Nu kører toget….

og det kan godt være det ikke kører stærkt, men det kører. Og jeg løber. Igen. Endelig. To gange er det faktisk blevet til i dag. For der var som sædvanlig morgenløb med hele 4. årgang. Det blev til godt 3 meget langsomme km, men sådan skal det være. Vi lærer nogen børn at holde ud, løbe og gå lidt, være opmuntrende og snakkende, så det går lidt nemmere. Uanset hvad er det en dejlig måde at starte dagen og en ny uge på. Alle børn styrter faktisk ud af døren, men de er fortat lidt påholdne med at løbe mere end 1 km. Og forude venter Skolernes motionsdag. Da skulle vi gerne kunne løbe rigtig mange km.

Men de manglende ture for mig selv, de manglende km i benene har naget mig. Til trods for alle jeres støttende, opmuntrende og omsorgsfulde ord og kommentarer her til mig. Så er det bare et no-go, at jeg ikke kommer af sted. Derfor smuttede jeg hurtigt af sted, inden lillepigen skulle til gymnahopsasa med en bunke andre 3-4-5 årige. Fååårrkkk hvor hører sådan nogen dårligt efter. Altså nogen af dem. Men totalt grineren at se sådanne nogle størrelser prøve at slå vejrmøller.

Nå – det var min tur. Så. Det blev til godt 5,5 km tur. Jeg havde hjemmefra besluttet, at det skulle være en rolig og langsom tur, så jeg kunne opleve lidt overskud. Det overskud på de lidt længere ture, som kunne give mig lidt selvtillid og boost i forhold til nogen af de løb, som ligger de næste par uger. Men uret viste ved upload, at jeg faktisk havde løbet under 6 min/km efter de første to langsomme km, hvor jeg rigtig koncentrerede mig om, at det skulle gå langsomt.

Men det var faktisk helt ok. Jeg ved ikke rigtig, hvad der sker; altså jeg får ikke rigtig løbet, jeg har spist og drukket al for meget mad og rødvin i weekenden, inkl. købepizza og kage, og i det hele taget ligget på den lade side, vingeskudt og fuld af undskyldninger. Patetisk syn sikkert.

På den anden side kan jeg jo ikke klage. På søndag venter Eremitageløbet. Ja, det hopper jeg på igen. For andet år i træk. Jeg bliver jo nødt til at prøve at starte lidt længere oppe i feltet end omkring nr. 19.431. Eller deromkring. Better late than never. Så har jeg jo også planer om Gribskovløbet i år, som skulle være så hyggeligt. Problemet er, at jeg synes, at det er aller-hyggeligst, hvis jeg løber det sammen med nogen. Og ikke så mange bider på i øjeblikket. Kanske jeg skal spørge niecen og Løbemusen?

Til sidst og ikke mindst venter Skovmaren. Eller den halve. Eller den kvarte. Ihvertfald er dét noget, som jeg glæder mig til. Men mest til at mødes med dem her. Bagefter til noge mad-noget: Karina, hendes veninde Eva, Lene, Helle og forhåbentlig Kirsten.

Så MON ikke jeg skulle se at få snøret skoene?

Reklamer

7 thoughts on “Nu kører toget….

    1. Hvor ville det være hyggeligt. Du kan endda campe overnight her, hvis du mangler nattely. Vi smider bare den unge mand på sofaen. Hvis han overhovedet er her. 🙂
      Og godt at høre fra dig. Håber alt er vel. 🙂
      Knus

  1. Hvor var det en smuk beskrivelse af din fars begravelse – eller hvad man skal kalde det. Jeg kunne rigtig godt lide ideen med at sprede asken over havet og selvfølgelig bliver der lidt liggende i sandet ved jeres strand!! Han vil altid være der sammen med jer og holde øje med at alle har det godt. Det lyder som en ceremoni i hans ånd og en god måde at sige farvel. Selvfølgelig tager det en masse tid at komme igennem så stor en sorg at miste sin far – jeg kan slet ikke forestille mig det. Og der vil sikkert komme tider hvor du tror du er kommet over det og så finder du pludselig et minde om ham og så flyder tårerne igen. Sådan er det……

    Feeedt at du får løbet og imponerende at du holder på med Eremitagen – skråt op med placering (undskyld my french), nu skal du bare i gang og have lidt motivering!
    Og Skovmaren he he, den tager vi vist sammen. Det begynder at falde på plads og der kommer endelig afgørelse om nogle dage. En sådan chance for at mødes med alle kan jeg ikke gå glip af og du skal se at du får mod på en halver – lokke lokke lokke…… Tænk hvis Tina også kommer, så mangler vi bare May-Britt feks. – så bliver det til en herlig fest!
    Held og lykke med Eremitagen, håber på godt vejr for jer!
    Knus Kirsten

  2. Hej Katrine

    Lyder bare super hvis jeg kan låne et hjørne at sove i 🙂 Vil være lidt nemmere (og hyggeligere) end at skulle fra Kbh søndag morgen og derop skulle vist ikke være så nemt. Vender lige tilbage med endelig afgørelse.Og hvor er det da stort hvis vi bloggere kunne mødes i den virkelige verden:-)
    Tror nu også May- britt dukker op..
    Knus

  3. Godmorgen Katrine,

    Jeg er også så klar til den 7/11 (i tankerne i hvert fald) som det ser ud nu, tror jeg ikke Eva kommer med, hun har meget ondt i lysken og knæ… øv.
    Har selvfølgelig ikke opgivet håbet for hende, men det lyder ikke lovende det hun fortæller.

    Det med at være for tung af mad og manglende træning også alligevel løbe tilfredsstillende, det er uforklarligt, men tankevækkende. Jeg tror, mange oplever det. Det er godt for dig, og skønt med de kommende løb. Hvis jeg boede på Sjælland ville jeg gerne med til dem alle. Jeg kan godt lide løb i skoven.

    God mandag og forsat god træning – du lyder gladere og det glæder mig 🙂

    Knus Karina

    1. Jeg løber i Nike Air Structure Triax. Er virkelig glad for modellen, og er efterhånden på 4. par. Men jeg vil – indtil videre – jo også gerne have plads til sensoren i skoen, og så skal det være en Nike sko. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s