Ugens regnestykke

Ved denne uges start tænkte jeg, at det nok ikke ville blive til så meget løb og så mange km, fordi ugens program var heftigt. Der var bare meget, som skulle ses til, nås og køres til. Og i baghovedet ligger hele tiden overvejelser om, hvordan formen egentlig har det, og hvilken distance jeg skal løbe til Skovmaren i nov. Som lige pludselig er lige om lidt. For jeg vil jo helst løbe ½ mar, men ved ikke, om det er for overmodigt. I forhold til min form, mit knæ og fodertilstand i det hele taget.

Der er ingen tvivl om, at det ville være SÅ godt for belastningen på knæet, at jeg liiiige tabte en 5 kg stk. Det er åbenbart bare ikke vigtigt nok for mig, når alt kommer til alt, eftersom jeg ikke kan tage mig sammen og lukke munden. Lige i disse dage har jeg mine “overspisningsdage” – sådan er det altid, når jeg har ægløsning. (Og her må evt. mandlige læsere godt holde sig for øjnene) 🙂 Jeg ved ikke, om det er reptilhjernen, som sætter alle sejl til og meddeler, at NU er det vigtigt at være i en god foderstand, så jeg kan forsørge evt. fostre bedst muligt. Ihvertfald og ubestrideligt æder jeg som et tærskeværk i de dage. Hver måned. Samtidig med at jeg føler mig oppustet, er de dage ikke for gode.

Nå men løb var det; jeg fik løbet to gange mandag, fordi vi havde morgenløb med 4. årgang på skolen om morgenen. 3 stille og rolige km i selskab med nogle piger, som har brug for lidt ros og lidt pisk sådan skiftevis og 5½ km om eftermiddagen. Onsdag løb jeg uden ur inspireret af det, som Helle skrev i det her indlæg. For jeg kan godt mærke, at noget af utilfredsheden med min egen præstation ligger i uret og det, som det viser. Mit tempo, distance, pulsen, hele tiden måles det hele. Derfor ved jeg ikke helt, hvor lang turen blev. Men jeg regner med godt 5 km. Men det var faktisk rart ikke at være fristet til at kigge på uret. Jeg slappede også mere af. I går kom jeg af sted igen ret sent. Så lyset og solens nedgang afgjorde turens længde. Jeg nåede at løbe 7½ km i et adstadigt tempo.

Det var en mærkelig tur. Jeg var kold, træt og ugidelig til at starte med. Så fik jeg pludselig en smerte på ydersiden af venstre fod ved godt 4 km. Jeg måtte faktisk gå et par hundrede meter. Smerten forsvandt så efter nogle minutter. Men det var meget underligt. Så fik jeg pludselig helt ny luft ved 6 km, og det gik derudaf. Jeg holdt mig primært til de små skovstier på turen. Det giver sådan en gang legebarns løb, totalt off road og trailløb. Men til sidst var der næsten ikke noget dagslys at løbe ved, så jeg måtte vende næsen hjemad. Det er vist tid til at have pandelampen med, når jeg løber af sted ved 18-tiden.

Så regnskabet i denne uger lyder på lidt over 20 km. Jeg vil prøve at løbe en lille tur under 5 km senere i dag, bare sådan for at holde benene i gang, og i morgen venter Eremitageløbet på 13,3 km. Men de lange ture mangler. Jeg ved ikke, om jeg kan nå at komme deropad, men der arbejdes på det….Billede0755

Reklamer

3 thoughts on “Ugens regnestykke

  1. Det lyder da til, at du er på vej Katrine! Spændende om du til at løbe 1/2 maraton ved Skovmaren … det er jo snart! 🙂
    Uha, nu savner jeg at løbe! Jeg har haft en uges ufrivillig pause på grund af forkølelse og en hoste, som bare ikke var til at spøge med. Den var ikke egnet for løbetur i koldt blæsevejr og så er det sagt. Samtidig har jeg jo min bækkenskade, som driller lidt og jeg har været/er i behandling. MEN, måske er denne uges pause meget godt for det, for jeg føler min lænd/ben er blevet lidt lettere/mere smidigt. Jeg har faktisk siddet med is hver eneste aften i denne uge! Så jeg prøver nok en forsigtig tur i morgen og så må vi jo se, hvad den bringer med sig.

    Sjovt i øvrigt, som energien kan veksle på en løbetur. Og hvor forskellig den ene tur er fra den anden. Nogle gange har jeg masser energi fra starten. Andre gange kommer den langsomt. Og andre gange slet ikke. Men for det meste er det sgu bare det hele værd. Så skønt 🙂

    God lørdag søde du … og jeg er også forfærdelig lækkersulten 😉

    Knus

  2. Ja på vej, men jeg er jo så bange for at skuffe. Ikke mindst mig selv, så hvis der er en risiko for, at jeg går fuldstændig død, vil jeg ikke løbe langt. Men vi får se….
    Krydser fingre for din lænd og ryg. Kender det alt for godt. Vi gamle skravl! 😀
    Har lige bagt et par kager og lidt brød. Bare sådan for at være forberedt. 🙂 Arj, skal have frokost her i morgen efter E-løbet, så jeg ender forhåbentlig ikke med at spise det hele selv.
    Knus og god aften

  3. Kære Katrine,

    Du er på vej og igang igen og det er det vigtigste! Det er dejligt at komme ind i en god rytme mht at træne, og det kan du bruge Skovmaren til uanset hvilken distance du ender med at tage.

    Jeg har også sådan en underlig periode med min krop og vægt. Det er som om den bare går sine egne veje, den krop. Når andre taber sig af at træne, så tager jeg på. 4 kg siden sommerferien – og nej det er ikke muskler 😦
    Ikke noget at gøre ved det, gider ikke være sulten og der skal noget energi til at træne. Man må bare gøre det så godt man kan, og de hormoner er svære at kæmpe imod.
    Håber du får et godt løb i dag
    Knus Karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s