Tur til Ørestaden

Kender du det? Man har nogen venner, som er super gode at lave noget sammen med. Sådan et par tilbragte vi 1. juledag med. Den egentlige anledning var fruens fødselsdag, som jo sjældent bliver noget stort, grundet dagen og datoen. Derfor skulle vi til fødselsdag i år. På 1. juledag. Dét var en første gang. Men heldigvis en glædelig. 🙂

Men inden en herlig middag med økologisk, fynsk kylling på størrelse med en mindre kalkun, ovnbagte kartofler, en himmelsk sovs og en rødkålssalat fra Claus Meyers Salatværkstedet, skulle vi lidt ud i den frisk og frosne luft. Derfor hoppede vi på Metroen et par stop og endte helt ude på Vestamager ved 8tallet. Bygningen er tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Bjarke Ingels Group, og grundidéen er, at huset skal indbyde til overskud, fælleskab og aktivitet. Der er i alt 476 lejligheder i huset, hvoraf det var tydeligt, at det kun er et fåtal af dem, som er beboede pt.

Men bygningen og omgivelserne er fantastiske. Der er en smuk udsigt til både vandet og fælleden. Lejlighederne ligger i forskudt plan, og der er små terrasser til alle. Bygningen bindes sammen af en ca. 1 kilometer lang gangsti, som snor sig op langs facaderne i en dobbelt sløjfe, til toppen af huset og ned igen, således at man faktisk går rundt i et 8-tal.

Et imponerende bygningsværk. Prøv selv at se. Hvis du ikke allerede har været derude. Helt yderst i Ørestaden.

This slideshow requires JavaScript.

2 thoughts on “Tur til Ørestaden

  1. Tak for en super god dag! Glæder mig til næste kulturelle udflugt – Teit har lovet at arrangere! :·)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s