Løbende reflektioner 3

Siden fredagens overraskende lange tur, omend det var, mens jeg faktisk var på arbejde og i selskab med et utal af børn i forskellige aldre omkring mig, har jeg tænkt og spekuleret lidt. For de 18 km blev gennemsnitligt løbet med et tempo på ca. 6.10 min/km, og det er jo mit helt normale til alle tider og alle distancer tempo. Samtidig følte jeg mig godt tilpas, havde ikke planer om at løbe så langt på forhånd, havde hverken tænkt væske og almen tilstand, indtagen føde og alt det der, som jeg går rigtig meget op i, når jeg ellers skal ud og løbe langt.

De ting, som hydreringstilstand, det mad jeg har spist eller ikke spist, påklædning, søvn indenfor de sidste par døgn og alt det der, som jeg gerne vil have styr på, for at minimere risikoen for skuffelse, havde jeg ikke skænket en tanke. Ikke EN ENESTE TANKE. Inden jeg snørede skoene og klappede i hænderne og sendte hele 4. årgang af sted og op til fælles opvarmningen.

Jeg vidste, at flere af mine elever havde sat sig mål og ville løbe langt. Jeg vidste, at det gør en forskel for dem, at jeg er derude og møder dem regelmæssigt, giver high five på vejen og spørger til km-tal. Men jeg havde ikke sat mål for mig selv. Men så tog den ene km den anden. Jeg fandt ud af, at jeg egentlig godt kunne lide at løbe en rundstrækning. Det gav mulighed for at justere påklædningen, drikke lidt vand og indtage en halv gel. Jeg synes ikke, at det var kedeligt, men på en måde meget trygt, for jeg skulle jo bare løbe.

Så fredagens tur var en ny erfaring for mig. Jeg kan godt – sagtens – yde mer, end jeg tror. Jeg behøver ikke tænke så meget over alt det der, det er selvfølgelig rart at have styr på det, men visse dage kan mindre gøre det. Jeg kom også til at tænke på min første længere tur; 14 km i Dyrehaven, da jeg trænede til mit første halv maraton i foråret 2009. Aftenen – og natten – inden de planlagte 14 km skulle løbes, som synes at være heeeelt viiiildt langt, sad jeg i alt for godt selskab med en masse kære venner med en alt for god rødvin i alt for store mængder. Kort sagt; jeg faldt i rødvinstønden, kom i seng kl. 3.30 og stod op 4 timer senere. Turen på de 14 km rundt på Eremitageruten og lidt til gik fint. OK jeg var multo træt, da jeg kom hjem osv. men turen gik fint.

Den tur dengang og især forudsætningerne tænker jeg på af og til, når jeg synes, at jeg går for højt op i alt udenomstingene. Jeg håber på, at når jeg nu også har fredagens tur og oplevelse og erfaring med mig, at jeg vover skindet lidt mere.

Just do it!

Reklamer

2 thoughts on “Løbende reflektioner 3

  1. Der er faktisk undersøgelser, der har påvist en positiv sammenhæng mellem udholdenhed og stoffet resveratrol, som findes i bl.a. rødvin (og jordnødder). Jeg har endnu ikke læst nogle fornuftige forklaringer på sammenhængen, men der er faktisk en empirisk sammenhæng, og der kan købes kosttilskud hvori det indgår. Ved samme lejlighed kan det nævnes at den Toskanske vintradition skulle have et særligt højt indhold af stoffe, så derfor drikker jeg altid et par glas rødvin aftenen før halv-marathon-distancer og derover. Omend ikke andet er man lidt mere afslappet når man går i seng 🙂

  2. Hej Katrine,

    Tillykke med din klasse og din egen præstation. I er bare gode er i!!!

    Jeg har også oplevet at løbe forbavsende godt ovenpå en rødvins brandert. Det er jo ret ulogisk, men en dejlig “gave” at få.

    Vi er bare klar til den 7/11 – nu kan de bakker og km bare komme an. Vi æder dem!!!

    God søndag

    Knus Karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s