Humør-svigt

DSC04490

Når man blogger, er man meget synlig. Også selvom man ikke har så mange læsere. Et eller andet sted så er det synligt for en større eller mindre gruppe mennesker, at der er noget, som ikke er, som det skal være hos bloggeren. Hvis man er fast læser. Og der ikke kommer noget nyt på bloggen i den regelmæssige strøm. Medmindre der er blevet meldt ud, at der er pause. Af den ene eller den anden grund.

Jeg har savnet nyt fra en af mine ældste blogveninder. Jeg har holdt øje i et stykke tid, men intet nyt. Så fik jeg endelig skrevet til hende, og hun holder lige pause. Fordi tingene ikke lige spiller nu i øjeblikket. Jeg er bare glad for at høre fra hende. Det skal jo nok gå, selvom det er hårdt at være nede. Af den ene eller den anden grund.

Jeg har haft en rendyrket Maude-dag. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at sætte det i overskriften. Igen. For jeg har dem. Maude-dagene. Jeg er total Tudekiks og går i seng med bog og te, og så må resten af matriklens beboere virkelig klare sig selv og hinanden. Ravnemor! Bliver der hvisket. Pyt, siger jeg. Manden på matriklen er der. Så meget når mor har Maude-dag. Han kender tegnene, han ser dem og indretter, så min Maude-dag forløber, som den skal. Det har den fået lov til.

Grund: Hunden overnatter igen på hotel Dyrehospital efter en kompliceret operation, som efter sigende er gået som håbet. Men hun har fået det meste af underbenet skåret op, få syet flere sener sammen, som jo desværre var blevet kortere pga. tidsaspektet. Hendes ben er lagt i gips, og poten er foldet helt ind og sammen pga de for korte sener. Der bliver taget stilling i morgen formiddag til, om hun kan komme hjem i morgen eftermiddag. Alt efter hvordan hun klarer at gå og alt det der.

Jeg ved godt, at en hund ikke er et barn. Men det føles næsten sådan. Lige nu. Når hun ligger derinde helt alene. Med drop og gipsben. Har de nu kløet hende, hvor hun godt kan lide det? Hun elsker at blive støvsuget. Dén har de helt sikkert overset. Hun vil rigtig gerne sidde tæt. Not sket, fer sure. Sig mig, kunne man ikke blive indlagt med sin hund? Og så er der alle bekymringerne med forløbet i de næste 8 uger. Med gipsskinne og skiften af ditto. Senere genoptræning med den evige risiko for, at det kan bryde op igen.

Så det sgu en Maude-dag. Totalt rendyrket med bog, te og lur. Men kom på to ben igen inden nyhederne. Must face realities. Det er fandme synd for vores lille Karla-Barla.

Advertisements

5 thoughts on “Humør-svigt

  1. Katrine, jeg ved lige hvad du mener. En hund er ikke et barn. Det er en hund. Men man elsker en hund ligeså højt og på samme måde, som man elsker et barn! Bare anderledes … same but different. Hvad ved jeg om det? Jeg ved bare hvordan jeg har det med mine hundepiger og derfor ved jeg lige hvordan du har det! Øv! Det er fandens hårdt og man kan jo ikke fortælle en hund, at nu er det altså sådan og sådan. Man kan kun vise ved at være dér! Støvsuge. Sidde tæt og klø lige der, hvor hunden kan lide det. Stikke næsen helt ind i pelsen og sige nogle ord, som den måske ikke forstår, men betydningen forstår den!

    Jeg krydser fingre for Karla! Sender en masse gode tanker og håber virkelig at alt bliver godt igen! Genoptræning m.m. skal I såmænd nok klare. Så at du har været og er Maude-agtigt, det kan jeg fandme godt forstå! Sådan er det at elske og ikke at kunne være lige dér, hvor man gerne ville være. Også selvom det “bare” er en hund. For det “bare” findes overhovedet ikke. Kærligheden er ligeglad. Følelserne ligeså. De er dér og de er stærke! Det er ikke for ingenting, at man kalder hunden for menneskets bedste ven. For det er den. Fandme så! Så tud du bare. Det ville jeg gøre! Og har gjort i rigelige spandemængder i lignende situationer! 🙂

    Stort knus og god bedring med Super Karla!

  2. Jeg synes heller ikke at en hund er “bare”. Det ved jeg godt at nogen synes og man har sikkert selv nogen andre ting man synes er “bare”.
    Hvor kan jeg godt forstå din bekymring og tanker, hvis du kommer hen til mig kan du se at vi lige skal i gennem det samme. Altså med et barn. Men en hund kan man ikke forklare noget og Karla er selvfølgelig forundret over at hun skal være på det der hospital – uden støvsuger. I kunne tage sådan en lille håndstøvsuger med derind på besøg og efterlade den så de kan bruge den efter behov! Stakkels lille (store) vovse, hun er bare så sød. Jeg håber meget at hun bliver helt ok igen. Men har en personligt bekendt stor hund (shæfer) med tre ben og den drøner rundt, løber ture og har et herligt hundeliv. Så fortvivl ikke, lægerne er sgu dygtige i dag.
    Og selvfølgelig skal du have en Maude-dag, dem tager vi andre altså også lige nogen af i øjeblikket. Med tud og te og seng og bog og overspringshandlinger – det er det eneste der hjælper!!!
    Knus og tanker med håb om god bedring!!

  3. Åhr sikke da noget med vovse – jeg kan godt forstå at det kræver en “Maude-dag” at kapere alt det familiens øjesten skal igennem.
    Ang. blog -veninder. Ja så tænker man da absolut over hvis der pludselig er totalt stilhed fra nogen som plejer at være “aktiv” jævnligt, men godt at du trods alt fik en respons på din henvendelse.
    Mange hilsner Gitte

  4. Kære alle fire
    Tak for jeres kommentarer. Det er nemlig rigtigt! Det hele! 🙂 Det varmer og glæder, at I giver udtryk for jeres forståelse. Det er ikke alle forundt. For krisetid er det. Ikke at man ikke kommer videre og sikkert også styrket, men rids, rids, av, av.
    En god dag til jer alle.
    Knus herfra

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s