Julestilhed i Blogland

Jeg har været stille. Her på bloggen. Og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvorfor. Jeg har startet et indlæg adskillige gange, men har ikke haft “det”. Har synes, at det var for kedeligt, intetsigende, hvad var mit budskab?, hvad ville jeg gerne have ud?; mange tanker meldte sig for hurtigt, og jeg ramte bare delete. Så var de bekymringer væk.

Men jeg har jo brugt mange timer i Blogland. I min tid som blogger. Både som skribent og som læser. Jeg har fået nogle nye venner, som jeg tænker ofte på. Jeg har mødtes med nogen af dem, og det med stor succes. Jeg glæder mig til at mødes med dem, som jeg stadig mangler at se, tale med og sådan rigtig mærke i 3D. Smiley Jeg ser frem til, at jeg møder flere, som jeg ganske langsomt lærer at kende gennem vores skriberier og gennem deres.

Så hvorfor dages cølibat? Jeg ved det virkelig ikke. Jeg er hverken deprim eller ked af det. Jeg er fuld af energi, glad og optimistisk. Ok ikke Leif Lalleglad, for hverdagen byder også til bords med mindre gode ting, som lige hiver lidt ud. Af og til, med dages mellemrum. Men sådan overall; så er livet sgu en god ting. Så hvorfor denne skriveblokering?

Jeg startede denne blog som en træningsdagbog. For mig selv. Sådan uden at fortælle nogen som helst om den. Jeg ville gerne udforske denne slags platform, og jeg er en rendyrket hænder-i-bolledejen-type. Samtidig fik man et temmelig fedt layout forærende (som endda kunne ændres) og en automatisk datering. Fedest! Så jeg skrev om mine løbeture, tanker, udstyr, ruter, whatever. Sådan helt for mig selv. I stilhed. For det at løbe, træne, have mål med det hele, fyldte meget i min bevidsthed. Det var nødvendigt, for at jeg skulle holde mig selv fast på løbeture og mål.

Så var det, at der meldte sig nogle læsere. Et par stykker. Lene og Karina. Så fulgte flere. Og det blev faktisk forpligtende for mig. På den gode måde. For der var nogen, som gad kigge forbi og læse mine kragetæer. OG tanker. Og jeg følte mig som en “rigtig” blogger. Altså sådan en, som læses af nogen andre. Jeg genfandt glæden ved at skrive. Og tænkte af og til; det var sgu dælme godt skrevet. Andre gange lidt for informativt og kedeligt. Men noget, som jeg godt gad bruge lidt tid på.

Undervejs har der været forskellige andre emner, som har trængt sig på. Min fars pludselige sygdom og død fyldte meget i de 8 dage, det stod på og lidt sidenhen. Andre små- og lidt større ting i mit univers har fået lov til at snige sig ind. Her og der.

Lige nu løber jeg ikke særlig meget. Jeg er jo egentlig i gang med at træne til maratondistancen. Ikke til et specifikt løb, men bare distancen. Dét faktum er jeg kommet frem til, er meget afgørende for min afslappethed omkring de mange manglende løbeture. Det er bare for koldt og for mørkt og for glat. Herude på landet. En lang tur med hunden i gå-tempo er fint, men løbetøjet holder bare pause. Ok en uge. Men alligevel. Er det så derfor jeg ikke får skrevet noget?

Nahhh det tror jeg ikke. Egentlig ikke. Jeg tror måske, at jeg er på vej til et nyt stadie, mindset eller forandring eller udvikling af “mig”. Andre ting fylder også. Som jeg gerne vil skrive om. Som altid har fyldt i min hverdag, men ikke i mine skriverier på bloggen. Skal jeg mon til at afvikle noget for at kunne udvikle noget andet? Jeg føler mig måske bundet af bloggens titel? Noget med løb? Skal der ændres og udvikles?

Om kort tid – kun et par dage – står min juleferie for døren. En meget tidlig en i år. Det er næsten for tidligt, for der er lang tid til juleaften. Så. Måske skal noget af tiden bruges til lidt alene-stille-eftertænksom-tid? Eller også kommer svaret og løsningen til mig, når jeg mindst venter det og lader tiden passe sit.

