Hviletid

Så blev min far – eller resterne af ham – spredt i et gevaldigt blæsevejr fra vores bådebro ved sommerhuset. Og han blev på en måde stedt til hvile. Det var mærkeligt at tænke på, at hans jordiske rester lå i en urne, som blev båret ud på broen. Jeg tror, at man i starten beskæftiger sig meget med de fysiske ting. Tankerne kredser om, hvordan han blev efterladt helt alene på hospitalet, efter han var afgået ved døden, ham hos bededamen, i kisten til bisættelsen og nu i dag hans rester i en urne.

DSC04629Efter tur smed alle en skefuld aske ud efterfulgt af en rose. Noget af asken sank til bunds, og på en underlig måde var det beroligende og trøstende at vide, at han bliver i nærheden. Ok, der er måske nogen, som – hvis de vidste det – ville betakke sig for at vade rundt på resterne fra far, men vissevasse – hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Det var ikke så hårdt, som jeg havde troet. Man bliver ked af det og fælder nogen tårer, men det er på underlig vis rart at gøre det. Måske er det en accept, som ganske langsomt sniger sig ind. En accept af, at han er væk fysisk, men at vi må bære ham videre med os i hjertet.

Vi var alle samlet sammen med en af fars bedste og ældste venner og hans kone, og det var en god stund med helt naturlig stilhed og eftertænksomhed for de fleste. Og nu er alle de fysiske ting overstået. Fra nu af er der tabet og savnet og alle de andre følelser tilbage. Jeg ved jo godt med min forstand, at det vil tage tid. Og en del af livet. DSC04627Og som altid var det bagefter hverdag igen, og bådebroen skulle tages op for vinteren. Det kan den hvert efterår, ligesom den hvert forår skal i vandet igen. Til glæde for os selv, men ikke mindst alle sommerhusgæster i området og andre badende. Den blev hevet op på rekordtid. Måske fordi vi var mange, børnene er blevet store og kan tage ved nu eller pga. noget andet? Ihvertfald blev der talt meget om far og hans dirigeren med os alle, som lige pludselig manglede. Efter at have været en kilde til irritation i flere år.  I det hele taget var far genstand for meget snak i dag. For sådan skulle det være. DSC04648PS. Jeg ved godt, at asken ikke bliver liggende på sandbunden, men det er en rigtig rar tanke. At han bliver i nærheden….

Reklamer

2 thoughts on “Hviletid

  1. Meget smuk take at han bliver på sandbunden, og meget smuk beskrivelse af jeres farvel.
    På en underlig måde har det været så utroligt at følge dig, dine følelser hele vejen. Kampen din far kæmpede den sidste tid, jeg sad her hjemme og bad for at han kom ovenpå. Sådan skulle det ikke være, desværre . Hvilket gør mig meget ondt. Men jeg tror på den måde du netop håndterer det på bla. her hjælper dig på vej.
    Alt det bedste til dig og dine.
    Knus.
    Ps: Svigter min blog og mine blog”veninder” i øjeblikket, men der sker store forandringer i privat livet pt. så der er ikke helt så meget overskud..Men jeg vender tilbage:-)
    Knus Tina..

  2. Kære Katrine
    Det var en smuk afsked. Og ved du hvad, han bliver lige i nærheden. På sandbunden, i dit hjerte og en masse andre steder, som du slet ikke forestiller dig lige nu.

    Stort knus og god søndag til dig, min ven 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s