Skal–skal ikke?

Mine tanker kredser hele – ok måske ikke hele, men så noget af – tiden om, hvad jeg skal løbe på søndag. Jeg har ikke før været i denne situation. Jeg er dårlig forberedt til at løbe en ½ maraton. Ikke fordi jeg egentlig ikke tror, at jeg kan. Det skulle nok kunne gå, men det vil ikke blive noget kønt syn. Der er en cut-off tid på 2 t og 30 min på den distance, og jeg kan da blive lidt i tvivl om, hvorvidt jeg kan klare den tid. Hvis jeg skal gå ind i mellem.

Dagens tur blev løbet på bekostning af et køleskab, som i den grad trængte til en afvaskning. Løb eller køleskabsrens? Hmmmm svært…. Hvis jeg overhovedet skal have noget håb for mig selv tilbage, så skulle jeg ud i dag. Så jeg løb en tur i skoven, hvor flere af stierne er helt dækket af brune bøgeblade. Det er en stille og blødt underlag at løbe på. Men skoven er faktisk smuk i sin efterårsdragt. Hvis vejret bliver godt på søndag, bliver det en smuk dag i St. Dyrehave.

Det blev til lidt over 8 km. Ok tempo. Jeg kan godt se mig selv skulle ud på en del længere distance. Jeg har faktisk overvejet bare at stille op til ½  maren og så se, hvordan det går. Hvis kroppen stritter voldsomt imod, må jeg bare stoppe. Jeg kender skoven og alle stierne, så mon ikke jeg kan finde tilbage til målområdet? Men ryggen er begyndt at drille, den brokker sig og er øm. Også den nu! Give me a break!

Nå, men det var fedt at løbe i de nye sko igen. Skumgummi og luftpuder. Og det bedste er, at Nike har lavet deres snørebånd længere og af bedre materialer igen. Jo tak, man kan have små-tykke fødder.

Reklamer

5 thoughts on “Skal–skal ikke?

  1. God morgen Katrine
    Ja, der er nok at tænke på! Jeg tænker jo, hvorfor ikke bare snuppe en 10 K og gøre det godt? Kan godt forstå, du gerne vil løbe længere, men … håber du snart beslutter dig. Det vil give lidt ro! 🙂

    Jeg har skiftet strategi vedr. min bækkenskade og er netop begyndt hos en virkelig god fys. Men det kommer til at tage tid og jeg må bare acceptere, at jeg ikke kan løbe lige nu. Faktisk må jeg nøjes med strækøvelser (har fået lektier for til næste fysbehandling), vippebræt og måske en tur på kondicyklen. Men fordi jeg tumler med så meget andet i mit liv lige nu, den store beslutning og alle de spørgsmål, tvivl og tro, der drøner rundt på øverste etage, kan jeg mærke at jeg spænder. Sover ikke altfor godt og tingene roterer. Det er en fase, ja, men! Det havde gjort godt med en løbetur 😉

    Katrine, jeg håber du får en godt løb, uanset hvilken distance du vælger. Og det bliver så hyggeligt med jeres kom-sammen bagefter 🙂

    Knus og go’ weekend

  2. Hej Katrine,

    Jeg forstår dine argumenter både for og imod. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig med at træffe den helt rigtige beslutning.

    Når jeg tvivler på mig selv, har jeg også den i baghovedet – at jeg bare kan løbe den ½ distance og fint med det. Men det er svært at tænke fornuftigt når først man har nummer på brystet. Måske skal vi lære at tage de lidt ovenfra og ned? Satse, går det godt er det dejligt, går det ikke godt er det ikke jordens undergang og så må vi skære distancen, udgå what ever.

    Men har du smerter og begyndende skade er det noget du skal overveje nøje. Løbet skal i hvert fald ikke være én lang lidelse, for at bevise for sig selv at man.

    Håber ikke jeg har gjort det hele endnu mere indviklet.

    Knus Karina

  3. Jeg er enig med Megan i, at du måske skal overveje 10 km. I bund og grund handler det jo ikke om distancen, men om at løbe ik´? 🙂

    1. Kære alle tre
      I har jo alle ret. 🙂 Min fornuft siger mig også, at jeg bare skal nyde det og snuppe en 10’er. Men min iver og et-eller-andet vil SÅ gerne løbe lidt længere. Men min ryg/lænd, som ellers næsten aldrig gør knuder, er øm. Uvist af hvilken grund. Og det gør den jo selvfølgelig også lidt, når jeg løber og en del mere bagefter.
      Samtidig tænker jeg lidt som dig Karina; hvorfor kan man ikke bare slappe af på det, stille op til ½’en, tage det, som det kommer, og så takke af, hvis ryggen eller knæet siger ikke mere og no-go undervejs OG lære, at det ikke er ødelæggende for selvtilliden?
      Og når jeg så ikke har større problemer og bekymringer end det, skal jeg vist prise mig lykkelig.
      Knus og god aften

  4. Fordi hvis en skade bliver så voldsom, at man må trække sig fra løbet, var det faktisk et no-go fra begyndelsen – i hvert fald efter min mening.
    Det har intet med selvtillid at gøre, men risikoen for at forværre en lurende (og længerevarende?) skade.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s