Advertisements

6 thoughts on “Julestilhed i Blogland

  1. Hej søde Katrine
    Har med stor interesse læst dit indlæg og nikker genkendende til meget. Den måde, din blog startede på, i det stille og for dig selv. Sådan var det også for mig. Helt anonymt, troede jeg, indtil der pludselig kom læsere til. Og jeg udviklede mig. Fik nye venner. Betydningsfulde venskaber og gode bekendte, som jeg elsker at følge. Og ja, pludselig bliver det jo også lidt forpligtende, fordi man skaber forventninger. Jeg har jo mine morgentanker. Altså et indlæg hver morgen! Men samtidig ser jeg det som en stor ære, og er ydmyg overfor, at så mange har lyst til at følge med, giver deres besyv og kommentarer med. m.m.
    Med hensyn til din blog og dine temaer, så har jeg altid synes at du var meget alsidig! Ja, meget om løb, bestemt, men krydret med så meget andet. Jeg synes din blog er helstøbt og ærlig, velskrevede indlæg og en skøn person skinner igennem, som jeg også glæder mig til at møde “live” 😀 Så bliv endelig ved. Du kunne selvfølgelig ændre titlen, hvis du har lyst, men spørger du mig, er det slet ikke nødvendigt. Du kan jo sagtens være en løbeheks – og så meget andet! OG det er du jo! På den gode, fede måde 🙂

    Jeg har nogle gange skrevet nogle indlæg helt tidligt om morgenen, hvor jeg bare måtte trykke “UDGIV” og så afsted på job. På vejen har jeg “fortrudt”, fordi jeg synes det var blevet noget vrøvl, intetsigende, uinteressant – you name it – og så ser jeg senere, når jeg vil slette det igen, at flere har skrevet kommentarer og tilsyneladende synes “godt” om det, jeg har skrevet. Nogle gange bliver man forbavset. Så jeg har besluttet, at der er gode og dårlige indlæg. Man er jo altid sin egen værste kritiker! Men det er sjovt at skrive uden kritikeren – i hvert fald nogen gange. Og det er sådan, at det kreative, det sprælske og det uventede kommer frem. Så det … !

    Det blev en længere smøre. Jeg ville egentlig bare sige “tak for dine altid gode indlæg” og “jeg glæder mig til at følge dig videre i 2011” og “så ses vi altså også live dér” 😀

    KNUS

  2. Hey Katrine
    Dejligt at høre fra dig igen. Her og hjemme hos mig selv. Skriv endelig løs om alt muligt. Og behold dit navn.
    Blogge har det vel som bølger. I perioder har man meget på hjerte, i andre tuller man stille afsted. I perioder sprudler ordene ud, og i andre er man bare mere eftertænksom. Jeg vil helst ikke undvære noget af det. Altså. Og en løbeheks er du jo, om du løber meget eller lidt 🙂
    Har du lyst til en kop varm gløgg – nej sgu da – en kop rigtig vin eller noget – en dag mellem jul og nytår? Og måske en lille luntetur i Rude Skov? Snart sidste chance inden Amager Fælled 🙂
    Knus Helle

  3. Hej 🙂
    Kan kun tilslutte mig de andre. Dejlige, nærværende, personlige, sjove, osv indlæg på din blog. Og ja kender godt den der med at det er en løbe blog så hvad med alt det andet man kan have på hjertet?
    Du krydre din blog fint med begge dele, og fortsæt endelig med det.

    At jeg vælger at have 2 blogge kørende er mest fordi jeg tænker at mange af dem der vil læse om min træning, løbene osv. ikke gider læse digte m.m (ja her tænkte jeg nu mest på mænd – hvilket dog viser sig er en fejl da flere mænd kommer med positive vendinger om min digter kunst 🙂 men nu har jeg altså både en løbe blog og en skrive blog 🙂

  4. Kære Katrine,

    Jeg har det lidt lige som dig, jeg er tom for ord. Føler ikke rigtig jeg har noget at bidrage med pt. Men jeg kan egentlig godt savne den periode, hvor der var så meget jeg syntes, jeg ville skrive om.

    Tror på det Helle skriver, at det kommer i bølger.

    Skriv det du har lyst til, jeg synes også det er ret sjovt at læse om fucking Lyngby Storcenter og manglende mandler.

    Jeg får heller ikke løbet det vilde – måske skal vi bare ind i det nye år, for at komme rigtig godt i gang igen? Men jeg håber vi alle ses i 2011.

    Knus og glædelig jul
    Karina

  5. Hej Katrine
    Jeg vil også takke for dine gode indlæg.
    Ligemeget om det er relateret til løb eller ej, er det altid interessant og givende at læse.
    Rigtig god jul til dig.
    Susanne

  6. Kære alle fem
    Tusind tak for jeres ord og kommentarer. Nogen gange bliver jeg usikker og er i limbo med forskellige ting. Jeg skrev indlægget sådan ud i det blå og fik en dejlig respons fra jer. 🙂 Det gør mig virkelig glad.
    Knus til jer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s