Tingenes tilstand–sådan i det små

DSC00172

DSC00177

Så fik vi endelig Karla hjem igen fra endnu et ophold og en operation på Dyrehospitalet i København. Med klumpfod gipsben og morfinplaster og hele svineriet. Den hund har aldrig været syg eller har haft uheld, så denne situation var helt ny. Jeg har været bange for at miste hende. Miste den hund, som vi har kendt og elsket og har haft så stor glæde af indtil nu.

Alt er gået godt, men faren er ikke overstået. Hendes sene-tilstand er skrøbelig, derfor er benet pakket ind i forbinding og gips. Og det skal den være de næste 8 uger (!!!????!!!). Og skal skiftes foreløbig hver uge. Inde på dyrehospitalet. Arrggghhh…… Hun skal holdes i ro (yeah right – det bliver sgu nemt) og må kun gå meget korte ture. I snor (den er nem. No problemos med den). Og benet (altså den del, som ikke er pakket ind i gips) skal masseres for at sætte gang i blodomløb og fremme restitutionen. Hun skal have antibiotika i 8 dage og smertestillende medicin foreløbig. Morfinplasteret ryger af på tirsdag. Efter de 8 uger kan hendes genoptræning så langsomt starte. Altså lidt længere ture.

DSC00182_edited-1

Så vi er ude i en plejetilstand. Alt det skal vi nok klare med fælles hjælp. Og vi håber, at hun bliver helt sig selv igen. For i går var det sgu lidt skræmmende. Karla peb og kunne ikke finde ud af det. Hun havde ondt og var forvirret. Så fik vi hende bugseret ind på madrassen ved brændeovnen. Der har hun så opholdt sig stort set siden. Men det er ok. Bare hun bliver frisk, hel og sig selv igen. Også selvom hun skulle håndfodres med leverpostejsmadder. I går. Og ikke vil spise sin normale mad. I dag. Så hun fik leverpostej igen.

Sent på aftenen i går lå hun, som hun plejer. Det lettede den lidt anspændte stemning her på matriklen. Det er ikke så’n med de kære dyr.

DSC00190_edited-1

DSC00191_edited-1

Advertisements

7 thoughts on “Tingenes tilstand–sådan i det små

  1. Katrine, det skal nok gå! Tro på det og giv det al den tid, der behøves. Det haster ikke. I har masser af tid, for hvad er 8 uger (eller mere) i forhold til ingenting? Min Keeva har været MEGET syg og det vil jeg slet ikke bruge tid på at fortælle om her. Hvis du gerne vil høre historien, for at høre en succeshistorie, så sender jeg dig gerne en mail! 😉 Men jeg lærte én ting. Ikke at give op. Og selv finde ud af, hvad som fungerer og hvad der ikke gøre. Lytte til eksperterne og suge alle de gode råd til sig, men også selv at mærke efter. Og ja, der skal nusses en hel del! OG det er vel ikke så dårligt! 🙂

    Krydser fingre og er sikker på, at hun nok skal blive helt sig selv. Find på noget, hun kan lave, hvor hun skal bruge hovedet og ikke benene! Hjernegymnastik! Der er masser af små ting, som man kan hygge sig med og som hun også vil finde glæde i. Sammen med jer!

    Knus og god dag. Store møffer til Karla!

    1. Hvis du gider maile din gode historie 🙂 Jaaaaa for vi har lidt brug for opmuntring i hunde-afdelingen…. Som du kan se af nedenstående kommentar, har jeg købt det første stykke aktiveringslegetøj. 🙂 Indtil nu har det stået på pind, bold, frisbee og gemte godbidder. Udendørs. Og tak for dig! 😀
      Knus og god fredag 🙂

    1. Hej Lene
      Helt i orden. 🙂 Andre kan måske have glæde af lidt legetøj – eller andet – også. Tak for god service fra din lille internet-biks!
      God weekend til dig og dine 🙂

      1. Og så er den pink Leo også landet. Men enten er vores lille sorte Lab for tung i låget – sådan generelt – eller også er hun totalt på stoffer. Og i mangel af et ben. For der sker ikke så meget. Lige nu. I hvert fald vil hun helst ikke spise noget som helst. 😦 Men i morgen er også en dag…

  2. Katrine, jeg sender dig historien i morgen formiddag. Er på vej mod København og stegt flæsk og persillesovs.

    God bedring med Karla – møffer fra mig og hundepigerne og hyg jer i aften. Åbn en flaske rødvin og slap af. 🙂

    KNUS

  3. Nemt er det ikke at skulle holde en ellers aktiv hund i ro i så lang tid – men I må jo gøre hvad I kan. Det er nu nogle skønne billeder, hun ser slet ikke så påvirket ud som man umiddelbart skulle tro efter sådan en omgang, men jeg går ud fra de sidste billeder er fra om aftenen hvor du jo også skriver at det hele gik lidt bedre. God bedring med hende – vi krydser fingre for at helingen går som den skal.
    God weekend.
    Mange hilsner Gitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s