vigtigere for mig end alle andre.
    Det snakkede jeg med dem om dengang. De er stadig for unge til bare at undvære mig. Og der er sikkert alligevel ingen, der vil have reservedele fra en halvgammel krop, der har været fyldt med kræft og kemo. Så jeg har ikke meldt mig til donorregisteret. Men har givet så meget andet igennem mange år i sundhedsvæsenet.

    1. Jeg kan sagtens forstå dine overvejelser og bevæggrunde. Jeg tror, at noget af det samme har gjort sig gældende indtil nu, fordi når børn er små og lidt større og mister, skal de have lov til en ordentlig afsked. Men jeg tror, at der er sket noget siden min fars død. Og min alder. Og mine børns alder. Og det faktum, at det var den unge mand på matriklen, som kom med organdonortilmeldingerne. Så kom snakken op herhjemme. Men der skal alder og en vis grad af modenhed til for at tale om ens beslutning. Det skinner måske igennem, at jeg ikke har overvejet alle aspekter, men har besluttet at gøre noget.
      Og jo tak – du har gjort dit. På så mange måder. 😉

  2. Godt gået Katrine. Det glæder din gamle mor så meget, at du har taget skridtet til både at blive organdonor og bloddonor!! Og uanset hvilken blodtype man har, så er der jo forholdsvis lige meget brug for alle typer. Du har iøvrigt type B Reh negativ!
    KH Moren

    1. Jamen, du ved jo, at vi nærmest er opdraget med, at man giver blod. Fra farmor Edith. Men jeg har bare haft en lang timeout…
      Kh fra mig 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s