Sådan lidt status noget

Sidste år lavede jeg nok for første gang nogensinde et eller andet forsøg på noget statusnoget. Det fandt jeg ud af var ganske rart. Ihvertfald for mig selv. At få skrevet det ned. Jeg er ikke så god til at samle tankerne får ikke altid mulighed for at samle tankerne så længe af gangen, så jeg kan fastholde det hele billede af det forgangne år. Derfor god løsning på skriv.

So here det comes:

Først upturene og de gode løbeoplevelser:

Min godt nok lidt kaotiske tur til Berlin Halbmarathon i slutningen af marts. Det var en stor oplevelse, og samtidig min og Løbelillys belønning for at have løbet sammen i weekenderne i et år. Super omgivelser og organisering. Og en uforglemmelig og dejlig tur med veninden og kusinen på et fedt hotel og med shopping på trods af kort tid i den tyske hovedstad.

Så løb jeg Broløbet 2010 over Øresund. Et halvmaraton alene for første gang med en tvivlsom start pga. knæproblemer i ugerne op til.

Stafet for Livet i Gribskov deltog jeg i med et hold bestående af lidt familie, kolleger og deres familie. Det var stort, sjovt, underholdende, vedkommende, noget så hyggeligt og hårdt. Men en spontan fantastisk fællesskabsfølelse i et forsøg på at gøre en forskel ved at få samlet nogen penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

I sommerferien tog noget af familien til Bornholm. Fordi mor skulle løbe Etape Bornholm. Vi havde gode venner med, hvor 3/4 af den familie også løb. Det var helt klart en anderledes ferie, men en aktiv en, hvor omdrejningspunktet var løb. Men helt vidunderligt. Og ikke sidste gang for mit vedkommende. Se her, her, her, her, her, her ooooog her.

Jeg løb en del flere løb i løbet af 2010, men ikke alle står, som noget særligt for mig. Det sidste, som skal nævnes er Skovmaren, som jeg løb i starten af nov. Der var flere grunde til, at jeg synes, at den skal med på bedst-i-året-listen; for det første løb jeg ½ maratonruten uden at have trænet, og ovenikøbet havde jeg lige op til lidt problemer med knæ og ryg. Men på grund af selskabet (hende her, hende her og hende her) kastede jeg betænkligheder og præstationsangst over den ene skulder. Blev enig med mig selv om, at det værste, som kunne ske, var, at jeg måtte stoppe inden mål og de 21 km og gå. Så stor optur pga min egen præstation, mødet med de tre andre og den efterfølgende middag. Med vin. Og kage. Til sidst er Skovmaren utrolig godt organiseret. Og der er lidt pioner over at deltage i et løb i nov., hvor det er blevet koldt, måske regnfuldt, og det ikke er for tudekikser. Rigtig god stemning.

På nedturskanten har jeg bare to ting, som ikke skulle have været. Min far blev pludselig alvorligt syg og døde efter kun ti dage. Det var et chok, og det er stadig mærkeligt. Jeg har forstået, at han er død og borte, men han er i mine tanker oftere nu, end da han levede. På godt og ondt. Og jeg træner stadig i at være mere på for min mor, som er alene tilbage efter så mange år. Det hjalp at skrive om det. Her, her, her, her, her, her og her. Og videre i flere indlæg for det fyldte bare. Det hele og alt. Der var bare ikke plads til meget andet i mange dage og uger.

Den anden ting var den unge mands øjenoperation. Han fik pludselig konstateret grå stær og var faktisk meget svagtseende på det ene øje. Takket være eksmandens og farens private sygeforsikring kom han under en øjenkirurgs kniv efter kun et par uger og fik en ny linse i øjet. Der har været flere mindre komplikationer, men vi håber, at det nu er gået helt i orden. Man skal bare ikke tro, at det bliver lige så godt som før i den alder.

Jeg håber og ser frem til en masse gode stunder og oplevelser både med familien og andre mennesker, som min vej leder mig til i 2011. Lige nu er der ikke store ting på tegnebrædtet, men til forskel for starten på 2010, hvor jeg havde mange planer allerede ved årets start, er det rart i år, at alting er åbent. Om det har noget at gøre med, at jeg stadig føler mig sårbar og lettere hudløs. Ihvertfald føles det godt med ikke at have for meget planlagt allerede nu. For hvem ved også hvad der vil ske? I 2011?

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

6 thoughts on “Sådan lidt status noget

  1. Katrine, jeg har et par Freud ord til dig:

    Af din sårbarhed vil din styrke komme!

    Glæder mig til at se dig live i 2011 og håber, at vi, når vi gør status for 2011, kan se tilbage på et par herlige møder, en masse gode ord, oplevelser, gode løbeture … og det bedste selskab!

    Håber du har haft en god 1. arbejdsdag i det nye år!

    Knus

    1. Tak for viise ord. 🙂 Den tager jeg med mig. Og gemmer til at tage frem når nødvendigt. Vi skal lige have Karla på benene igen, og så laver vi en aftale. Så på den anden side af vinterferien….men det bli’r.
      Min arbejdsdag gik fint. Det er altid dejligt at komme tilbage og i gang. Hvad med dig og din nye dag?
      Knus

  2. Hej Katrine
    Øv jeg troede det var gået glat med den operation?

    Skovmaren er også et løb jeg tænker fornøjet tilbage på. Jeg glæder mig til at invitere på løbetur på Amager 🙂

    Knus

    1. Og jeg ser frem til at se dit nye domicil og løbe lidt i byagtige omgivelser. Det lugter jo lidt af… sådan noget spændende noget. Og bybos-agtigt. Glæder mig. Jeg skal bare lige op i gear igen.
      Mht Williams operation så har der bare været nogen mindre “ting”, som har betydet besøg hos øjenlægevagten, ekstra tid med kontrol, fordi øjet krampede og gjorde ondt. Men nu et par måneder efter er han klar til at komme til optikeren og finde en løsning på uskarpheden tæt på. Men man ryster lidt, når det bare kører, som man regner med, alle siger og de kloge næsten lover.
      Knus 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s