Eremitageløbet 2010

Så oprandt dagen. Dagen hvor året E-løb løber (hahaha) af staben. Verdens ældste motionsløb, som de selv skriver. Fordi lægen Peter Schnohr og tandlægen og skiløberen Svend W. Carlsen blev inspireret af det svenske Wasaløb og en række videnskabelige undersøgelser om motions gavnlige virkning tilbage i slutningen af 1960’erne og derfor ville lave et motionsløb i Dyrehaven. Eremitageløbet er (indtil videre) også Danmarks største motionsløb. DSC04705Så det er lidt af en folkefest med mange forskellige mennesker, som løber. en glad stemning og en masse, masse mennesker. Det er også et løb, som for mange er deres første ud over de 10 km, og derfor en stor udfordring og efterfølgende en stor sejr. Starten forløber altid problemfrit, men der er trængsel på stierne. Meget nede bagved, mens der oppe hos de hurtige sikkert er god plads. Peter Larsen var igen på startbroen som Erna Iversen og i sit sædvanlige hopla. Min løbeshirts farve fik sig også et par bemærkninger med på vejen. Han er hylende morsom….imageBillede af Erna Iversen venligst lånt fra http://picasaweb.google.dk/gudmandsphotos 

I dag var en diset og kølig formiddag, hvor duggen var faldet tungt i morgentimerne. Solen viste sig ikke, mens vi løb, og derfor var det en helt anden oplevelse af omgivelserne og vejret end sidste års Eremitageløb. De første 5 km gik sådan set fint. Jeg holdt min puls på under 80%, for jeg skal jo hverken gå død eller komme for meget ud af min komfortzone. 🙂 I det hele taget gik det faktisk rigtig fint. Inden afgangen fra matriklen ved 10-tiden var jeg klar til at blive hjemme. Jeg gad egentlig ikke. Indrømmer det, er ærlig for jeg var nervøs for, hvordan det ville gå. Om jeg kunne løbe distancen, fordi jeg i lang tid ikke havde været ude over 10 km. Det er sgu mærkeligt. At blive så nervøs, så man viger tilbage for det. DSC04742Men selvfølgelig kom jeg af sted. Gode venner ventede jo, og der ventede den sædvanlige frokost på matriklen efterfølgende. Og dén vil man jo nødig gå glip af. 🙂 Fra 5-10 km gik sådan set også fint, og det gik faktisk også rigtig fint de sidste 3,3 km. Bakkerne kom jeg alle op af i løb, og de føltes ikke som en stor belastning. Så langt så godt…Manden på matriklen og lillepigen var med og fotograferede og legede ved bakken omkring de 11,5 km. Det er altid dejligt at have de kære med. Man bliver simpelthen så glad, når de står og råber ens navn eller mor og vinker og griner. DSC04750Jeg slog lidt over 1 minut af min tid fra sidste år, så det er ikke værd at skrive hjem om. Det gjorde jeg så lige… Sluttid 1.24. Men det var en god løbeoplevelse. Jeg disponerede godt, havde det ikke specielt hårdt og hyggede mig gevaldigt i Dyrehaven. Den efterfølgende frokost var forudsigeligt god tid med kære venner og god mad og kaffe og kage.

Og hen under aftenen var der en helt smuk aftenhimmel, hvor en fiskehejre fløj tæt hen over huset….DSC04779 En god dag det har været…

Reklamer

7 thoughts on “Eremitageløbet 2010

  1. Stærkt løbet Katrine, godt du kom afsted og havde en dejlig dag.

    Jeg kender sagtens til nervøsiteten og dårlig løbeselvtillid. Og det eneste der er at gøre er at løbe alligevel, som du jo også gjorde. Fedt.

    God søndag aften

    knus Karina

  2. Så blev jeg da helt E-løbs skruk! Har løbet en del … og elsket hvert og et. Selv de sidste 3,3 kilometer op af bakke! 🙂

    Næste år … ! Tillykke med god gennemførelse og tilfredshed fra top til tå.
    Knus

  3. Det var mit første E-løb i dag, og jeg må sige det var ganske underholdende med “Erna Iversen”. Det var nogle herlige tilråb han gav mange af løberne 🙂 og så virkede ventetiden pludselig ikke så lang for os der stod bagerst!

    Men for pokker hvor er der mange deltagere til dette løb!

  4. Tillykke med ny pr på ruten. Var mit aller første løb og det var så skønt at fornemme stemingen, og siden er det jo gået “helt galt” for mig med mit løberi..hehe..Smuk aften stund også..
    Knus

  5. Som jeg skrev på FB – så var det da simpelthen bare så godt at du kom af sted. Du kan jo godt og det varmer helt ind i sjælen med lidt gode løbeoplevelser.
    Jeg tror da godt at du kan løbe en ½ til Skovmaren, tempoet må jo bare sættes realistisk og det er da lige meget (for alle andre end dig selv naturligvis…) hvad tiden bliver. Bare det at gennemføre.
    Der er intet som familien på sidelinien. Man bliver lidt stolt over at være den der løber og har sådan nogen der hepper – og så vil man jo gerne lige leve op til deres forventninger.
    Tillykke med det!
    Knus!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s