Fremadskuelse

Forleden kom Storepigen hjem og skulle skrive en nytårstale som lektie. En god opgave for børn og andre dels at skue tilbage og gøre status, dels at skue fremad og ønske, planlægge og håbe for det kommende år. Mange gør status. Også mig selv. Jeg gjorde det også sidste år og begyndte faktisk at skrive på ønsker, plan og mål for 2010, men blev aldrig færdig. Og så forsvandt kladden med formatering og opgradering til Win7.

Min status og opgørelse har handlet meget om mine løb, løbeturerne i det daglige og træningen. Fordi det har været mit store projekt, hvis man kan udtrykke det sådan. Mit store omdrejningspunkt og en stor interesse, fordi jeg har skabt nogle nye og gode vaner for mig selv, har gennemført det og har nået længere med motion og løb i de sidste to år, end jeg nogensinde ellers har kunnet. Men der er selvfølgelig andre ting, som er vigtige og betydningsfulde i min hverdag og i mit liv. Så jeg har tænkt, at jeg skal flytte mig et skridt videre i min udvikling.

j0430526

For udvikling handler det hele i sidste ende om. Ad den vej forestiller jeg mig, at jeg gerne vil bevæge mig i 2011. Gøre en aktiv indsats. Jeg vil genfinde mig selv. Efter skilsmisse for 7 år siden, ny forelskelse, ny kæreste, ny bolig, nyt barn, ny familie, nye venner er det tid til at finde mig selv og fodfæstet i det. Nogen gange går det så hurtigt omkring én, at man glemmer sig selv. Ikke helt, men bare sådan lidt hen af vejen, så den høje grad af selverkendelse og –udvikling, som heldigvis er den del af at blive skilt (i hvert fald for mig) går langsomt i stå. Det hele kører jo. Og kører godt, og alle er glade og tilfredse. Det er  på lyksalighedens tog, og alle er lykkelige og glade for den nye situation. Man slingrer ned af Lykkesgade og priser sig lykkelig for, hvordan heldet har tilsmilet én.

For mig starter det med at synes, at det er vigtigt nok for mig. At finde fodfæstet som mig. Nu og her og det næste lange stykke tid. Der er nogle ting, som jeg skal arbejde med på den vej, og en af dem er at finde ro i forhold til min far, som forlod os for tidligt. En anden ting, som jeg vil have styr på, er min vægt. Jeg fandt det, som jeg anser for min idealvægt, i månederne og året efter min skilsmisse i slutningen af 2003. Jeg følte mig godt tilpas og havde ikke problemer med at finde bukser, som passede. Dér vil jeg hen igen. Og vejen til succes for et madøre som mig er, at et varigt vægttab bliver vigtigt for mig. Ligeså vigtigt som mit løb var og er for mig.

Så her er en kode, som skal knækkes. I skrivende stund ved jeg ikke, hvordan det vil og skal ske. Men ske – det skal det. Jeg er utilfreds med de 8 kg for meget, som sidder på lår, sideben, mormorvinkearme og you name it. Det bremser for og fylder for meget. Også i bogstaveligste stand. Så heraus damit. To nye projekter for mig i 2011 er født og har set dagens – og bloggens – lys. Det ene kontant målbart, det andet ikke.

Wish me luck – det behøves. Hvis jeg kender mig selv.

Advertisements

2 thoughts on “Fremadskuelse

  1. Hej Katrine
    Held og lykke.
    Prøv at gå ind på loebesiden.dk, der kan man beregne hvor meget hurtigere man bliver til at løbe ved at givet vægttab. For mit vedkommende vil et vægttab på 7 kg, betyde en tid der er ti minutter hurtigere på en halvmaraton. Det er da motiverende 🙂
    Det er jo et langt og sejt projekt sådan et vægttab, ønsker virkelig for dig at det vil lykkes for dig.
    Susanne

    Susanne

    1. Hej 🙂
      Det må jeg fluks gøre. For motiverende er det da, hvis man lige kan kappe nogle minutter eller 1o af tiden. Men logisk er det – mindre at slæbe på = hurtigere hjemkomst. 😉
      Kh Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s