Glad i kysen

Aldrig så snart når jeg klager min røst – og min manglende motivation eller andet – så kommer I med en mængde positive, opmuntrende og konstruktive kommentarer og forslag. Det er bare så dejligt, og det gør mig glad i kysen. Fordi I gider smide lidt velmendende ord til mig og tage jer tid til det, og fordi det hjælper. Det hjælper mig til at sparke mig selv lidt ud af det trivielle brokke- og tudekikserum, som jeg i den senere tid har tilbragt lidt tid i. Mere end hvad godt har været.

Ok, jeg ved godt, at der har været sket lidt for meget det sidste halve års tid; et mindre internt opgør med eks’en over Storepigens 15 års-fødselsdag-somviikkekaldernonfirmation-fest, som jeg valgte at holde alene med al det non-verbale ballade det medførte, min fars pludselige sygdom og død på ganske kort tid, den unge mands grå stær med operation og efterfølgende gener (det går ikke altid lige så glat, som alle påstår) og så endelig hundens tilskadekomst med efterfølgende stor belastning af husholdningsbudgettet. Som måske kunne have tappet noget af energien og appetitten på hverdagen, sådan i større udstrækning. Det har nok været barberet lidt ind ad mod benet, uden at jeg egentlig har bemærket det. Jeg har bare været sløj sløv. Og når jeg tænker efter også sløj. For jeg har haft raget et større antal forkølelser og “halstilstande” til mig siden efterårsferien.

Jeg tror faktisk, at den samlede “belastning” har haft mere betydning end jeg har haft tillagt den. For herregud, det er jo bare noget. Noget, som man kommer videre og kommer over. Det kan jo ikke blive ved med at spøge. Sådan i baghovedet. Så måske derfor har der ikke været så meget kraft, saft og energi til MIG,  og det er brugt, hvor der var mest brug for det; job og børn og mand. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Smiley, der blinker 

I farten blev MIG og mit projekt “maratontræning” skudt ud på sidelinjen. Og fra sidelinjen er der svært at komme ind på hovedvejen igen. Men jeres deltagelse, indfølelse og gode råd kommer lige på rette tidspunkt. Ligesom det her, som kom med Postmand Per i dag. DSC00259_edited-1

Sådan lige for at minde mig om, hvad det var jeg under normale omstændigheder og i de sidste tre år har været i gang med: Løb, som giver energi, godt humør, gode oplevelser, glæde og for alt: Jeg ser bedre ud efter end før.

Og på søndag venter mit første løb i dette år. 10K af Nike Marathontest. Hvis ellers ikke halsen og forkølelsen bliver værre, end den er nu. Så er jeg klar. Altså nogenlunde. Så klar som jeg kan være lige nu. For startnr. og chippen er ankommet! Og så bliver den gamle væddeløbshest trods alt lidt rastløs…

Reklamer

4 thoughts on “Glad i kysen

  1. Kære Katrine
    Varme tanker herfra til dig og hunden fra mig..
    Og med ‘belastningerne’ så husk på hvad du selv har sagt ” det tager tid. Men selv det er svært at acceptere. ” Du er så god, sød og omsorgsfuld ved andre, så vær endelig også sådan ved DIG.. og jeg nyder at læse din blog selvom jeg ikke ligefrem er en ‘løbeheks’ 😉
    Og held og lykke med løbet!
    Hilsen Julie

    1. Hvor er du bare sød, Julie. Tusind tak for de pæne ord. Jeg bliver helt rød i kinderne…;-)
      Hils!
      Kh Katrine

  2. Så må du endelig lade væddeløbshesten komme til truget og se om ikke den fanger en posefuld af motivation derude på ruten et sted. Held og lykke – håber du kommer afsted uden sygdom i kroppen.
    Knus fra Gitte

  3. Held og lykke herfra med dit løb. Nogen gange tror jeg vi (jeg) er slemme til at negligere de ting som livet byder os, af problemer, kriser og udfordringer. Så siger kroppen fra på en eller anden måde. Har selv ligget nu x 2 med sygdom og det er bare ikke optimalt når man bla gerne vil træne mod sine mål…;-)
    Håber du, kommer afsted og får en super dag:-)
    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s